Velkommen! Log ind Nyeste indlæg Opret en ny profil Regler

Avanceret

Re: Styrfittings og montering af forgaffel

Styrfittings og montering af forgaffel
26. marts 2009 kl. 14:46
Jeg er knapt gået igang med mit første selvbyggerprojekt og det afføder allerede en byge af spørgsmål Forvirret

I første omgang til styrfittings og montering af forgaffel:

Jeg har købt et Vision alu-stel hos WeBike og købt styrfittings sammen med stellet. Nu har jeg så prøvet at montere disse i stellet, men de sidder noget løst for min smag. Jeg havde regnet med, at fittings skulle presses i stellet (som jeg er vant til med lejeskåle fra motorcykler), men her er et let tryk nok til at få det nederste leje på plads og det øverste falder næsten ud af sig selv, hvis stellet vendes om. Jeg er med på, at lejerne er koniske og at kræfterne ifm. motorcykler er noget større, men alligevel virker det hele lidt for løst tilpasset for min smag. Men det er måske sådan, det skal være?

Når det problem er afklaret, hvordan sikrer man så, at lejerne spændes passende hårdt fast i stellet? Så vidt jeg kan se, monterer man forgaflen, nederste leje, øverste leje, spacerringe, styr og topcap. Længden på gaflens rør afpasses og topcap'en spænder så det hele sammen. Men skal der gøres noget særligt, for at få det hele presset hårdt nok sammen?

På forhånd tak for svarene.
Re: Styrfittings og montering af forgaffel
26. marts 2009 kl. 17:29
Byggede en Vision sidste år, og de intergrerede lejer lå også ret "løst" i kronrøret. Jeg smurte noget Tacx montagepasta på, så de blev hængende og ikke kørte rundt i røret. Det samme på kontaktfladerne udaftil. Måske overflødigt, men jeg følte mig lidt mere tryg Uskyldig
Du bør afpasse spacer/frempind/ styrrørhøjde, så der er 2-4 mm op til overkant af frempind, så topcappen har lidt vandring at presse ned på. Man kan også sætte en spacer ovenpå frempinden, hvis man synes det ser smart ud.
Husk at samle det hele evt. køre en tur, inden du skærer af styrrøret.

Spænd hele fittings moderat sammen. Det sætter sig som regel efter en tur og skal efterspændes.
Re: Styrfittings og montering af forgaffel
27. marts 2009 kl. 15:59
Pænt tak for klare og præcise svar!

Mvh
Erik
Beklager, kun registrerede brugere må skrive i dette forum.

Klik her for at logge ind