MarcHarding Til alle jer som brokker sig over TV2's dækning af TDF, i har ret i følgende:
- Leth og Kristensen er ikke verdens største eksperter udi cykelløb, og kommer derfor ikke ind på de mere detaljerede ting i sporten, og vil derfor ikke helt kunne tilfredsstille en virkelig "nørd".
- I studiet bliver ting ofte gentaget, og man kan som nørd mangle den dybere analyse.
- Leth og Kristensen kan nogle gange komme med nogle lidt for skråsikre udtalelser om rytterne, når man lytter med en eksperts øre. De generaliserer nogle gange lidt for meget.
Tilbage er der kun at sige: S??DAN SKAL DET V??RE! TV2 betaler i dyre domme for at få lov til at sende TDF. For at retfærdiggøre denne investering, er det nødvendigt med høje seertal. For at få høje seertal er det nødvendigt at gøre det til en folkelig begivenhed, hvor dækningen tilgodeser alle. Det skal være let for den menige til-og-fra-arbejde-cyklist at følge med, og forstå hvad det er der sker. Man må altså gå på kompromis med den faglige dybde. Hvis TV2 hyrede en hel flok gamle cykelryttere til at producere TDF, og gav dem frie hænder, så stod Hr. og Fru Danmark temmelig hurtigt af, slukkede for fjernsynet, seertallene faldt drastisk, og man ville ikke længere kunne forsvare investeringen på de mange millioner, ligesom man heller ikke kunne forsvare at bruge halvdelen af dagen i 3 uger på at vise sport: Ergo ville vi ikke kunne se TDF på dansk fjernsyn!
Jeg indrømmer ovenstående ligning måske er lige drastisk nok, men se pointen i den, og forstå hvorfor TV2 ikke laver en dækning som tilgodeser DK's 50.000 cykelnørder. Og glæd dig over at du kan tage Eurosport, som i høj grad henvender sig til sportsnørder.
Og når vi nu skal have et par kommentatorer som ikke er top-eksperter, så er Leth og Kristensen sgu da meget charmerende. De lægger en fin rød tråd igennem programmet, og kan man sørge for selv at følge lidt med på nettet, så får man en ganske fin oplevelse, også som nørd. Men det kræver selvfølgelig at man lige ser kendsgerningerne i øjnene, og accepterer at TV2 desværre ikke kan lave en "special-dækning" for feltets brugere!