Hej feltet.dk,
Skulle teste min nye CO2 pumpe her i dag, men var ikke helt heldig med resultatet. Jeg fik kun 4 bar i dækket.
Pumpen var Lezyne Twin Speed Drive CO2 og patronen var 16 gram.
Der var umiddelbart intet læk undervejs. På et tidspunkt stopper lyden og jeg vurderer at det må være fordi den ikke kan give mere juice. Venter lidt og afmonterer derefter.
Da jeg afmonterer patronen fiser der en del luft ud, men det virkede ikke voldsomt (havde klokket i det med den først patron, hvor al luften fes ud - det var voldsomt, fik småbitte isstykker i fjæset : - D ).
Da jeg måler efter med min gulvpumpe, kan jeg se der kun er kommet 4 bar i. Lidt skuffende.
Hvad kan jeg have gjort galt?
Skulle jeg have pumpet dækket lidt op først? Det dræber jo lidt af finten ved co2 pumpen hvis jeg alligevel skal have en håndpumpe med ud...
Eller er det fordi jeg ikke var tålmodig nok?
Skal man skrue yderligere på patronen eller andre teknikker til at få det sidste luft ud?
Hvis ikke CO2 pumpen kan give over 6 bar, så kan jeg ligeså godt køre videre med håndpumpen, den giver let en 4-5 stykker.
Tak for input på forhånd.