Cort har afvist at stille op - og han er heller ikke indstillet af holdet til det. Det er fornuftigt af begge parter. Han vil næppe kunne opnå mere end sekundære placeringer - og med det menes udenfor top 10 på de dagsetaper, hvor der er sprinterafslutninger. Han blev godt nok fire forleden foran diverse specialister, men hvis man så etapen, kunne man iagttage, at f.eks. Degenkolb og Matthews helt holdt op med at træde, da de så, at de ikke kunne komme i nærheden af Sagan. Det ville de jo ikke gøre i touren, hvor der er en del mere på spil. Cort fortsatte derimod, og det er al ære værd, men han er endnu ikke fuldbyrdet sprinter, og han bliver det muligvis heller ikke, så længe han bliver på Orica. Der er andre sprintere, man satser på, mens Cort endnu er på lærlingeplan og derfor må forvente at skulle agere vandbærer for andre, med mindre muligheden for andet og bedre pludselig opstår. Sker det er han helt sikkert mand for at udnytte det, som den svagt besatte vuelta sidste år viste. I lyset deraf må han trods alt kunne håbe på marginalt friere bånd end han ville han fået hvis han havde stillet op i touren. Han er og bliver dog en stjerne i svøb, så der et spørgsmål om hvor længe han skal blive væk.