Velkommen! Log ind Nyeste indlæg Opret en ny profil Regler

Avanceret

Re: Pedalarmslængde

Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 11:24
Hejhej

Jeg overvejer at investere i et compact kranksæt, så jeg kan tackle bjergene til sommer, men det sæt jeg er blevet lun på er kun på lager med 175 mm pedalarme,

så mit spørgsmål er hvor meget betydning pedalarmslængden har, tror jeg kører med 170mm lige pt, og det fungerer ganske udmærket.. Vil jeg kunne mærke nogen betydelig forskel? Og er der ellers noget jeg skal tænke på når jeg investerer i et compact kranksæt ?

På forhånd tak ! Smiler

Lasse
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 12:11
Nej, der er ikke nogen større forskel. 175 mm er en slags "standard" da den passer til "normale" kropsstørrelser. Det har været oppe at vende mange gange. En længere pedalarm giver lidt mere moment, men i et evt. blindforsøg tvivler jeg på, at nogen ville opdage de få mm forskel i pedalarmlængde.
På en mtb kan det give lidt mere frihøjde med en kort arm,men det er jo marginalt. Frihøjde på racere hentes på en lavere Q-faktor, der også er lidt mere tilpasset vores benmotorik.
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 12:38
Pedalarmslængden er på ingen måde ligegyldig. Du kan sikkert finde en masse indlæg ved at bruge søgefunktionen her på Feltet, men for at gøre en lang historie kort så skal længden passe nogenlunde til din højde. Kører selv med 172,5 mm - min højde er 182 cm. Efter min mening passer 175 mm arme til folk fra omkring 180-185 cm og opefter. Hvis du kører mest alene så er forholdsvis lange arme ikke noget problem, men kører du sammen med andre vil du opleve at det er sværere at komme ind på hjul. Nogle oplever mere fart med de lange arme fordi de kan træde et lidt større gear - prisen er dog tilsvarende lavere kadence og dermed samme fart. Lange pedalarme giver desværre ikke større iltoptagelse, men sammen med det store gear kan det måske virke mere potent.
MLN
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 12:45
Gask Skrev:
-------------------------------------------------------
> Pedalarmslængden er på ingen måde ligegyldig. Du
> kan sikkert finde en masse indlæg ved at bruge
> søgefunktionen her på Feltet, men for at gøre en
> lang historie kort så skal længden passe
> nogenlunde til din højde. Kører selv med 172,5 mm
> - min højde er 182 cm. Efter min mening passer 175
> mm arme til folk fra omkring 180-185 cm og
> opefter. Hvis du kører mest alene så er
> forholdsvis lange arme ikke noget problem, men
> kører du sammen med andre vil du opleve at det er
> sværere at komme ind på hjul. Nogle oplever mere
> fart med de lange arme fordi de kan træde et lidt
> større gear - prisen er dog tilsvarende lavere
> kadence og dermed samme fart. Lange pedalarme
> giver desværre ikke større iltoptagelse, men
> sammen med det store gear kan det måske virke mere
> potent.

Jeg er meget enig i dine betragtninger, men hvad mener du med at det er sværere at komme ind på hjul?
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 15:01
Når man i en gruppe kører tæt på max, som fx ved holdløb, så er det ofte et kritisk punkt at lave det lille temposkift det kræver at komme ind bag den bagerste rytter, lidt op i fart og dermed få læ. Det er som regel her der er risiko for at blive sat af.
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 16:49
Jeg har ikke læst el. set nogen som helst fornuftsmæssige undersøgelser, der tillægger 2.5 el. 5 mm nogen betydning, hvis man er af normalhøjde. Hvis man skal regne alle indstillinger ud på en cykel med mm nøjagtighed ender man som idiot. Det kan godt være professionelle får pustet de små egoer op med særheder, men på motionist - el. øvet motionistplan ved enhver, at ens form er fleksibel som året går - og faktisk kunne man indstille cyklen efter det, som ugerne går. Jeg tror markedet skaber mere forvirring end forklaring ved at udbyde store mængder af tilbud til den forvirrede cyklist, der vil have sin kondition og ydeevne op ved en rimelig simpel investering. Tænk på hvad man kørte på for bare 10 år siden - og det gik da fint alligevel, ikke !
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 18:56
Når det gælder stelstørrelse, frempindslængde, styrhøjde - er jeg tilbøjelig til at give dig ret, men med hensyn til pedalarmslængden, så kan de positive såvel som de negative effekter tydeligt mærkes blot ved at gå fra 170 mm til 175 mm eller omvendt. Det cirkelslag benene kører rundt, og dermed også det moment der bruges på en lang sej bakke, føles markant større. Hvad cyklens indstillinger i øvrigt har med pedalarmslængden at gøre er for mig at se uklart!!!!!
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 20:35
Det er såmænd bare et spørgsmål om "hellige køer", som der inden for cykelbranchen bliver produceret mange af. Det er ideer, tro, statements, der skal overbevise en om, at lige nøjagtigt en bestemt længde, legering mv. lige netop er det bedste. Og her spilles i høj grad ind på følelser, tro og overtro som vi "naive" cyklister har brug for, for at holde os kørende. Også om vinteren, når der kun er kedeligt vejr. Hvis 2.5 mm er vigtig på pedalarmen, hvad så med 2.5 mm på pedalklampen, vandre el. lodret ? Hvad med 2.5 mm forskel på benlænge (lår-og el. underben)? Hvad med de mm man er højere om morgenen end om aftenenen ? Hvad med de mm det ene knæ kører tættere på overrøret end det andet ? Hvad med de mm en sadel umærkeligt kan blive lavere i polstringen i løbet af et år ? Der er masser af mm over det hele, men kroppen kan indstille sig på meget uden at det ligefrem ødelægger glæde el. komfort.
En hellig komfortko har hidtil været kulfiber, men en blindtest viste ingen umiddelbare fordele. Så er det stivhed, men så ryger noget af komforten. Så er det en evig kamp om det lette hjul, der kan alt. Og man kan blive ved. Men det er lidt synd, at fortabe sig (specielt som begynder) i al for megen overtro og andre ubrugeligheder. Det rammer køreglæden, at man hele tiden skal have det rigtige. For når der er gået nogle år er alt det rigtige pludseligt forkert, mærkeligt ikke Skuffet
Enhver har da ret til at drømme om billige mirakler, men lidt logik må der også til.
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 21:15
- SÅDAN!!

Rkker tunge

Tak for et glimrende indlæg!
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 21:16
godt skrevet, jeg er helt enig. Nogle gange flyttes fokus lidt for meget. Ud på cyklen og få nogle gode oplevelser.

Tempospecialisten
Zak
Re: Pedalarmslængde
14. april 2008 kl. 23:31
Jeg synes der er stor forskel på at justerede og tilpasse sin cykel så man sidder godt på den og bliver et med den og så til at gå op i om man har den nyeste carbon-dims.

Det første er super-vigtigt for i hvert fald min køreglæde og her betyder halve centimeter specielt på pedalarmene altså en hel del. Det anden kan man nørde rundt i for hyggens skyld eller lade være stort set uden konsekvenser.
Re: Pedalarmslængde
15. april 2008 kl. 06:29
191 cm / 180 mm her - ud fra "hvis man skal køre med 170 mm arme, når man er 170 cm høj; hvad skal man så køre med, når man er over 190 cm?" plus mere end 25 års erfaring med alt fra 170 til 180 mm ......

Betydningen af pedalarmslængde er ofte stærkt overvurderet.
Længere arme giver bedre acceleration fra lav fart, men man mister topspeed. Uanset hvilken længde man vælger, får man ikke en hel masse forærende uden at miste noget andet.

Over tid vænner man sig til en given længde, ligesom man ved rigtigt sammensat træning kan optræne de svage sider, der måtte være ved pågældende længde. Dog skal man ikke gå ned i pedalarmslængde, hvis man vil forbedre sin enkeltstart, ligesom man ikke skal gå op i længde, hvis man vil være hurtigere på målstregen.

Min erfaring er, at det er lettere at vænne sig til kortere arme. Længere arme kræver længere tilvænning. Typisk må man stille sadlen en smule frem, da hoftevinklen ellers bliver en anelse mindre i den fase, hvor benet føres frem.
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 13:04
kortere pedalarme, kan også mindske risikoen for knæproblemer, da knæene ikke kommer så langt ud i yderposition.
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 13:13
pedalsarmslængden skal passe til din højede/benlængde, så hvis 170 er perfekt til dig, skal du ikke købe 175.
Jeg er selv 187 cm og har en skridtlængde på 89. Min pedalsarmslængde er 175.

vh
Re: Pedalarmslængde
12. april 2008 kl. 22:17
Jeg har 4 cykler, 1 med 170 2 med 172,5 og en med 175. Jeg er 180 høj med en skridlængde på 82 cm. Nu er det ikke sådan at jeg synes forskelene er ret store, og kan sagtens køre med alle 3 længder. Men det er ret tydeligt, at forskellene, er kadancen, den bliver lavere jo længere de er, og hvad momentet angår er det vel bare et spørsmål om gearing der passer til hvordan man kører med et givet kransæt. Men jeg er ikke i tvivl om at 172,5 passer mig godt, og jeg vil hellere køre 170 end 175, synes jeg har et mere jævnt tråd med det. Og som en skriver, så tror jeg også det er mindre knæbelastende end de lange. Nu er det sådan at jeg har sat de 2 172,5 på mine to racercykler, men kan da sagtens finde på at gå ned på 170 hvis jeg lige finder et der passer mig som er billigt til salg (det hænder de er det fordi det åbenbart ikke er in at køre med dem). Men forskellene er ikke så store at jeg ville skifte 2,5 den ene eller anden vej, alene af den årsag.
Re: Pedalarmslængde
14. april 2008 kl. 08:05
Jeg har ingen "videnskabelig" baggrund for at påstå der er forskel, men sidst jeg købte ny cykel, fik jeg bestilt med 175 mm pedalarme istedet for de 172,5 som jeg havde på den gamle.

Jeg opdagede det ved at jeg følte jeg ikke kunne accelere så hurtigt som jeg plejede, specielt hvis det gik opad.

Jeg blev dog ved med at køre på cyklen en 3-4 ugers tid, da jeg jo tænkte 2,5 mm hvad kan det dog gøre. Efter 4 uger måtte jeg krybe til korset og fik skiftet garnituren, og jeg fik det gamle tråd tilbage.

Jeg kan kun råde dig til at være opmærksom på dette og klar til at "betale" prisen.

Det kan selvfølgelig også være at 175mm passer bedre til dig og din kørestil og at det 170mm var for korte, jeg vil blot tro at du rent faktisk kan mærke forskel. Men lad os høre dine erfaringer, hvis du beslutter dig for at købe.
Beklager, kun registrerede brugere må skrive i dette forum.

Klik her for at logge ind