Jeg er heller ikke så gammel i game't, jeg har vel kørt sammenlagt 17.000 km fordelt på to cykler, og har endnu ikke skiftet klinger foran på hverken den ene eller den anden. Kassetter har jeg dog skiftet nogle gange, og der er gået endnu flere kæder til.
Da jeg nåede til at skifte kæde første gang, og jeg adspurgte min lokale cykelmekaniker om det var normalt at kæden ved hård belastning lige hoppede lidt på kassetten de første par kilometer, så sagde han at man altid skifter kassette når man skifter kæde. Det har jeg så lært ikke behøver at være sådan, men det ville jo være godt for forretningen. Jeg har også hørt om en der kørte 21.000 km på samme kæde og kassette, men så var det vist også "slidt"
Jeg har opsnappet et par grundregler som jeg forsøger at følge. Først og fremmest er det, som RacerDan også påpeger, vigtigt at skifte kæde i god tid. En (for) slidt kæde slider hårdere på tænderne, så de bliver til hajfinner. Når man til det stade kan man vel lige så godt køre indtil skidtet ikke virker ordentligt længere, og det er måske der du er nu med din cykel. Jeg kender nogle der har kørt på samme kassette og kæde i flere år, sikkert mere end 6000 km, uden at de synes at der er noget galt. Men du har formentlig ingen anelse om hvor meget cyklen har kørt inden du overtog den?
Fremover bør du måle din kæde. Der findes forskellige mærker, jeg er nu landet ved Park Tool (100 kr.), fordi den viser slid allerede ved 0,50 (og 0,75) i modsætning til de billigere (50 kr.) der som regel viser slid ved 0,75 (og 1,00). Ved 1,00 er kæden så slidt at det allerede går ud over tænderne, det gør det angiveligt også allerede ved 0,75, der ellers hedder sig at være "du skal snart skifte kæde". Ved 0,50 skifter man så, inden sliddet angiveligt bliver markant. Hermed burde kassetten kunne leve længere, men det kan selvfølgelig blive dyrt alt efter hvilken kæde man kører med, og derfor er der nogle der har gjort det til en kunst at skifte mellem 3-4 kæder, så de kører i rotation alt efter slid. Det gør at kæde og kassette stadig passer sammen, at kassette og kæder er lige slidte.
Du behøver ikke anvende Dura-Ace, Ultegra er ikke langt bagefter, andet end på pris. Dura-Ace plejer at være dobbelt så dyr, og fordelene plejer at være en anelse lavere vægt. Men det varierer sikkert også alt efter hvilken generation du kører med, hvis det er en brugt racer du har købt er det sandsynligvis 10-speed? I 11-speed skulle der i hvert fald ikke være det store spring imellem Dura-Ace, Ultegra, og endda 105.
At mekanikeren gerne vil sætte Dura-Ace på kan skyldes at det er hvad der allerede sidder på cyklen? At kassetten så er fra rækken lavere er vist ganske normalt, f.eks. kom min cykel med Ultegra med en 105 kassette.
Som RacerDan skriver kan der spares en del på reservedele på nettet. Eksempelvis tager min cykelhandler 400 for en Dura-Ace kæde (11-speed), mens jeg på nettet som regel kan finde den til omkring 250 kr.