Jeg ville ikke lade den ligge natten over - stål kan ruste, selv når det ligger i et opløsningsmidel, men dog nok ikke i de der mere miljøvenlige (citrus)degreasers
Min metode er ret grov og mange vil nok opponere mod den, men det har virket for mig i rigtig mange år.
Jeg starter med rengøring i et bad af enten rensebenzin/petroleum/degreaser. En aflagt mælkekarton eller lign. passer perfekt og jeg skærer så den ene side væk så jeg v.h.a. en lille børste virkelig kan arbejde kæden igennem og få alt skidt ud af den. Derefter vasker jeg kæden i halvvarm vand med sæbe (f.eks. flydende håndsæbe) for at få opløsningsmidlet ud af den. Så får den en tur med trykluft/tørre klude, så den bliver HELT tør, også indeni. Det er så her man ikke må stoppe behandlingen, for man har en helt affedet/tør kæde som hurtig vil ruste.
Hver led får så en god dråbe af den olie jeg fremadrettet vil bruge på kæden og den lægges i en lille plastpose med yderligere olie. Kæden skal helst ligge i oliebadet et døgns tid og denne metode egner sig fortrinligt til vintercyklen hvor jeg i forvejen kører med to kæder og en af dem således altid ligger i oliebad. Når kæden skal bruges tørres så meget som muligt af det overflødige olie af inden montage.
Det lyder som en langvarig og besværlig proces, men det tager vel ikke mere end 30 min. pr. gang og man har så den fordel af en altid velkørende/lydløs kæde, som man så lige ved samme lejlighed kan tjekke for slid.
Der findes et lidt dyrere alternativ i en Ultrasonic ultralydsrenser. Ganske genial maskine, som man også kan bruges til kassettekranse o.l. men dens force er helt klart kæderens. Ultralyden opslemmer det skidt som er indeni kæden i alt væsken som ligger i beholderen - ganske smart og nok den hurtigste/bedste måde en kæde kan renses på.
https://www.youtube.com/watch?v=NbKSZUfPawY