Steenwulff Jeg har kørt rundt om Gardasøen et par gange. Der 150-160 km rundt, afhængig af hvilke veje du lige vælger på strækning der ligger i det sydvestlige hjørne af søen. Du kører langs med søen langt det meste af vejen rundt - lige bortset fra den sydlige ende.
1) Du skal huske at have lygter på, da du kommer igennem rigtig mange tunneller, hvoraf de fleste godt nok er oplyste. MEN den hotelvært vi boede hos i ferien i år fortalte, at politiet var begyndt at give bøder til både biler, motorcykler og cyklister, der ikke havde lys på gennem tunnellerne
2) Hvis du har mulighed for det, så start ved nordenden af søen. Det er nemlig sådan, at vinden altid blæser fra nord mod syd om formiddagen, og så omkring middag vender og blæser fra syd mod nord.
3) Gør det for guds skyld IKKE i weekenden, hvor der er voldsom trafik af både Italienere, der tager til søen for at bade og sole sig, og af turister der skal til eller fra søen.
4) Ruten er ret flad - lidt ligesom at køre rundt i DK.
Comosøen har jeg svært ved at sammenligne med, da jeg ikke har cyklet rundt om den. Jeg har dog cyklet strækningen fra Lecco op til Bellagio og ned til udkanten af Como og derefter igennem området i denne trekant tilbage til Lecco. Det er en fantaskisk smuk tur. Men ind igennem, eller rundt om Como, på cykel har jeg opgivet - det er rigtig meget trafikeret.
Men hvorfor vil du absolut cykle rundt om - der er rigtig mange smukkere og federe ture, hvis du kører væk fra søerne, og ikke mindst meget mindre trafik