Høvdingen gør sig jo fint hos dem der transporterer sig på arbejde, men vel kun på de køligere dage... Jeg kunne ikke forestille mig at køre med sådan en ved 25+ grader.
Indenfor professionel cykling, og vel også motionscykling, tror jeg ikke Høvding i sin nuværende form vil slå igennem, da den både virker lidt kluntet, og er en hel del tungere end en almindelig cykelhjelm.
De praktiske problemer afskrækker også, synes jeg... At den skal lades op kan man vel komme over, da de fleste alligevel har noget på cyklen der skal lades op, men at hjelmen kan finde på at gå af af sig selv afskrækker mig. Som eksempel kan nævnes hvis man lige glipper at klikke ud, og dermed lægger sig ned, så vil den også blive udløst, og så skal man bekoste en ny (ja, man kan risikere at smaske hovedet i asfalten, men de gange hvor det er smuttet for mig har det ikke været tilfældet). Jeg vil tro at professionelle cyklister heller ikke vil bryde sig om denne risiko.