Turen 2018 går til Bergamo- / Lombardiet området.
Vi forventer at bo oppe ved Como søen (måske ved byen Lecco). Det afgøres dog først senere og afhænger også lidt af de gode ruter.
Spørgsmålet lige nu er, hvilke bjerge SKAL bare prøves i det område?
Krav:
- Stigningen har rigtig vej hele vejen og er egnet til raceren (ingen MT. Helst ikke brosten og i hvert fald ikke grus, græs eller jord
- Skal være i rimelig afstand (dog lidt svær at kvantificere før vi har endelig beslutning om hvor vi bor) = i hvert fald ikke 50km fra alle de andre interessante toppe i området
Derudover tæller:
- Positivt hvis de er mindst 4km lange (de mindre er ok - men næppe det vi lægger en rute efter)
- Der skal være mindst 1-2 hårde stigninger på turen, der er så lange OG stejle at man står stolt på toppen (en bedrift), men andre stigninger må gerne være nemmere (hvis de byder på andet som eks. udsigt)
- Vi er så gamle, at det også tæller med naturskønne omgivelser + udsigt på toppen
- I tråd med den forrige; det kan også være kombinationen af en mere ordinær stigning (i sig selv), der ender ved en charmerende bjergby som er oplagt til proviantering eller spisning på en hyggelig taverna/cafe eller lignende
Nogle bud? (enten i form af navngivne toppe? links til climbbybike.com (eller tilsvarende) eller ligefrem ruteanbefalinger i GPX?)