@O.Simonsen#468822 Effektmåleren (eller 'wattmåleren' som de fleste kalder den - det hedder jo f.eks. også 'et voltmeter') måler Watt (J/s), og nogle cykelcomputere integrerer det op, så man får turens samlede forbrug i kJ.
Men det er den overførte energi til cyklen og denne udgør 18-26% af, hvad kroppen rent faktisk bruger.
Min seneste tur var på 58.2 km, og tiden var 2:11. Det giver en shitfart på 26.5. Min wattmåler/computer siger 1281 kJ. Hvis jeg regner med en effektivitet på 22%, får jeg et forbrug på 1281/0.22 = 5823 kJ.
Bruger jeg så, at 1 kcal = 4.18 kJ, får jeg: 5823/4.18 = 1393 kcal.
Oven i det skal jeg evt. lægge mit hvileforbrug i løbet af 2:11 timer, som for mit vedkommende er ca. 170 kcal.
Samlet 1563 kcal. Min computer siger 2057 kcal. Altså ret optimistisk. Endomondo siger også 2057 kcal, mens RideWithGPS siger 1597 kcal.
Det er nok ikke interessant at medregne hvilestofskiftet - det, der betyder noget for vægttab er ekstraydelsen.
Tommelfingerreglen med bare at oversætte kJ fra wattmåleren til kcal forbrugt energi svarer til at sætte sin effektivitet til ca. 24%.