Håber nogle kan hjælpe her. Det er næsten ikke til at bære, at starte sæsonen med at holde pause..
Jeg har cyklet 2 år, og tidligere løbet en masse. Jeg løber stadig ved siden af cykling. Vejer 75 kg. og kører på en Ridley Fenix. Cykler et par gange om ugen, ca. 40 km. pr tur og ca. 30km/t snit.
Sidste sommer (efter et års cykling) begyndte jeg at få ondt i højre læg muskel. Det sidder ca. midt på læggen, og kommer når jeg giver den lidt ekstra. Jeg holdt en pause med cykling, gik til Fysioterapeut etc. Fysioterapeut hjalp ikke rigtigt, det var mere tiden som gjorde det. Sidst på sommeren startede jeg så småt op igen, uden at presse den. Hen over vinteren har jeg siddet lidt på min hometrainer (på samme cykel) og uden problemer i læggen. Både i efteråret og i vinteren har jeg løbet, uden problemer med min læg.
I weekenden skulle jeg så ud for første gang i år, og vups, så sidder den der igen i højre læg. Efter 15 km. begynder jeg at få ondt igen. Det fortsætter hele turen, især når jeg træder lidt til. Det mærkelige er, at der ikke har været problemer når jeg har været på home traineren over vinteren. Men den får måske lidt mindre power når man sidder og sveder på sin cykel inde i stuen:-)
Nogle gode råd til hvad næste skridt kan være. Jeg har selv overvejet at bestille tid til et bikefit. Er det vejen frem? Jeg tænker om noget er indstillet forkert.. (jeg fik i sin tid indstillet cyklen hos Velo Pave cykler i Farum) Jeg har selv forsøgt at sætte klamperne længere tilbage, men det var åbenbart ikke nok. Overvejer andre tiltag, lavere saddel, sætte sadlen længere frem osv. osv. Men inden jeg begynder at stille på det hele, så hører jeg gerne hvis nogle har erfaringer med dette. Eller om det bare er at få lavet en nyt bikefit.
Pft.