Velkommen! Log ind Nyeste indlæg Opret en ny profil Regler

Avanceret

Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen

Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 00:03
Kære Feltet

Min Trek Madone racer er blevet stjålet og har netop fået penge af forsikringen til at købe en ny cykel.

Jeg var sindssygt glad for den tidligere cykel. Men den krævede dog en del vedligeholdelse, og jeg var i det hele taget i tvivl om, om det var "overkill" med en 20-gears racer, når jeg blot brugte den til hverdag, uden at race, hvor min længste distance er fra hjemmet til universitetet (5 km).

Det jeg aller bedst kunne lide den for, var dens minimale vægt (lige til at tage med ned i cykelkælderen) og dens hurtighed.

Disse egenskaber tænker jeg videre i en fremtidig cykel, der forhåbentligvis kunne ende op med at koste mindre og kræve mindre vedligeholdelse end min Trek Madone.

Er der nogen der har et bud?

... Håber ikke jeg spørger for bredt (altså med for få kriterier)

Om mig: Jeg er 185 cm høj og transporterer som regel ikke mere end skoletasken, så der skal helst ikke tænkes på lad.

På forhånd tak!

/Samuel
bj
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 04:28
Køb noget du kan tåle blive stjålet, og vælg neutrale kedelige farver.
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 11:48
samuelf skrev:
-------------------------------------------------------
> Men den krævede dog en del vedligeholdelse...

Måske remtræk kunne være interessant? Alfine interne gear har også lav intern modstand p.g.a. oliebad i stedet for fedt.
[www.trekbikes.com]
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 12:19
Alpha skrev:
-------------------------------------------------------
> Alfine interne gear har også lav intern
> modstand p.g.a. oliebad i stedet for fedt.

Forresten er jeg usikker på, om det kun er deres 11-speed der har oliebad...? Du må lave lidt researchSmiler.
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 17:07
Tusinde tak for hurtigt og godt svar!
Har tjekket remtræk ud, og er helt vild med ideen :)

Valget står mellem denne Lekker NuVinci eller denne Biomega med elektroniske gear.

Går dog nok for førstnævnte da den er billigst :)

Men tak for svar i hvert fald, tror da helt sikkert jeg skal have mig en cykel med remtræk!
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 18:31
tjek lige hvad en ny rem koster, inden du køber
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 19:04
Ny rem? Jamen jeg har jo slet ikke nogen cykel! :)
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 19:17
samuelf skrev:
-------------------------------------------------------
> Ny rem? Jamen jeg har jo slet ikke nogen cykel! :)

Der menes nok at reservedele til remtræk er temmelig dyrt. Det holder vist også længe.
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 21:16
Ikea er i hvert fald ikke smålig med garanti på deres remdrevne cykel.
[www.ikea.com]
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 21:46
Men er vi ikke enige om at en lang garanti er en god ting, hvis jeg vil have remtræk? :)
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
17. maj 2017 kl. 23:04
Garanti er altid godt...men de færreste vil give mere end loven tvinger dem tilTnker.
Men hvis Ikea vil give 10 års garanti på deres (billige?) remdrev, mon Lekker så også holder (ligeså) længe? Det er jo spørgsmålet...

Ikea:

Lekker:





Redigeret 2 gang(e). Sidst redigeret 17/05-17 kl. 23:07 af Alpha. (se ændringerne)
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
18. maj 2017 kl. 04:48
en garanti dækker materiale og fabrikationsfejl. garantien dækker ikke alm. slitage på remmen
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
19. maj 2017 kl. 18:14
Holdbarheden på gates rem drev ser ud til at være ok Smiler.
[www.cyclingabout.com]
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
20. maj 2017 kl. 13:55
Alpha skrev:
-------------------------------------------------------
> Holdbarheden på gates rem drev ser ud til at
> være ok Smiler.
> [www.cyclingabout.com]
> lt-drive-centertrack/


Holdbarheden er ganske ok. Jeg har en scott cykel med gatesbælte og alfinenav. Jeg har kørt 4100km på nu og ifølge serviceskemaet skal den have ny rem for hver 5000km og tandhjul for hver 10000km.
Jeg aner ikke hvad remmen koster, men det er egentlig også underordnet. Cyklen er ikke blevet 2år endnu og jeg har virkelig ikke skånet den. Stort set alle kilometer er i dårligt vejr, da jeg tager min racer når vejret tillader det. Hele vinteren igennem og på regnvejrsdage bliver det så remcyklen. Der er intet vedligehold. Hvis den er rigtig beskidt skyller jeg den lige hurtigt med haveslangen og når den dårlige samvittighed trykker får den en ordentlig vask, men i det daglige foretager jeg mig intet. Det er ret imponerende synes jeg at det ikke forringer oplevelsen eller gør at den cykler dårligere

Mvh
KasperN
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
20. maj 2017 kl. 16:15
Tak for svar allesammen.
Overvejer stærkt at købe denne Sensa Cintura Belt-Drive
Hvad synes I?
Pft.
Samuel
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
20. maj 2017 kl. 22:06
samuelf skrev:
-------------------------------------------------------
> Tak for svar allesammen.
> Overvejer stærkt at købe denne Sensa Cintura
> Belt-Drive
> Hvad synes I?
> Pft.
> Samuel


Altså jeg kender ikke cyklen som sådan, men remtræk og nav er umiddelbart identisk med det jeg har på min og det er jeg ret begejstret for. Det er et perfekt valg til daglig pendlerged da det kræver præcis ingenting for at virke, men nu er det jo også vigtigt at du sidder ordentligt på cyklen og føler dig godt tilpas på den. Har du mulighed for at købe den et sted hvor du kan få en tur på den?

Ps. Shimano laver altså også et 11gears nav til remtrækket. Måske det også var værd at overveje hvis du kommer fra en racercykel med mange gear?
Mvh
Kasper N
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
21. maj 2017 kl. 07:08
Lige en bemærkning. Jeg har også en cykel med Shimano 8 gear og synes egentlig ikke det er et særligt godt gearnav. Mest fordi der er et kæmpe spring mellem 5. og 6. gear, lige der hvor man (jeg) kører aller mest. Nexus 7 navet er på papiret bedre hvad det angår, men om det ellers ruller godt og er holdbart ved jeg ikke. Alfine 11 ser godt. Det ville jeg gerne prøve, men der er ikke mange cykler med det nav.
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
21. maj 2017 kl. 11:00
RacerDan skrev:
-------------------------------------------------------
> Lige en bemærkning. Jeg har også en cykel med
> Shimano 8 gear og synes egentlig ikke det er et
> særligt godt gearnav. Mest fordi der er et kæmpe
> spring mellem 5. og 6. gear, lige der hvor man
> (jeg) kører aller mest. Nexus 7 navet er på
> papiret bedre hvad det angår, men om det ellers
> ruller godt og er holdbart ved jeg ikke. Alfine 11
> ser godt. Det ville jeg gerne prøve, men der er
> ikke mange cykler med det nav.

Det har du faktisk ret i. Det er klart en fordel hvis formen rækker til at holde 6 gearet permanent på flad vej, men det er da til at leve med synes jeg. Nu er det et stykke siden jeg har kørt på min da jeg har købt en racer mere, men er det ikke også 5 eller 6 gearet det føles som om at trådet er mest direkte eller effektivt.

Angående Nexus vs. Alfine, synes jeg personligt Alfine er langt bedre. Det virker mere effektivt og hurtigt. Jeg kan cykle ganske hurtigt på min på trods af de indvendige gear. Nexus har jeg kun oplevet som træls og tungt



Redigeret 2 gang(e). Sidst redigeret 21/05-17 kl. 11:07 af Kasperkk. (se ændringerne)
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
21. maj 2017 kl. 11:28
5. gear har direkte træk på nexus 8. Nexus 7 har derimod slet ikke direkte træk. Ved ikke hvad der er bedst, men det gør nok heller ikke den store forskel til ture på 5 km. Tror selv jeg hopper på noget med Tiagra næste gang. En 10sp 11-34 + en passende klinge giver en masse gode normal-gear uden de store spring, men så har man ikke vedligeholdelsesfordelen. Der er ingen perfekte løsninger, med mindre man vil betale for et Rohloff nav.
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
21. maj 2017 kl. 07:15
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
22. maj 2017 kl. 21:22
Tak venner!

At dømme efter Kasperkk og RacerDans korrespondance, virker din cykel helt sikkert optimal RacerDan! Køn er den sgu heller ikke (efter min mening) men det er jeg sgu ligeglad med, så det er perfekt! :)

... Dog har den hverken remtræk eller fastmonterede skærme, men det kan man vel opgradere?

PS. Kasperkk: Kan prøve cyklen hos deres forhandler på Østerbro :)



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 22/05-17 kl. 21:24 af samuelf. (se ændringerne)
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
22. maj 2017 kl. 20:33
Hvis jeg i dag skulle have en ny bycykel, med de præmisser du opremser, så ville det blive med modificeret sram automatix baghjul med 32/36 huller, en banecykelramme, og et almindeligt racerstyr. Som andre skriver gerne noget ikke særligt kønt. Fastmonterede skærme (jeg har lige set hvad en vintersæson har gjort ved min kammerats smarte SKS skærme der skulle kunne afmonteres let)

Jeg har ikke gjort det selv, men her er der en god instruktion hvis man selv vil rode med det:

[bikesfornoreason.blogspot.dk]

Nærmest ingen vedligeholdelse, kan gøres relativt let, og så vil det bare rulle fantastiskt

(jeg har banerammen liggende, og det skal være snart at jeg går i gang)

Er det rammen, eller knæene, der knirker?
Re: Ny racercykel til kørsel i storbyen
22. maj 2017 kl. 21:27
Tak for detaljeret svar. Er med på hvad du siger, men kommer aldrig til selv at få tid til at bygge sådan en cykel... Vil dog gerne betale én for at gøre det, host host ;)
Beklager, kun registrerede brugere må skrive i dette forum.

Klik her for at logge ind