Jeg er langt fra ekspert når det kommer til elcykler, men kan da prøve at komme med mine 2 cent.
Som cykel er den sikkert ganske fin. Det er en Bosch motor der er monteret, så det vil højst sandsynligt være muligt at få dele til den hvis noget skulle gå i stykker.
Bortset fra motor og bagagebærer er det en standard cykel, så alt andet der kan gå i stykker kan laves uden videre, og det er endda muligt at opgradere delene hvis man har lyst til det.
En ulempe jeg dog kan se ved den er at batteriet er placeret oppe under bagagebæreren. De fleste af de elcykler jeg har set med Bosch system, har haft det monteret på skrårøret. Ved at det kommer op under bagagebæreren kan cyklen føles tungere at dreje når man kører, og mere uhåndterlig når man trækker den.
Prisen på omkring 13.000 er ikke helt gal hvis du spørger mig. Hvad der så kommer på af transportudgifter ved jeg ikke, og jeg gætter på at den ikke er samlet helt når du modtager den, så hvis ikke du selv er i stand til at samle den, kommer der også en merudgift til dette.