Jeg har en Focus Mares AL, som jeg i snart 3 år har brugt som fast pendlerged. I al den tid har jeg ikke bekymret mig om styrfittings, hvilket nu betyder at da jeg fjernede gaflen for at skifte et kabel, kunne jeg se og mærke at det nederste leje i kronrøret (cyklen har drop-in styrfittings, dvs lejet sidder direkte i kronrøret) var smadret.
Jeg fik fundet en erstatning, og forsøgte så at banke det gamle ud...
Men, nu fik jeg kun den inderste del af lejet ud - den yderste ring sidder ubehjælpsomt fast. Den yderste ring er "beskyttet" oppefra af den krave der holder lejet oppe, så jeg har ikke noget at banke imod for at få lejet ud!
Er der noget jeg kan gøre? Er der noget en cykelmekaniker kan gøre (ud over at sælge mig en ny ramme)? Kan det overhovedet betale sig at købe en ny ramme? Jeg har vedhæftet et billede af situationen på link https://www.dropbox.com/s/866ngu4g560iai8/20180115_212501.jpg?dl=0
Jeg håber I kan hjælpe!