kafka Jeg har altid været en stor fan af Leth, og hans malende beskrivelser
af slotte landskaber folk og krige og fanden og hans pumpestok.
Det var dejligt at høre på, når feltet lå og tullede afsted efter et lille udbrud i lang tid, og der
aldrig skete en skid.
Det mangler jeg lidt efter at han er blevet flyttet ud af boksen, og sidder som et lidt
påklistret vedhæng, og det virker som om han ikke helt er med, hvilket måske er forståeligt
nok, når han nu sidder et andet sted.
Lidt famlende, lidt glemsom, og ja måske lidt “ gammel .”
Det er måske det sidste år han er med, for måske ikke at slutte på toppen, men
ihvertfald heller ikke for tæt på bunden.
Det er ikke synd for nogen at blive gammel, og hænger man ved længe nok, kommer det
af sig selv, men det sætter altså nogen begrænsninger, og måske er de ved at vise sig her.