Live opdatering - arkiv
LIVE OPDATERINGEN       ARKIV


Ronde van Vlaanderen 2010
Christoffer Kristensen vandt konkurrencen
Der var naturligvis mange, der have gættet på Fabian Cancellara som vinder af Ronde van Vlaanderen i vores konkurrence. Blandt dem har vi udtrykket Christoffer Kristensen som vinder af en signeret udgave af Rolf Sørensens bog "Cykling con amore."

Tillykke til Christoffer og tak til alle, der deltog.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 17:21
Tak for i dag
Jeg sidder lige og tjekker de mange mails igennem med vinderbud, og det tager lidt tid. Men vinderen får direkte besked via mail og bliver offentliggjort her på live-opdateringen inden for den næste halve time.

Ellers takker vi af for i dag og er tilbage med Paris-Roubaix på næste søndag, hvor det forhåbentlig bliver et lige så godt cykelløb. Starttiden for den opdatering vil vi annoncere i løbet af næste uge.

Du kan læse vores referat, og vi har naturligvis masser af reaktioner senere her på Feltet.dk
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:54
Top 10
1 Fabian Cancellara - Team Saxo Bank 6.25.32
2 Tom Boonen - Qiick Step 1.14
3 Philippe Gilbert - Omega Pharma-Lotto 2.10
4 Björn Leukemans - Vacansoleil 2.14
5 Tyler Farrar - Garmin-Transitions 2.34
6 George Hincapie - BMC Racing Team
7 Roger Hammond - Cervelo Test Team
8 Maxim Iglinsky - Astana
9 Danilo Hondo - Lampre-Farnese Vini
10 William Bonnet - BBox Bouygues Telecom
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:40
Næste gruppe
En ny gruppe med blandt andre Kurt Asle Arvesen og såvidt jeg kunne se også Thor Hushovd kom ind lidt over 5 minutter efter.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:38
Farrar 5
Tyler Farrer spurter dig til 5.-paldsen foran Hincapie. Matti var nået op til denne gruppe og kom ind omkring nummer 10.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:35
Kampen om 3.-pladsen
Gilbert overspurter Luekmans og tager 3.-pladsen.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:34
Boonen 2er
Boone tager andenpladsen og taber et minut og 14 sekunder til Cancellara.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:33
Fabian Cancellara vinder Ronde van Vlaanderen
Fabian Cancellara vinder Ronde van Vlaanderen 2010.

Vindertiden bliver 6 timer, 25 minutter og 32 sekunder.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:32
Sidste kilometer
Så har Cancellara en kilometer til sejren i Ronde van Vlaanderen. Og om lidt kan han han altså tilføje denne sejr på sit palmares sammen med Paris-Roubaix, Milano-San Remo, VM og OL i enkeltstart, Montepaschi Eroica Tour de Suisse, Tirreno-Adriatico samt flere etapesejre og dage i førertrøjen i Tour de France og Vuelta a España.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:31
4 kilometer tilbage

Så er der fire kilometer til mål for Fabian Cancellara. Han har 1.03 til Tom Boonen og 1.52 til Philippe Gilbert og Björn Leukemans.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:27
7 kilometer til mål

Med syv kilometer til mål har Cancellara 57 sekunder til Boonen og 1.43 til Gilbert og Leukemans.

Det ser trods alt ud til, at den belgiske mester tager andenpladsen.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:24
10 kilometer til mål
Så er der 10 kilometer til mål. Cancellara har 59 sekunder ned til Boonen. Han kan vist også nå at punktere og stadig vinde løbet.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:20
Millar
David Millar er blevet helt sat af Leukemans og Gilbert og kommer næppe op igen.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:19
52 sekunder
Cancellara har 52 sekunder ned til Bonnen og 1.23 til Leukemans og Gilbert.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:18
Helling 15 – Bosberg
Så er Cancellara kommet ind på løbets sidste stigning, Bosberg.

Helling 15 – Bosberg
Placering: Toppen ligger efter 250,4 kilometer med 11,9 til mål
Længde: 986 meter
Gennemsnitlig stigning: 5,8 %
Maksimal stigning: 10 %
Brosten: Ja, se figuren
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 36 (1975-2010) 

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:16
31 sekunder
Cancellara har øget til 31 sekunder ned til Boonen med 13 kilometer til mål.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:16
17 sekunder
Cancellara har 17 sekunder ned til Boonen.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:13
Stort hul
Cancellara har fået slået et stort hul til Boonen.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:12
Boonen hænger
Boonen kæmper. Cancellara har øget farten uden at rejse sig og fået hul til Boonen.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:12
Millar
Millar bliver sat fra Gilbert og Leukemans.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:11
Cancellara fører an

Det er Cancellara, der sidder forrest ind på Muur.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:10
Helling 14 – Muur - Kapelmuur
Så er de to forreste inde på Muur - Kapelmuur .

Helling 14 – Muur - Kapelmuur
Placering: Toppen ligger efter 246,5 kilometer med 15,8 til mål
Længde: 1075 meter
Gennemsnitlig stigning: 8,5 %
Maksimal stigning: 19 %
Brosten: Ja, hele vejen
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 30 (1981-2010), og yderligere 14 (1950-52 og 1970-1980) hvor man kun skulle op ad Muur.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:09
Forspringet falder lidt
Millar, Leukemans og Gilbert har nu kun 44 sekunder op til Boonen og Cancellara, der nu er i Gerardsbergen med 17 kilometer til mål.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:08
Medvind
Der er stort set medvind hele vejen til mål herfra.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:06
Leukemans i forfølgergruppen
Det er Björn Leukemans, der sidder i forfølgergruppen med Philippe Gilbert og David Millar, og altså ikke Johnny Hoogerland, der sidder i den næste gruppe.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:05
De to bedste i front

Det virker ikke, som om Boonen og Cancellara giver alt i front af løbet, og alligevel holder de forspringet. Man må dog forvente, at de sidste to stigninger, Muur-Kapelmurr og Bosberg vil give lidt aktion blandt de to.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 16:04
Helling 13 – Tenbosse
Så er de to forreste inde på Tenbosse.

Helling 13 – Tenbosse
Placering: Toppen ligger efter 236,0 kilometer med 26,2 til mål
Længde: 453 meter
Gennemsnitlig stigning: 6,5 %
Maksimal stigning: 8 %
Brosten: Nej
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 14 (1997-2010)

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:56
27 kilometer til mål
Med 27 kilometer til mål har Cancellara og Bonen 52 sekunder til Gilbert, Hoogerland og Millar og 1.11 til 3. gruppe med blandt andre Devolder, Flecha, Hincapie og Hoste.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:56
Splittelse i 3. gruppe
I 3. gruppe kan de ikke helt blive enige. Hoste, Iglinsky og Hincapie har et lille hul, som Flecha forsøger at lukke.

I anden gruppe ser de ud til at samarbejde, men de er 53 sekunder efter Cancellara og Boonen.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:53
32 sekunder
Cancellara og Bonnen har 32 sekunder til Gilbert-gruppen efter Berendries og 44 ned til næste forfølgergruppen med blandt andre Devolder.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:50
Gilbert og Hoogerland

Philippe Gilbert og Johnny Hoogerland er rykket fra forfølgergruppen og er nået op til Millar.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:49
Helling 12 – Berendries
Så er de forreste nået ind på Berendries. David Millar er kørt fra den forreste forfølgergruppe og er nu den nærmeste rytter til Cancellara og Boonen.

Helling 12 – Berendries
Placering: Toppen ligger efter 229,1 kilometer med 33,2 til mål
Længde: 936 meter
Gennemsnitlig stigning: 7,0 %
Maksimal stigning: 12 %
Brosten: Nej
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 28 (1983-2010)
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:47
Matti helt væk
Det ser desværre ud til, at Matti Breschels cykelskifte har sat ham helt ud af cykelløbet. Allerforrest ligger Cancellara og Boonen. 25 sekunder efter dem ligger en gruppe på omkring 15 ryttere med de fleste af favoritterne. Et stykke efter den gruppe ligger en større gruppe med blandt andre Lance Armstrong og flere andre ryttere fra RadioShack samt Bernhard Eisel.

Matti Breschel ligger et sted efter Armstrong-gruppen.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:45
Helling 11 – Leberg
Så er rytterne inde på Leberg. Hoste fører forfølgegruppen an. De er 25 sekunder efter Cancellara og Boonen.

Helling 11 – Leberg
Placering: Toppen ligger efter 224,8 kilometer med 37,5 til mål
Længde: 1130 meter
Gennemsnitlig stigning: 3,0 %
Maksimal stigning: 13 %
Brosten: Nej
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 27 (1977-1983, 1990-1997 og 1999-2010)
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:42
Stilstand hos forfølgerne
Forfølgergruppen er gået lidt i stå.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:41
Quinziato
Så må Manuel Quinziato skifte cykel nede bagved.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:40
Haaghoek

Rytterne er nu nået ind på de 2000 meter brosten på Haaghoek. Cancellara og Boonen har 14 sekunder til forfølgerne.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:39
Stor forfølgergruppe
Nu kommer en større gruppe op til de syv forfølgere. Jeg kunne ikke se, om Matti Breschel var en af dem, der nåede op.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:36
Sky igen

Hayman fører igen an i forfølgergruppen. Han har sin kaptajn Flecha lige bag sig, og derefter sidder Hincapie og Eisel. De er 17 sekunder efter Cancellara og Boonen.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:35
Stort hul
Cancellara og Boonen har slået et relativt stort hul til de næste.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:33
Cancellara
Så kører Cancellara fra feltet. Kun Boonen kan følge ham. 7 mand forfølgere, blandt andre de fire udbrydere fra før.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:32
Helling 10 – Molenberg
Så kører rytterne ind på Molenberg.

Helling 10 – Molenberg
Placering: Toppen ligger efter 217,7 kilometer med 44,6 til mål
Længde: 462 meter
Gennemsnitlig stigning: 7,0 %
Maksimal stigning: 14 %
Brosten: Ja, hele vejen
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 27 (1983-1990 og 1992-2010)
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:31
Tre op
Ter ryttere er kommet op til Hayman forrest. Det er Wynants (Quick Step), Eisel (HTC-Columbia) og Oss (Liquigas-Doimo)
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:31
Matti stadig bagude
Matti Breschel er stadig bagude, og han sidder nede i kortegen sammen med Thor Hushovd og Lars Boom.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:30
Små forsøg
Der er hele tiden nogle små forsøg på at øge tempoet fra rytterne i feltet. Hayman er dog stadig alene forrest.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:27
Armstrong
Så er det såmænd Lance Armstrong, der fører feltet an.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:25
Boom også bagved
Lars Boom fra Rabobank sidder også bagved.

Matthew Hayman fra SKy er kørt fra feltet, efter han har ført den del. Der er 50 kilometer til mål.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:24
Hushovd bagved
Så sidder Thor Hushovd nede bagved sammen med holdkammeraten Dominique Rollin.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:22
Stadig Sky
Det er stadig Sky, der sidder forrest i feltet. Cancellara har fundet sin plads fremme forrest i feltet.

Breschel kæmper bagved, men han har dog en hjælperytter.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:21
Ny cykel
Så får Matti Breschel også en ny cykel, men skiftet tager ret lang tid modsat Cancellaras, der gik lynhurtigt.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:19
Matti Breschel
Nu kalder Matti Breschel også på servicevognen.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:17
O'Grady
Stuart O'Grady faldt tilbage for at hjælpe Cancellara, men schweizeren kom flyvende forbi, og nu kæmper O'Grady selv for at nå op.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:15
Cancellara i problemer
Fabian Cancellara ligger nede i kortegen bag Team Saxo Banks servicevogn. Han skal skifte cykel.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:14
Roelandts punkteret

Jürgen Roelandts er punkteret, men han kører stadig, da servicevognene er langt efter feltet.

Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:11
Morgenudbruddet hentet
Så er de sidste tre morgenudbrydere, Mikhail Ignatiev (Katusha), Floris Goesin (Skil Shimano) og Joost van Lijen (Vacansoleil), hentet af feltet.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:08
Helling 9 - Eikenberg
Så er udbryderne og feltet inde på Eikenberg. De tre forreste har under 10 sekunder til feltet.

Helling 9 – Eikenberg
Placering: Toppen ligger efter 202,6 kilometer med 59,7 til mål
Længde: 1252 meter
Gennemsnitlig stigning: 5,4 %
Maksimal stigning: 9 %
Brosten: Ja, det meste af vejen, der er dog korte stykker med asfalt
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 35 (1956, 1974-1997, 1999-2002, 2004-2007 og 2009-2010)
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:08
Sky
Det er Sky, der fører feltet an i øjeblikket.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:05
Stijn Devolder
Der er lige nu ikke meget, der tyder på, at Stijn Devolder laver hattrick i dag. Han sidder nede bag ved i de reducerede felt på stigningen.

De sidste ti års vindere
2009 Stijn Devolder (Bel)
2008 Stijn Devolder (Bel)
2007 Alessandro Ballan (Ita)
2006 Tom Boonen (Bel)
2005 Tom Boonen (Bel)
2004 Steffen Wesemann (Tys)
2003 Peter Van Petegem (Bel)
2002 Andrea Tafi (Ita)
2001 Gianluca Bortolami (Ita)
2000 Andrei Tchmil (Bel)
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 15:02
Slut med konkurrencebud
Så er der ikke mere tid til at deltage i vores konkurrence om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog "Cykling con Amore". Tak til alle, der har deltaget.
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 15:00
Helling 8 – Taaienberg
Så er dagens ottende stigning allerede på programmet. Der er ikke tid til megen hvile for rytterne i dag.

Helling 8 – Taaienberg
Placering: Toppen ligger efter 197,3 kilometer med 65,0 til mål
Længde: 530 meter
Gennemsnitlig stigning: 6,6 %
Maksimal stigning: 15 %
Brosten: Ja, se figuren
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 36 (1974-1992 og 1994-2010)
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:59
Udbryderne
Det er Michail Ignatiev ( Katusha), Floris Goesin ( Skil Shimano) og Joost van Lijen (Vacansoleil), som er de sidst tilbageværende af det oprindelige udbrud. De har 35 sekunder ned til feltet, hvor Team Sky lige nu sætter tempo på nedkørslen fra dagens syvende stigning, som lå umiddelbart efter Kloppenberg.

Helling 7 – Steenbeekdries
Placering: Toppen ligger efter 194,9 kilometer med 67,4 til mål
Længde: 700 meter
Gennemsnitlig stigning: 5,3 %
Maksimal stigning: 6 %
Brosten: Ja, hele vejen
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 9 (2002-2010)
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:58
Forplejningszone
Rytterne kører nu ind i dagens anden forplejningszone. Det sker i små grupper, og det skal blive spændende at se, hvem der benytter lejligheden til at stå af. Der er 68 kiloometer tilbage af løbet, og der er stadig en lille udbrydergruppe på tre ryttere, som har et par sekunder ned til de nærmeste forfælgere.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:53
Lance Armstrong
Lance Armstrong er ikke et bud på en vinder i dag. Texaneren har måttet slippe og kører nu i sit eget tempo.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:52
Husk konkurrencen - 9 minutter tilbage
Husk deltage i vores konkurrence om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog ”Cykling con Amore”

Send en e-mail til philip@feltet.dk Skriv ”Vinderbud – Ronde van Vlaanderen” i emne-feltet. I selve mailen skriver du, hvem du tror, der vinder løbet, samt dit navn

Kun et bud pr. e-mail og person. Det er IKKE tilladt at tilmelde andre end sig selv.

Blandt de rigtige svar trækker vi lod om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog ”Cykling con Amore”. Hvis ingen gætter vinderen, så ser vi om nogen har gættet på nummer to og så videre, indtil der er fundet en vinder.

Du kan deltage i konkurrencen indtil klokken 15.00
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 14:51
Fantastiske billeder
Koppenberg er i sandhed mester for fantastiske billeder og godt cykelløb. For flere af de deltagende ryttere betyder stigningen, at de må af og trække ...
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:51
Fabian Cancellara

Tom Boonen sidder lige i baghjulet på Fabian Cancellara. Der er ingen tvivl om, hvem den belgiske mester mener, der skal holdes skarpt øje med i dag.

Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:49
Reduceret felt
Paterberg kostede ikke bare for udbryderne. Feltet er også blevet reduceret kraftigt, og nu kæmper de sig alle op ad Koppenbergs toppede brosten.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:47
Helling 6 – Koppenberg
Så er det lige før ... Koppenberg ligger kun et par hundrede meter forude. Det gør også slutningen for dagens udbrud. De fem resterende udbrydere har nu bare 42 sekunder ned til feltet.

Helling 6 – Koppenberg
Placering: Toppen ligger efter 189,5 kilometer med 72,8 til mål
Længde: 682 meter
Gennemsnitlig stigning: 9,7 %
Maksimal stigning: 19 %
Brosten: Ja, hele vejen
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 20 (1976-1987, 2002-2006 og 2008-2010)
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:44
Stijn Devolder
Hvor er Stijn Devolder? Vinderen af de sidste to års udgave er ikke at se blandt de forreste, hvor Matti Breschel, Fabian Cancellara, Tom Boonen, Juan Antonio Flecha og Philippe Gilbert føler hinanden på tænderne inden dagens sjette stigning, det legendariske Koppenberg, som venter efter næsten 190 kilometers kørsel.

Der har dannet sig en lille gruppe af favoritter foran feltet, men det ser ikke ud til, at der kan opnås enighed om at fortsætte alene.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:42
Reduceret udbrydergruppe
Udbrydergruppen er reduceret til bare fem mand nu. Tre er blevet hentet af feltet.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:39
Matti Breschel
Matti Breschel kører forrest af feltets ryttere op ad Paterberg, lige efter ham sidder Tom Boonen og Fabian Cancellara.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:37
Helling 5 – Paterberg
Så er udbryderne på dagens femte stigning, Paterberg. Feltet er ikke langt væk, kun 1.16 minutter.

Helling 5 – Paterberg
Placering: Toppen ligger efter 183,0 kilometer med 79,3 til mål
Længde: 361 meter
Gennemsnitlig stigning: 12,8 %
Maksimal stigning: 20 %
Brosten: Ja, hele vejen
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 25 (1986-2010)
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:36
Grivko ude
Astanas Andry Grivko er udgået.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:35
80 kilometer igen

Der er 80 kilometer igen af dagens rute, og med Kwaremont er udskilningsløbet for alvor gået igang. Umiddelbart forude venter dagens femte stigning, Paterberg, som med sin maksimale stigning på 20% bestemt heller ikke er for tøsedrenge, eller -piger.

Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:34
Stuart O'Grady
Lige nu er det Stuart O'Grady, der fører an i Team Saxo Banks felttog. Australieren udviser autoritet på stigningen. Det gør landsmanden Robbie McEwen til gengæld ikke, han er bestemt ikke nogen fan af stigninger, og derfor er det ikke overraskende, at han er at finde bagerst i feltet.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:31
Helling 4 – Oude Kwaremont

Så er dagens fjerde stigning lige ved. Det er fortsat Team Saxo Bank, som kontrollerer i feltet. Udbryderne har givet sig i kast med brostenene på Kwaremont.

Helling 4 – Oude Kwaremont
Placering: Toppen ligger efter 179,5 kilometer med 82,7 til mål
Længde: 2200 meter
Gennemsnitlig stigning: 4,0 %
Maksimal stigning: 11 %
Brosten: Ja, det lysegrå på figuren
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 37 (1974-2010)

Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:26
Husk konkurrencen
Husk deltage i vores konkurrence om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog ”Cykling con Amore”

Send en e-mail til philip@feltet.dk Skriv ”Vinderbud – Ronde van Vlaanderen” i emne-feltet. I selve mailen skriver du, hvem du tror, der vinder løbet, samt dit navn

Kun et bud pr. e-mail og person. Det er IKKE tilladt at tilmelde andre end sig selv.

Blandt de rigtige svar trækker vi lod om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog ”Cykling con Amore”. Hvis ingen gætter vinderen, så ser vi om nogen har gættet på nummer to og så videre, indtil der er fundet en vinder.

Du kan deltage i konkurrencen indtil klokken 15.00
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 14:26
Splittelse i feltet

Det er ikke kun udbryderne, som lider under temposætningen i fronten af feltet. Det koster også kræfter for ryttere i feltet, som må slippe taget. Udbryderne har dog fået lidt luft. Deres forspring er nu 2.05 minutter.

Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:25
Op og ned
Det er ikke kun ruten, der fører rytterne op og ned. Der er ikke langt til dagens fjerde stigning, Kwaremont, som ligger med 82,7 kilometer til mål. For udbryderne går det dog mest nedad. Deres forspring er nu 1.52 minutter.

Der resterer 89 kilometer, og Servais Knaven fra Team Milram må indkassere en tur i græftekanten på et af brostensstykkerne.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:19
Rettelse
Det var øjensynligt ikke Hulsmans selv, der var skyld i den farlige situation før. Det var en rytter, der kørte op i hans baghjul, så han måtte ventet på at få et nyt, og han ærgrer sig tydeligt over at være blevet sat på arbejde med at komme tilbage til feltet igen.

Til gengæld er Aliaksandr Kuschynski af cyklen. Han står i vejkanten og ser ud til at have smerter. Der har ikke været billeder, som fortæller, om han har været styrtet, men meget tyder på det. Måske en knækket kæde?
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:16
Helling 3 – Knokteberg (Cote de Trieu)
Så er der ikke langt til dagens tredje stigning. Der resterer 91 kilometer.

Helling 3 – Knokteberg (Cote de Trieu)
Placering: Toppen ligger efter 172,3 kilometer med 90,0 til mål
Længde: 1260 meter
Gennemsnitlig stigning: 7,3 %
Maksimal stigning: 13 %
Brosten: Nej
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 13 (1993-2003, 2007 og 2010)
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:13
3 minutter
Så er der kun tre minutter mellem udbruderne og feltet. Umiddelbart forude venter dagens tredje stigning.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:11
Kevin Hulsmans
Quick Step rytteren Kevin Hulsmans må have foden ud af pedalen i et sving, og det koster næsten endnu engang et styrt. Det går dog ikke helt så galt. Han har vist en defekt og vælger at bremse op og stige af cyklen for at få skiftet hjul, men det er ikke så smart, når der er en rytter på hjul...
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:10
Kluisberg
Så er udbryderne inde på stigningen. Deres forspring falder stadig. Lige nu hedder det 3.23 minutter. Det er Mikhail Ignatiev, der fører gruppen an. Eller det, der var en gruppe, for lige nu kører de i mere eller mindre spredt fægtning, hvor Michele Marlo danner bagtrop.

I feltet er der ingen ændring. Det er stadig Team Saxo Bank, som sidder og styrer begivenhederne.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:06
Sebastian Rosseler
Det er bestemt ikke nogen god dag for Sebastian Rosseler. Han har tidligere været sat tilbage af en defekt, og nu er han igen ramt af en punktering. og sakker bagud. En holdkammerat falder tilbage for at assistere.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:04
Forspringet skrumper
Udbrydernes forspring falder konstant. Nu har de otte forreste bare 3.54 minutter. Der resterer 99 kilometer, og det er stadig tørvejr. Solen skinner ikke længere, men det regner heller ikke.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 14:02
Helling 2 – Kluisberg
Så nærmer feltet sig dagens anden stigning, Kluisberg. Der er stadig fem kilometer derhen, men der bliver sat et højt tempo på brostensstykket lige før. Udbryderne har nu bare 4.10 minutter ned til feltet.

Helling 2 – Kluisberg
Placering: Toppen ligger efter 165,0 kilometer med 97,3 til mål
Længde: 925 meter
Gennemsnitlig stigning: 6,8 %
Maksimal stigning: 14 %
Brosten: Nej
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 15 (1955, 1966, 1993-2003, 2007 og 2010)
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:58
Team Saxo Bank og Team Sky
Det er fortsat Team Saxo Bank og Team Sky, der sætter tempoet i feltet.

Det var Gorka Izagirre Insausti, som så ud til at være værst medtaget af de styrtede ryttere.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:55
Lars Bak tilbage
LArs Bak er tilbage i feltet.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:52
Forspringet
Udbrydernes forspring falder fortsat på trods af styrtene i feltet. De har nu bare 5.17 minutter.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:52
Astana
Det er øjensynligt en Astana rytter, der forsåsager styrtet. Det ser ud som om han kømmer i slinger af et møde med vejkanten og dermed river flere med sig i faldet.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:51
Kæmpe styrt
Bernhard Eisel var ikke involveret i styrtet lige før. Det var Lars Bak til gengæld.

Til gengæld er der igen styrt. Denne gang midt i feltet, og lige nu løber mekanikere fra bilerne for at sørge for nye hjul etc. til de implicerede. Der ligger en enkelt rytter på vejen.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:50
Husk konkurrencen
Husk deltage i vores konkurrence om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog ”Cykling con Amore”

Send en e-mail til philip@feltet.dk Skriv ”Vinderbud – Ronde van Vlaanderen” i emne-feltet. I selve mailen skriver du, hvem du tror, der vinder løbet, samt dit navn

Kun et bud pr. e-mail og person. Det er IKKE tilladt at tilmelde andre end sig selv.

Blandt de rigtige svar trækker vi lod om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog ”Cykling con Amore”. Hvis ingen gætter vinderen, så ser vi om nogen har gættet på nummer to og så videre, indtil der er fundet en vinder.

Du kan deltage i konkurrencen indtil klokken 15.00
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 13:49
Jagten indledes
De ryttere, som blev stoppet af styrtet lige før har nu optaget jagten på feltet. Der er øjensynligt ingen af dem, der er kommet noget til.

I feltet er Team Saxo Bank igen tilbage i fronten. De sidder lige efter den forreste Team Sky rytter.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:47
112 kilometer igen - Styrt
Så er der styrt igen. Lars Bak og Bernhard Eisel må af cyklen. Det er øjensynligt en indsnævring af vejen, som kræver nogle opbremsninger, der er årsagen til styrtet.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:44
Forspringet skrumper
Så er udbrydernes forspring nede under syv minutter. De har nærmere bestemt 6.17 minutter til feltet. Selvom de øjensynligt arbejder godt sammen, så kan de ikke gøre noget overfor feltet, hvor det lige nu er Team Sky, der sætter tempoet.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:42
Cervelo TestTeam
Cervélo TestTeam rytterne er nu også samlet i den forreste del af feltet, som har 114 kilometer til mål.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:38
Cancellara køres frem
Fabian Cancellara har øjensynligt været nede ved ledsagebilen, eller måske har han haft defekt? Han bliver kørt frem af to holdkammerater. Det er måske forklaringen på, at det danske hold pludselig forsvant fra fronten af feltet?
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:37
Team Sky i front
Team Sky's Michael Barry har sat sig frem, og Team Saxo Bank tager sig et velfortjent hvil efter Frank Højs temposætning det sidste stykke tid. Der er ikke noget entydigt hold, der i øjeblikket tager ansvar. Man ser også Kurt Asle Arvesen i den norske mestertrøje.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:35
118 kilometer igen
Der resterer 118 kilometer af dagens rute. Udbrydernes forspring er nu nede på 7.04 minutter.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:32
Lance Armstrong

Lance Armstrong er også med, men ifølge den 37-årige amerikaner skal man ikke vente topresultater fra hans side. "Jeg mangler stadig en smule," erklærede han før dagens løb.

Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:31
Defekt
En Lotto-rytter står ved vejkanten og venter på at få et nyt hjul. Det er formentlig ikke den sidste defekt, vi har set i dag. Feltet har 120 kilometer tilbage af dagens rute, og de har taget yderligere et par sekunder på udbryderne. Tiden siger nu 7.20 minutter.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:27
Frank Høj på hjemmebane
Det er ikke overraskende Frank Høj, der sætter tempoet allerforrest i feltet. Den erfarne dansker har de belgiske forårsklassikere som sine absolutte yndlingsløb, og han kender brostenene som kun de færreste. Højs arbejde har kappet endnu en bid af forspringet for udbryderne, som nu har 7.25 minutter til feltet.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:26
Forspringet skrumper
Team Saxo Banks arbejde i fronten af feltet koster tid for udbryderne, som nu har 7.38 minutter ned til feltet. Lige efter det danske hold sidder Liquigas også godt repræsenteret, og det samme gælder Quick Step.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:21
Helling 1 – Den Ast
Rytterne nærmer sig dagens første stigning, Den Ast. Vi har lavet lidt statistik på løbets 15 stigninger

Placering: Toppen ligger efter 131,6 kilometer med 130,7 til mål
Længde: 450 meter
Gennemsnitlig stigning: 4,4 %
Maksimal stigning: 11 %
Brosten: Nej
Antal gange i Ronde Van Vlaanderen: 5 (1997-2000 og 2010)
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:20
Husk konkurrencen
Husk deltage i vores konkurrence om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog ”Cykling con Amore”

Send en e-mail til philip@feltet.dk Skriv ”Vinderbud – Ronde van Vlaanderen” i emne-feltet. I selve mailen skriver du, hvem du tror, der vinder løbet, samt dit navn

Kun et bud pr. e-mail og person. Det er IKKE tilladt at tilmelde andre end sig selv.

Blandt de rigtige svar trækker vi lod om en signeret udgave af Rolf Sørensens nye bog ”Cykling con Amore”. Hvis ingen gætter vinderen, så ser vi om nogen har gættet på nummer to og så videre, indtil der er fundet en vinder.

Du kan deltage i konkurrencen indtil klokken 15.00
Af Philip Andersen den 4/4-2010 kl. 13:18
132 kilometer igen
Der er kørt næsten halvdelen af de 259 kilometer. Der resterer 132 kilometer, og udbrydernes forspring er skrumpet en smule. De har lige nu 8.39 minutter ned til feltet, hvor Team Saxo Bank har sat sig frem. Både Matti Breschel og Fabian Cancellara sidder tæt på holdkammeraterne. De skal ikke nyde noget af at blive fanget bag et styrt eller i værste fald blive revet med og dermed få ødelagt chancerne for et godt resultat.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:11
8 mand i udbrud
Det er også lykkedes David Boucher at komme op til udbrydergruppen, som altså består af i alt otte ryttere.

Udbryderne
Nicolas Rousseau (AG2R), Vicente Garcia Acosta (Caisse d'Epargne), Michele Merlo (Footon-Servetto), Oliver Bonnaire (Francaise des Jeux), Michael Ignatiev (Katusha), David Boucher (Landbouwkrediet) Floris Goesinen (Skil-Shimano) og Joost van Leijen (Vacansoleil)

Tyler Farrar er åbenbart sluppet heldigt fra styrtet i feltet. Han får hjælp og kan fortsætte.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:09
Kollision med egen ledsagebil
Der har også været et enkelt uheld undervejs. Martijn Maaskant (Garmin-Transitions) har har været involveret i et uheld med sin egen ledsagebil. Han er dog fortsat med i løbet, som han sluttede på en fjerdeplads i sidste års udgave.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:06
Af med regnjakkerne
Dagens startede med regn og våde veje for de deltagende ryttere, men nu skinner solen, og man ser ryttere, der tager regnjakken af.

Desværre er der også styrt. En del Garmin ryttere står ved vejkanten. Tyler Farrar er en af dem. BBox har også et par ryttere involveret.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:05
Udbrud afsted i Flandern
Dagens belgiske forårsklassiker, Ronde van Vlaanderen, var ikke mange minutter gammel, inden første angreb blev indledt. En gruppe på fem ryttere kom af sted, og senere kørte yderligere to ryttere op til gruppen. De har oparbejdet et forspring på omkring tretten minutter til feltet.

Michele Merlo (Footon-Servetto), Nicolas Rousseau (AG2R), Joost van Leijen (Vacansoleil), Floris Goesinnen (Skil-Shimano) og Vicente Garcia Acosta (Caisse d'Epargne), som var de første fem til at stikke udgør dog ikke umiddelbart nogen stor fare, og der er stadig langt til mål, for ikke at tale om de mange brostensstykker og stigninger, der venter de deltagende ryttere. Michael Ignatiev (Katusha) og Oliver Bonnaire (Francaise des Jeux), som er de to, der efterfølgende kørte op til de fem hører heller ikke til blandt gruppen af favoritter.
Af Henriette Brandt den 4/4-2010 kl. 13:02
Følg med fra klokken 13
Søndag kan du følge Feltet.dks direkte opdatering fra Ronde van Vlaanderen (Flandern Rundt) fra klokken 13, og indtil rytterne er i mål.
Af Philip Andersen den 2/4-2010 kl. 22:48