Hej!
Jeg har ikke erfaring med nogle af de ovenstående cykler, ejheller med el.
Jeg har derimod en Bullitt (en af de tohjulede) uden el. Jeg synes at to hjul er vejen frem hvis den skal køre godt! Så er det sagt... Til gengæld er det måske ikke den mest praktiske variant hvis man har flere børn eller store ting der skal transportere!
På cykelmessen i København snakkede jeg med fyren bag siigar.com, som vist er ret nye på markedet. Jeg prøvede den ikke, men han virkede som om at han gik op i at lave noget gennemført, og han bruger Shimanos StePS-motor, der er det samme som sidder på Bullitt'en. Prisen var 30k kr
Derudover er der Butchers'n'bicycles som laver nogle virkelig smarte cykler, som "lægger" sig ned i svingene, sådan at man stadig kan dreje fornuftigt om hjørner. De er tossedyre (vistnok 40k kr), men jeg tror de er svære at slå i (trehjulet) kørekomfort. En familie i min søns vuggestue har en og siger at moren kørte på den til hun var højgravid, og at den erstatter en bil.
Derudover er der mærker som Sorte Jernhest, Nihola, etc... Jeg ville dog holde mig fra de allerbilligste modeller (fx en ladcykel med motor til 10k kr), det var oppe i nyhederne for nylig at de ikke bremser særlig godt!
Hvis din kæreste har langt til arbejdet og evt dårlig mulighed for at parkere en ladcykel sikkert, kunne en anhænger der blev koblet af cyklen ved vuggestuen også være en idé.
Jeg håber at det kan hjælpe!