Eller Landa vs. Bardet.
Riis lancerede under nedtakten, at et ræs mellem de to kunne opstå - i modstrid med alle hellige traditioner på 21. etape. På sin vis ærgrer det mig altid, at ikke alle kører for at vinde den dag, og lige netop den etape plejer jeg ikke at se, kun højdepunktet.
Men i år står der unægtelig noget på spil. Et helt sekund. Sekundet der skiller to ryttere om en podieplads.
Jeg tror dog ikke, at Sky vil køre for Landa. For det første er han ikke deres rytter ret meget længere. For det andet, og væsentligst, har de ikke brug for at gøre sig mere upopulære hos franskmændene end de er i forvejen. For det tredje er 21. etape meget vanskelig at styre, og Sky vil også blive upopulære i feltet, hvis de gør det.
Med hensyn til feltets fremmestes fremtid, er jeg spændt på hans valg. Stiller han op for Movistar, gentager han blot sin karrieres traume. Han kommer ikke til at være holdkaptajn, men luksushjælperytter. Han bør i stedet signe hos et lidt mindre hold, der ikke i forvejen har en mand der ensidigt satses på. Men hvor pengene også er mindre.