Jeg skulle forklare kammeraterne princippet i gruppetilmeldingen, men kom på dybt vand fordi der ikke står noget om det hos Grejsdalsløbet eller tilmeldings-administratoren Sporti.dk
Mit første og for lange indlægsforsøg har jeg kunnet korte ned til hvordan jeg nu tror det virker:
Det begynder med at en person opretter en gruppe, og giver et invitations-link til de andre i klubben. Følger man linket, kan man i gruppen vælge distance og herefter ønsket starttid, blandt fx:
Vælg tidspunkt*
kl. 09:21 (22 ledige pladser)
kl. 09:24 (44 ledige pladser)
kl. 09:27 Team Rynkeby Odense (68 ledige pladser)
kl. 09:33 (39 ledige pladser)
kl. 09:36 Blue Arrow (6 ledige pladser)
...
Holdnavnet på et bestemt starttidspunkt generereres sandsynligvis automatisk når den første i gruppen melder sig til, og til den starttid.
Dem der tilmelder sig udenom gruppefunktionen, dvs. de helt alm. individuelle tilmeldinger, får præsenteret den samme valgliste og ledige pladser, dog uden der står holdnavnene på.
Jeg tror egentlig ikke gruppetilmeldingsfunktionen yder andet end at den således angiver et foreslået "default" starttidspunkt for holdet, og så at den sørger for at alle har ens klub/sponsornavn.
"Garanti" for samtidigt starttidspunkt er der ikke, som det engang fandtes, hvis ikke deltagerne skynder sig at melde sig på mens der er ledige pladser.
En lille besynderlighed er, at man kan tilsyneladende ikke komme ind i gruppetilmeldingen andet end hvis man har invitationslinket. Hvis man blot går direkte ind på Sporti.dk ender man i en helt individuel tilmelding, der altså ikke præsenterer gruppenavne ud for starttider. Jeg tror egentlig alle fra min egen klub foreløbig på den måde er endt som helt individuelle tilmeldinger.
Jeg kan ikke på forskud se om man kan ændre deltagernavn, distance eller starttid efter tilmelding, dog skriver Grejsdalsløbet "Ønsker du at køre en anden distance, end den du er registreret til, kan du få din distance ændret ved henvendelse i sekretariatet før start."
Er det ikke noget i den retning?