Det er sandt, at Valby Bakke ikke er noget særligt for licensryttere. Men jeg mener generelt, at der er en pointe i, at danske cykelløb nok i højere grad kunne slutte på bakketoppe. Ofte ligger bakkerne langt fra mål og så har de ikke rigtigt nogen indflydelse på løbet. Ved Danmark Rundt ville det da være oplagt at lave spurten op ad Valby Bakke fremfor at lave den på Frederiksberg Allé.
Senest var jeg til 1. etape af Danmark Rundt i Aalborg, hvor man havde indlagt den fine stigning Skovbakkevej. Men igen lå den langt fra målstregen, så den ikke fik nogen direkte betydning på slutresultatet (dog indirekte måske, da en del sprintere blev sorteret fra op ad bakken. Bl.a. observerede jeg sprinteren Minali fra Italien et stykke efter feltet op ad bakken). Men det havde været federe, hvis målstregen havde været oppe på toppen i stedet for ude ved travbanen. Men der er vel logistiske hensyn at tage også, som gør, at man ikke mener, at der er plads til en afslutning oppe på toppen? Hvad ved jeg....men jeg tror nu nok, at der ville være plads oppe i Mølleparken til en afslutning dér.