Nyheder om cykling til mobilen - Feltet.dk

Stort dansk cross-landshold udtaget


Skrevet den 11-01-2017 kl. 16:58:27

Ved det kommende VM i cyklecross sidst i januar, bliver der mulighed for at se adskillige danskere i aktion. Lidt overraskende overvejer den nykårende mester Malene Degn at deltage ved VM.


Kim Petersen, tidligere landstræner i cykel cross har assisteret DCU med VM-udtagelsen. 


"Dansk cykel cross er igang med i en rivende udvikling, og der kommer stadig flere og flere ryttere ind, hvilket hjælper til at presse på og gør konkurrencen større. Men udtagelserne er også for at sende et klart signal om, at rytterne kan forvente, at VM er en mulighed for de bedste danskere," forklarer Kim Pedersen. 
 

Den nykårede danske seniormester Simon Andreassen er umiddelbart Danmarks bedste bud på en topplacering. MTB-eksperten blev juniorverdensmester for et par år siden og kører sit kun andet år som U23-rytter.
 

"Simon blev nummer 10 i den seneste World Cup, og jeg tipper et VM-resultat i nærheden af top-10 for ham. På en god dag måske lidt bedre," siger Kim Pedersen, som også nævner U19-rytterne, hvor blandt andet den nykårede danmarksmester Anders Lilliendahl bliver spændende at følge i fremtiden.

Malene Degn over VM-deltagelse

Den nykårede danmarksmester hos kvinderne, U23-rytteren Malene Degn, har ikke meldt endeligt ud, om hun er parat til at tage til VM. Til gengæld forventer Kim Pedersen, at Rikke Lønne bliver VM-klar.
 

"Rikke er landevejsrytter, og der er nogle lange græsstykker på VM-ruten, som vil passe hende godt," siger Kim Pedersen og fortsætter om bevæggrunden for det relativt store VM-hold.
 

"DCU og jeg vil udvikle cross'en i Danmark, hvorfor vi helst ser os repræsenteret med flere ryttere i alle klasser nu ved VM og i fremtiden. På den måde kan vi tænke mere talentudvikling end talentselektion ind i sporten," siger Kim Pedersen, der har været nødsaget til at sætte en linje mellem, hvem der har delvis egenbetaling og hvem, der har fuld egenbetaling.
 

"Rytterne har via VM-udtagelsen fået muligheden af at kunne køre VM, hvis de vil, samtidig med at vi støtter dem, som vi helt sikkert bør støtte."

I U23 dame er Caroline Bohe (Holte MTB Klub) også udtaget. Hun har dog valgt at fokusere rendyrket på sin kommende MTB-sæson og har meldt fra.


Ryttere på selvfinansieret tur har fået lidt tid til at blive afklaret om deres deltagelse, hvorfor den endelige deltagerliste kan komme til at variere fra ovenstående.


VM afholdes i det sydlige Luxembourg den 28.-29. januar.


VM-holdet (i kursiv er ryttere udtaget på selvfinansieret basis):


U19:

Anders Lilliendal - Team Herning CK Junior

Lucas Wulff - Team Vifra Kvickly Odder Junior

Oliver Errebo - Team CK Fix Junior Elite Rødovre

Niklas Letholm - Roskilde MTB Klub


U23:

Simon Andreassen - Specialized Racing

Andreas Lund - ABC

Louis Bendixen - ColoQuick-CULT

Niels Rasmussen - Team Merida Astral Biking

Christian Storgaard - Varde Cykle Klub

Reserve: Carl Sørensen - Carl Ras CX-Team.Sydkysten Cycling


Herre Elite:

Kenneth Hansen - Haderslev Starup Cykle Klub

Joachim Parbo - Biciclista / Hammel Cykle Klub

Tommy Nielsen - Carl Ras CX-Team Sydkysten Cycling


Dame Elite:

Rikke Lønne - Team Crescent Dare

Kristina Thrane - Aarhus MTB


Dame U23:

Malene Degn - Ghost Factory Racing


 



Seneste nyheder:
Teklehaimanot stadig uden hold til 2018
Bane-EM - dag 3 - alle resultater
Amalie Dideriksen 11'er ved EM - britisk guld
Sky-sportsdirektør: Poels er vores kaptajn
Canola slog Contador og Porte i Japan
Guld-Trine gør det igen!
Formolo om Bora-skifte: Interesse fra mange hold
Stærk polak fravristede Niklas Larsen EM-guldet
Walscheid: Jeg åbnede for sent
Folsach og Kaimer med fine tider ved EM
Optakt: Japan Cup
Optakt: 4. etape af Tour of Guangxi
Analyse: Historisk alsidig Tour-rute favoriserer Froome
Orica-Scott: Cort gjorde alt rigtigt
Mors medicin skyldig i Bardiani-rytters positive dopingprøve
Fransk amatørrytter død efter uheld under løb
Gaviria: Vanvittig finale
De nominerede til Årets Landevejsrytter 2017
Daniil Fominykh forlænger med Astana
Cort på podiet i Gaviria-hattrick
Kiryienka fortsætter hos Sky
DGI Hærvejsløbet åbner tilmeldingen med to nyheder
Bane-EM - dag 2 - alle resultater
Julius Johansen vandt EM-sølv – misser guld i sidste spurt
Kommende landsholdsrytter skifter til coloQuick-CULT