Jf. et ønske om at rense kæde ved at tage den af cyklen, så anvender jeg nu et SRAM PowerLink på min kæde, en Shimano 11-speed (landevejscykel). Det virker fint, jeg har haft kæden af en enkelt gang, kørt måske 600 km, ingen problemer indtil videre.
Inden køb (hos Cykelpartner) læste jeg at det også ville virke fint med Shimano kæder, der stod i hvert fald ikke noget om at det ikke ville, og det gør der heller ikke nu ("Sram PowerLock™ kan benyttes til 11 speed race og MTB kæder fra de fleste kædeproducenter").
Nu har jeg så læst at et SRAM PowerLink kun er beregnet til SRAM kæder, og ikke vil virke med Shimano. Sådan står der flere steder, inkl. hos Cykelgear: "Passer ikke til Shimano".
Hvad er mon sandheden? Det lader jo til at virke fint, men det skal siges at selv om jeg vel godt kan trykke nogle watt ned i pedalerne, så kører jeg ikke rigtigt ræs, med top-belastning på drive-train. Er der mon forskel på det samleled Cykelpartner sælger ift. f.eks. Cykelgear? Hos førstnævnte hedder det PowerLock, hos sidstnævnte PowerLink. Som en tilføjelse kan jeg nævne at jeg netop har modtaget en 4-pak fra en anden forhandler, og her hedder de PowerLock, pakken skulle svare til den Cykelgear også sælger.
Til sidst, så nævnes der også at SRAM PowerLink er beregnet til at blive brugt en enkelt gang, hvilket overrasker mig at læse... Mange skriver så at de anvender det flere gange, uden problemer. Skal jeg mon være på vagt her?