Selv om forordningen / regelændringen ikke er vedtaget, så findes der allerede cykler på markedet der kan køre væsentligt hurtigere. Som cinelli skriver kan man allerede nu købe ad omveje.
Så vidt jeg husker er det ca. et halvt års tid siden jeg læste noget om at man kan bestille en cykel som leveres enten med eller uden EU begræsning. Selv om leverandøren (udenfor DK?) er forpligtet til at begrænse cyklen ved levering til Danmark, så kunne man omgå denne regel ifm. bestillingen, og dermed købe en cykel der kan køre de her 45 km/t, som skulle være den tilladte hastighed jf. US-regler.
Jeg har også set et fysisk eksempel på en motor/krank plus batteri leveret fra Italien, hvor man selv kan bestemme om man vil køre med EU eller US indstilling. Den hedder vist noget i stil med Bikee Bike, og er noget der er lanceret via Kickstarter, den kan monteres på en hvilken som helst cykel. Her skal man ikke engang træde for at motoren kører, der er simpelthen gashåndtag på, som man monterer i stedet for et almindeligt greb.
Når jeg i trafikken ser en pensionist på en 25 km/t cykel sejle igennem et venstresving i et komplekst lyskryds, så krummer tæerne sig altså en smule... Har de nu også helt styr på hvad der sker i krydset, har de set alt? Jeg tør slet ikke tænke på hvad der vil ske hvis en cykel kan køre 45 km/t stort set af sig selv, vil sådanne cyklister gøre det som stort set alle gør, give den maks. gas ifølge hvad den kan?