Nyheder om cykling til mobilen - Feltet.dk

Tom Boonen: Om 88 dage er det slut


Skrevet den 11-01-2017 kl. 20:21:05

Selvom Tom Boonen har forberedt sig godt igennem vinteren og er klar til at starte endnu en sæson, så vil selv en femte sejr i Paris-Roubaix ikke kunne få ham til at fortsætte karrieren.


Tom Boonen er opsat på at slå rekorden for vundne Paris-Roubaix. Han har vundet løbet fire gange, og har en drøm om at stå øverst på skamlen med en brosten i hånden for femte gang i april måned. Skulle det ikke lykkes, ændrer det ikke den 36-årige belgiers beslutning om at stoppe karrieren.

 

"Det slog mig under VM, at jeg skulle i gang med den sidste vinter. Men jeg skulle vælge en slutdato, og jeg foretrækker selv at vælge i stedet for at blive tvunget ud, fordi tingene ikke går, som de plejer", siger han til belgiske Sporza.be.

 

Ved Quick-Step Floors holdpræsentation I Kortrijk lod han dog vide, at han stadig har masser af mål.

 

"Jeg vil for eksempel også forsøge at vinde Flandern Rundt igen. På grund af den nye afslutning er løbet mere eksplosivt, og sværere", lød det, idet han dog stadig har Paris-Roubaix som sit absolutte yndlingsløb.

 

"Jeg vil have 190 ryttere på hjul, men sådan hard et altid været. Og selvom jeg vinder Roubaix, vil det være mit sidste løb".

 

Den tidligere verdensmester indrømmer dog, at han stadig kan have sine tvivl, men han fastholder, at han ikke ændrer sin beslutning, og selvom han ikke giver det mange tanker, så ved han, at realiteten formentlig rammer ham den 9. april.

 

"Det bliver en underlig følelse, men jeg håber, at jeg vil stå med en god følelse. Selvom jeg vinder, vil jeg have blandede følelser, men jeg har været professionel i 16 år, og det er tid til at gøre andre ting".

 

Formen er ifølge Boonen også ret god, og han sammenligner den med sine bedste år. Under alle omstændigheder er han på væsentligt bedre spor end for et år siden, da han på grund af et styrt i Abu Dhabi Tour havde måtte holde otte ugers pause med kraniebrud.

 

"Det var et mirakel, at jeg overhovedet kunne starte sæsonen. Nu har jeg en god vinter bag mig. Jeg har kunne forberede mig uden skader, og formen er god".

 

Tiden vil vise, om formen også er så god, at han får ønsket om at stoppe på toppen opfyldt.



Seneste nyheder:
Movistar udtager Quintanas hjælpere
Pozzato bliver rullende sportsdirektør hos Wilier
Optimistiske Cannondale-Drapac satser dobbelt i Touren
7½ danskere med i Giro d'Italia
Aru skal bruge Touren til ny kontrakt
Tour de France: Rutebeskrivelsen 2017
Bahrain Merida går efter etapesejre i Tour de France
Bouhanni og Navarro med Cofidis til Tour de France
Fortuneo udtager all-round hold til Touren
UAE Team Emirates satser på Meintjes i Touren
Officielt: Astana udtager Aru og Fuglsang til Touren
Er Nairo Quintana klar til Touren?
Cavendish udtaget til Tour de France
Direct Energie til Touren uden Coquard
Wanty til Touren med ni debutanter
De 22 hold til Tour de France 2017
AG2R klar til Touren - uden norsk sprinter
Få dit Tour-managerhold GRATIS med NordicBet
Nationale mesterskaber 2017 - linjeløb
Giant-Castelli: Vores dårligste løb i år
Landstræner: Rigtig flot udgave af DM
Kamp havde fokus på Chris Juul
Team Giant-Castelli skriver historie
Fem danske kontinentalhold med i Danmark Rundt
OL-stjerner klar til DM i omnium