Velkommen! Log ind Nyeste indlæg Opret en ny profil Regler

Avanceret

Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?

Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 07:39
Jeg kastede mig sidste sommer over landevejscykling og med en tilmelding til la mamotte denne sommer, tænkte jeg, at det var en god ide at deltage i et cykelløb inden ;) Dette kaste jeg mig så ud i den kommende søndag.
Jeg kan dog forstå på de lidt mere garvede i min omgangskreds, at der er nogle "regler" (både sagte og usagte), som man følger i sådan et løb.

Er der nogen, som kunne tænke sig at dele ud af deres erfaring med dette?
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 09:35
Det kommer nok an på hvor langt fremme i feltet man kører. Jo længere fremme jo mere køres der som et "rigtigt" cykelløb. Det vil sige, at man hjælper med at gøre opmærksom på forhindringer på vejen, modkørende bilister o.lign. Dette gøres ved hjælp af råb (f.eks. "forfra" når der kommer en modkørende) og håndtegn (vinke indad med hånden bag bagdelen, hvis der f.eks. holder en parkeret bil eller kommer et helleanlæg). Hvis du lige bruger de første 20 km. på at observere de andre lærer man det hurtigt.

Der er derimod ingen pligt til at hjælpe med at tage føringer o.lign. Man bidrager med det man har ben eller lyst til.

Og nå ja, så lad være med at tabe dine dunke mit i et felt eller sende snottere i hovedet på dem bagved:)
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 09:58
Kig her :

[www.cyclingplanet.dk]

[www.youtube.com]

Og når det evt bliver din tur til at tage en føring i din gruppe, så hold farten, mange sætter turboen til (sikert i den bedste mening) og gruppen skal så bruge energi på at køre dig op,og det giver uro og irritation. Og spild af kræfter, både dine og resten af gruppens. Har du tænkt dig at "gå i udbrud" er det selvfølgelig en anden sag Smiler
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 10:19
Marmotte har ret mange specielle forhold og kan ikke rigtig sammenlignes med danske løb. Det er stort set kun 2-3 steder i løbet, at gruppekørsel kan anvendes. Det er efter starten, til man rammer første bjerg efter 20 km. Så er det efter første nedkørsel, at der er 30 km flad kørsel til foden af Telegraph. Endelig er der fælles nedkørsel på sidste halvdel af nedkørslen fra Galibier. På alle opkørslerne er farten ret lav, og der er ikke de store problemer i at placere sig. På nedkørslen fra Galibier er der mørke tunneller, så en LED baglygte må anbefales tændt fra starten på toppen. Hårnåleteknik kan man også lige tænke lidt over. I højresving skal man over i venstre side før svinget, så man kan skære over i højre side ved udkørslen fra svinget (af hensyn til modkørende trafik). Bremseteknik: kort og hårdt, og man må gerne punktbremse, eventuelt skiftevist med for- og baghjul. Men god tur !
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 10:32
Ja, La Marmotte er en helt anden størrelse end almindelige motionsløb. Man kører på nær de to omtalte steder mere for sig selv i sit eget tempo (selvom man er omgivet af andre mennesker), så dynamikken er en helt anden.
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 10:43
Ja La Marmotte og tilsvarende er noget "lidt andet" end Blomsterløbet mm.... Overhal ikke indenom i svingene nedad !

Hold dit eget tempo opad, selvom det kan være fristende at hænge på en "lidt for hurtig" gruppe .. Det koster i sidste ende... Og den er lang på de kanter !



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 03/05-17 kl. 10:45 af Niels H. (se ændringerne)
bj
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 14:36
I bjerge lad være med at stå og skifte slange midt i et sving på en nedkørsel. Pauser på nedkørsler foregår 1-2 meter væk fra vejen både af hensyn til din egen og andres sikkerhed.
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 17:01
cinelli skrev:
-------------------------------------------------------
> På nedkørslen fra Galibier er
> der mørke tunneller

ret beset er det ned af Lozaret at tunellerne er.

men jeg er enig i at et bjergløb giver sig selv mht regler. Kørsel i et felt er der næppe meget af.

--
mvh. Morten Reippuert Knudsen

@Merlin Works CR / Chorus Revolution / Reynolds FortySix & SixtySix.
@Titanworks custom gravel / SRAMpagnolo XTR 50-34t/11-36t HY/RD/ DT180 & DT460db / Compass Bon John pass Extralight 35mm tubeless.
@Koga-Miyata Full Pro 1988 LTD(31/200) / Athena 1988 / 27mm Pavë tubs
@Cannondale Flash Alu / XTR / Black-Flag Pro
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 12:53
Du møder op med ren cykel og rent tøj. Hjelmen sætter på du hovdet når du cykler. Inden start, under spisning ( hvis der er indlagt madpause) og når er kommet i mål, så af med hjelmen ( en sikker måde at kende nybegynderne på). Kend dig selv, lad være med at tro du er verdensmester og vil køre med de hurtigste, hvis du alligevel må slippe efter 15 km i det røde felt. Du skal ikke bruge kompressionsstrømper eller andet der bare lugter af tri.


Men når det er sagt, så er cykelmotion så stort efterhånden at der findes mange "grupperinger" eller segmenter og hvert segment har lidt deres egne regler.



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 03/05-17 kl. 12:57 af Søren55. (se ændringerne)
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 13:56
Og et par andre ting at være opmærksom på for at undgå beske kommentarer fra andre kan være:
At holde til højre på vejen så vidt muligt. Så kan andre overhale udenom uden at skulle helt over i den anden side. Og man undgår selv at blive overhalet indenom.
At, så vidt muligt, holde i venstre side ved defekter eller anden pause.
At være opmærksom på, at du, hvis du vil rejse dig op på en bakke, fortsætter dit tråd, så du ikke nedsætter farten så dem bagved kører ind i dit baghjul.
At holde tilbage for rødt og hajtænder! (hmmmm.....)

Og jo ellers opføre dig ordentligt og almindeligt hensynsfuldt.

Og så må du have en god debut, vejret skulle være med dig.

Allan/-
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 14:33
Når nu vi er ved Marmottens specialiteter: husk solcreme i stor faktor, og lad være med at køre med for koncentreret sportsdrik, så du får diarre. Det er set før, og så ender man ofte på fejebladet. IsoGel er også en god ide, da de ikke kræver så meget efterskyl. Saltpiller. Hvad vil du gøre for at undgå punkteringer ? (jeg har kørt løbet 2 gange med indlæg, men det er vist ikke almindeligt). Man skal også have en skiftetøjs-strategi i udlagte depot-poser. Tørt tøj på toppen af Galibier i 5 graders varme skruer op for humøret. Ligesom en capucino på en cafe undervejs. Smiler
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
03. maj 2017 kl. 17:13
Mange tak for alle de gode inputs! De er meget værdsat! :)
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
04. maj 2017 kl. 00:35
Vigtigst af alt: forfald ikke til at tro, at de andre i gruppen har styr på trafiksikkerheden.
Man kommer meget nemt til at få en følelse af, at man er beskyttet, blot man gør som de andre i den gruppe man er med i.

Så hvad sikkerheden angår, så kør som når du kører alene!
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
04. maj 2017 kl. 08:34
En ide' kunne også være at finde en motionsklub i lokalområdet og begynde at køre træningsture her.
Det vil som regel give en god indføring i regler og normer.
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
16. maj 2017 kl. 22:18
Jeg er rigtig meget enig med AllanRH: Når du skal køre Marmotte (og alle andre cykelløb). HOLD TIL HØJRE. Der kommer altid nogle hurtigere bagfra - også opad.

V.h. Mikael
Re: Deltagelse i første motionscykelløb - "regler"?
18. maj 2017 kl. 09:30
"Hold til højre" er også en fin køreregel herhjemme, som mange cyklister burde efterleve noget mere. Egentlig burde det være overflødigt, at skulle bremse ned og bimle med klokken for at overhale på en cykelsti der kunne rumme tre i bredden men synes tit det nødvendigt.
Beklager, kun registrerede brugere må skrive i dette forum.

Klik her for at logge ind