Nu drejer tråden helt af sporet men det håber jeg ikke gør noget, for din observation er faktisk spændende.
Altså generelt tror vi vi alle godt kan lide at have slingre-plads til højre. Helt ude til højre er asfalten tit hullet og sprækket og der er dér alle småstenene ender ude. Jo hurtigere jeg kører, jo mere midt på vejen vil helst gerne være. Især på tricyklen er det mega ufedt at være ude ved kanten. Derfor har jeg så købt mig Garmin Varia, så jeg kan ligge og flyde og trække ind til højre når der kommer trafik bagfra.
Men så er der dem der ryger ud på midten af vejen når de kører langsomt og der kan jeg ikke forklare det.
Jeg er ikke god til at mænge mig men jeg kan godt flytte stængerne i en nogenlunde kort spurt, også opad. Så jeg starter altid næsten bagerst og pløjer mig op gennem feltet. Hvis jeg ikke skal overhale de andre ud over midterlinierne f. eks. på Spydbakken, så skal jeg råbe mig hæs i "bliv ude" mens jeg kører indenom, for 9 af 10 MINDST, ligger så langt til venstre, at det bliver sådan. Eller jeg bliver bagved fordi jeg ikke tør køre forbi. Når jeg spørger, er der ingen der ved hvorfor de kører derude. De kan alle godt se at det er uhensigtsmæssigt at deres klubkammerater skal lave en farlig overhaling. Men de kører allesammen ud til midterstriben igen på næste bakkespurt.
Skal jeg være ærlig, så synes jeg faktisk,at det er røv-irriterende at man ikke holder nogenlunde til højre hvis ikke har en overhaling i sigte. Og dem der altid starter forrest og altid kommer sidst op, burde jo efterhånden vide at det ender sådan. Måske derfor jeg kan følge bilisternes irritation over os, mere end de fleste andre kan?
Og jajaja, jeg burde bare starte mine spurter fra spids. Men jeg bliver også tit sprunget over i køen i Netto og jeg siger pænt undskyld når folk skubber til mig. Jeg bliver også snydt for en masse føringer til træning. Det er bare en del af min personlighed at være lidt for ydmyg.