I betragtning hvor mange klassikerer og semiklassikere de har i Belgien og Italien, synes jeg alligevel, at det er lidt underligt, at man ikke bare kan få én enkelt semiklassiker/semi-nyklassiker op at stå i Danmark, som trods alt efterhånden er en rigtig stærk cykelnation. Det med manglende interesse, ved jeg ikke om jeg køber, fordi der er som før nævnt ret mange tilskuere langs ruten i Danmark Rundt. Også vidt jeg husker var der da også en 20-25.000 tilskuere her i Aalborg, da Contador kørte gadeløb for nogle år siden.
Men ja, det har nok noget med sponsorer og en stabil organisation at gøre. Men når man kan få både Giro og Tour til Danmark, så må der alligevel være nogle stærke kræfter. Så det handler nok også lidt om prioritering.
Jeg forventer ikke, at vi skal have en stor klassiker i Danmark. Men en lille nyklassiker kunne vi da godt have. Noget på størrelse med et af de mange mellemstore efterårsløb, man ser i Italien eller forårsløb i Belgien.
Der nævnes andre nationer uden klassikere. Ja, det er da også sært, at England ikke har én. De er efterhånden ret cykelsportsinteresserde og har mange store ryttere. Og så har de et fedt terræn, hvad vi også så ved VM, da Mads P. vandt. Bakkerne i England kan sagtens matche de belgiske af slagsen. Ja, jeg mener faktisk, at de engelske/britiske bakker er højere end de belgiske. I Wales og Skotland har de jo nærmerst bjerge.
Men cykelsporten er generelt ret konservativ og derfor er det nok svært at få noget nyt op at stå. Strade Bianche er dog et eksempel på en rigtigt fed nyklassiker. Jeg synes, at det er et af de fedeste endagsløb. Men den køres så også i Italien - én af de store traditionsrige cykelnationer.
Vejle er superoplagt, men Feddersen (var det vist) nævnte, at lokalbefolkningen nok ikke er såååååååå vilde med cykling endda. Men det kunne også være i Søhøjlandet omkring de midtjyske "bjerge". Heroppe omkring Aalborg er der også et fedt terræn. Både nord og syd for Aalborg er der da bakker omkring 80-120 meter. Ved VM i amatørcykling i Aalborg i 2015 havde de også lavet en rigtigt fed kuperet rute, som jeg husker, at deltagerne var begejstrerede for. Eller hvad med en Bornholm Klassiker? De har et fedt og smukt landskab derovre med et fint antal bakker.