Optakt: 6. etape af Tour Down Under

Ruten

Afslutningen på løbet har altid været inspireret af Tour de France, og sidste etape er således et gadeløb i Adelaide. Efter adskillige år med den samme rundstrækning var det imidlertid tid til forandring i 2014, hvor arrangørerne introducerede en ny 4,75 km lang omgang. Den blev kun benyttet én gang, og siden 2015 har det isstedet været en 4,5 km lang rundstrækning, der har lagt asfalt til sidste etape.

Modsat 2014-ruten, der var helt flad og meget teknisk, er den nye rute uden de store tekniske udfordringer. Rytterne bevæger sig af en lang, lige vej, inden de vender rundt og kører mod området omkring Adelaide Golf Club. Her venter den lille stigning Montefiore Hill, men den er ikke nok til at splitte feltet, selvom den kommer bare 1200 m fra mål. På 10. og 15. omgang vil der imidlertid være bjergpoint på højkant. Efter en lille omgang i parken rammer rytterne opløbsstrækningen, der er den sandsynlige ramme om en forrygende massespurt. I alt skal 20 omgange tilbagelægges, hvilket giver en samlet distance på 90 km, og der vil være bonussekunder på højkant i indlagte spurter ved målpassagen efter 8. og 12. omgang.

Siden løbet kom på WorldTouren, er det lykkedes Francesco Chicchi, Chris Sutton og Ben Swift at vinde i Adelaide, men den dominerende skikkelse har selvfølgelig været André Greipel, der vandt i 2008, 2012, 2013 og 2014. Han har imidlertid været fraværende i de sidste to år, og det har henholdsvis Wouter Wippert og Caleb Ewan benyttet sig til at sikre sig nogle af de største sejre i deres respektive karrierer.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Efter et par dage i usædvanligt køligt vejr vender varmen delvist tilbage til sidste etape. Således vil søndag være en dag med høj solskin og en maksimumtemperatur på 31 grader, hvilket er en mærkbar stigning i forhold til lørdagens mere behagelige temperaturer.

Der vil bare være en let vind fra vest, hvilket betyder, at der hovedsageligt vil være sidevind på rundstrækningen. Der vil imidlertid være medvind på strækningen frem mod sidste sving, mens vinden vil komme fra højre på selve opløbsstrækningen.

Analyse af 5. etape

Hvis der var enkelte, der endnu ikke var overbeviste om Richie Portes status som løbets i særklasse stærkeste klatrer, blev disse skeptikere gjort tavse med en nærmest uhørt suveræn opvisning af den australske favorit på Willunga Hill. Porte har ganske vist vundet etapen tre gange tidligere, men aldrig før har han angrebet konkurrenterne så tidligt. Ganske vist gik han ind til etapen med en mere afventede taktik end vanligt, idet han for første gang ikke skulle hente tid, men alene konsolidere sin føring. Ikke desto mindre følte han sig så suveræn, at han allerede før midtvejspunktet på stigningen følte sig inspireret til at angribe, og end ikke modvinden kunne forhindre ham i at øge afstanden støt hele vejen frem mod stregen.

Præstationen understreger endnu en gang, at Porte altid starter sæsonen i suveræn form. I år har det været mere planlagt end tidligere, men meget få kan som australieren træne sig til et ekstremt højt niveau. Han er kendt for sine morderisk lange træningsture på hjemøen Tasmanien i den australske sommer, og tilsyneladende kniber det aldrig med motivationen for BMC-kaptajnen. Det gør ham til en sjov størrelse, idet det forholder sig helt omvendt i efteråret. Porte forsvinder således altid totalt fra rampelyset efter Touren, og stiller han til start i et løb sidst på sæsonen, er han altid pinligt langt fra sit topniveau. Med sådan en flyvende start på sæsonen vil det ikke undre, om vi ser noget lignende i 2017, men foreløbig har han udsigt til en fantastisk start på sæsonen. I morgen vil han - hvis han kan undgå den byge af uheld, der har præget hans karriere - vinde sit hjemlands etapeløb med en margin, der er i særklasse den største, siden løbet blev en del af WorldTour, og han har med ét skrevet sig ind som den store favorit til Paris-Nice og Baskerlandet Rundt. Kan han vinde de to etapeløb og måske endda slå vennen Chris Froome i Romandiet Rundt, vil han som i 2015 blive den dominerende etapeløbsrytter i foråret.

Etapens store taber var Sergio Henao. Sky havde lagt alt til rette for deres colombianske klatrer, og som vi forudsagde i gør, brugte de Kenny Elissonde og en overraskende stærk Sebastian Henao til at sætte rivalerne under pres. Den ældste af de to sydamerikanske fætre var imidlertid aldrig i nærheden af at matche Porte, og han blev fanget på mellemhånd. Med den hårde modvind havde det været klogere af Sky-kaptajnen at lade den suveræne australier køre og i stedet lancere sit eget angreb på den sidste kilometer. Nu endte han med at bruge alt for mange kræfter i et solofremstød, han ikke kunne færdiggøre, og dermed må Sky forlade løbet uden en rytter i top 10.

Det samme må Movistar, hvis kaptajn Gorka Izagirre led en grum skæbne. Baskeren var på nippet til at sikre sig et gennembrudsresultat, der endelig kunne lade ham træde ud af lillebroren Ions skygge, men styrtet på 3. etape viste sig at have mærket ham for meget. Dermed må det spanske hold forlade Australien uden et stort udbytte på WorldTour-kontoen, og da det samme er tilfældet for Sky, er de store favoritter kommet skidt fra start. Hvad værre er, at to af deres værste rivaler, BMC og Orica-Scott, har været løbets dominerende og vil sætte sig tungt på tronen allerede straks fra start.

Dagens positive overraskelse var Nathan Haas. Australieren er bestemt ikke kendt om klatrer, og på forhånd var der tvivl om, hvorvidt Willunga ville være en anelse for hård. Sidste år viste han imidlertid i de canadiske WorldTour-løb, at han har forbedret sig helt kolossalt, og vi har derfor haft ret store forventninger til ham i år. I går overgik han imidlertid sig selv - det betaler sig åbenbart at lave åndedrætsøvelser i et svømmebassin - og med en veldisponeret indsats kom han tilbage efter at have været distanceret tidligt på stigningen. Med sin velkendte spurt sikrede han sig en imponerende andenplads og en samlet tredjeplads, der endda kan blive forbedret yderligere efter, hvad der tegner til at blive et knivskarpt opgør om bonussekunder på sidste etape.

Haas er ikke den eneste, der har blikket stift rettet mod bonussekunderne i Adelaide. Det samme har den anden hurtige klassementsrytter, Jay McCarthy. Australieren bekræftede sit kolossale potentiale med en femteplads, men han forlod alligevel etapen med en bitter smag. Efter at have kørt ind i Sergio Henaos baghjul måtte han næsten stoppe helt op, og det kostede fuldstændig hans momentum. At han stadig blev nummer fem vidner om høj klasse, men han manglede overskuddet til at blande sig i spurten om de bonussekunder, der kunne have sendt ham op i den samlede top 3. Nu må han i stedet håbe, at han kan benytte sin hurtighed til at sikre en podieplads på sidste etape.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Flere af løbets store navne viste, at de er i god form fra sæsonstart. Således leverede Diego Ulissi, Robert Gesink og Wilco Kelderman alle solide præstationer. Rafael Valls viste, at han er på vej tilbage efter et skadesmareridt i 2016, og Lotto Soudal kan nu endelig høste frugterne af en nyerhvervelse, der netop skulle køre dem mere konkurrencedygtige i ugelange etapeløb. Til gengæld må vi med nogen frustration konstatere, at Domenico Pozzovivo stadig ikke er komme tilbage efter sit styrt i 2015-udgaven af Giro d’Italia, og han er fortsat en skygge af den rytter, der var en af de mest stabile i årene 2013-2015.

Afslutningsvis vil vi rette opmærksomheden mod et par unge ryttere, der imponerede på etapen. Det gælder specielt Jhonatan Restrepo, der har udsigt til at vinde ungdomstrøjen. Med en baggrund på banen er han en usædvanlig colombianer, der hidtil mest har vært kendt for sin hurtighed. I dette løb har han imidlertid dokumenteret, at han har potentiale i kuperede endagesløb. Også den unge Michael Storer bekræftede, at han kan blive den kommende australske etapeløbsstjerne, mens norske Odd Christian Eiking viste, at han i år er klar til at vise sit potentiale i større løb uden for hjemlandet. Desværre kunne Ruven Guerreiro ikke bakke sin flotte præstation fra Paracombe op, men den unge portugiser har trods alt vist sig at være et ganske løfterigt talent.

Favoritterne

Afslutningen på Tour Down Under er ganske vist inspireret af Tour de France, men sidste etape er stadig helt anderledes end paraden i Paris. Hvor der er konsensus om ikke at ændre på den samlede stilling på den afsluttende festdag i Frankrig, er kampen om den samlede sejr ofte fortsat helt til den bitre ende i Australiens største etapeløb. Ganske ofte har de bedste ryttere været adskilt af ganske få sekunder, og det har givet anledning til en forrygende kamp om bonussekunder i Adelaides gader.

Med Richie Portes fuldstændig suveræne forspring er der naturligvis ingen, der gør sig håb om at detronisere løbets konge. Derimod er kampen om de øvrige podiepladser knivskarp, og det kommer til fuldstændig at dominere det meste af 6. etape. Faktisk kunne arrangørerne ikke have ønsket sig et bedre scenarium. Således er de to hurtigste klassementsryttere, Nathan Haas og Jay McCarthy, henholdsvis tre og seks sekunder efter Esteban Chaves på andenpladsen, og da colombianeren ikke just er kendt for sin spurtstyrke på flad vej, har de to australiere mulighed for at vende op og ned på det hele på sidstedagen.

Haas og McCarthy er hurtige, men de ved samtidig, at de er uden chance i den afsluttende spurt. Derfor skal de sikre sig bonussekunder i de to indlagte spurter, der kommer efter afslutningen på henholdsvis 8. og 12. omgang. Derfor kan vi vente, at Dimension Data og Bora-hansgrohe vil kontrollere etapen stenhårdt, og BMC og Porte har således udsigt til en lettere dag på kontoret, end de har haft de foregående tre dage.

Som vanligt vil der naturligvis være angreb fra start, og vi vil sandsynligvis få etableret et udbud efter de første par omgange. De får imidlertid ikke noget stort hul, og Bora-hansgrohe og Dimension Data vil sikre, at de er hentet inden første spurt. Det kan i sagens natur lægge en dæmper på angrebslysten, og det kan være, at et udbrud først for alvor bliver etableret efter 12. omgang.

De indlagte spurter bliver interessante. Chaves har naturligvis ingen chance, og det giver end ikke mening for colombianeren at forsøge at matche sine hurtigere australske rivaler. I stedet skal han forsøge at gøre brug af sine hurtige holdkammerater. Med Simon Gerrans, Daryl Impey, Roger Kluge og Caleb Ewan ved sin side har han masse af folk, der kan blande sig i spurterne. Orica-Scott er imidlertid i en vanskelig situation. Det sikreste er at lade Ewan gå efter sekunderne, men det kan have en negativ effekt på hans chancer i finalen. Omvendt er det ikke sikkert, at folk som Gerrans, Impey og Kluge er hurtige nok til at matche McCarthy og Haas, og under alle omstændigheder vil det koste kræfter forud for finalen, hvor de skal køre lead-out.

McCarthy og Haas skal naturligvis selv deltage i kampen, men de skal samtidig bruge deres hurtige holdkammerater til at tage sekunder væk fra rivalerne. Førstnævnte har masser af hurtige folk hos sig, og Peter Sagan, Sam Bennett, Michal Kolar og Rudiger Selig kan alle blande sig. Haas kan spille Mark Renshaw og Tyler Farrar ud, og dermed er scenen sat til et kompliceret puslespil med masser af hurtige folk til at blande sig.

Vi formoder, at Orica-Scott vil gamble og forsøge at spare Ewan, mens de vil bruge deres øvrige hurtige folk til at forsøge at tage sekunder. De kan glæde sig over, at McCarthy er en anelse hurtigere end Haas og har et bedre hold til at støtte sig. Bora-kaptajnen skal vinde begge spurter for at gå forbi og Chaves, og det bliver trods alt vanskeligt. Haas kan nøjes med tre sekunder, men er umiddelbart langsommere og med et svagere hold end McCarthy. Det bliver et kompliceret spil, der kan ende med hvad som helst, men i lyset af sine hurtige holdkammerater har Chaves en god chance for at forsvare andenpladsen. Under alle omstændigheder bør han forblive på podiet.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Bemærk i øvrigt, at Rohan Dennis, Rafael Valls, Robert Gesink og Wilco Kelderman alle er i samme tid, og dermed skal deres placering afgøres af summen af etapeplaceringer. Da der er værdifulde WorldTour-point på spil, kan vi således vente at se kvartetten langt fremme i den afsluttende massespurt.

Et andet interessant spil er kampen om bjergtrøjen. Thomas De Gendt skal bruge et enkelt point for at passere Richie Porte, og det må være Lotto Soudals store mål på etapen. Sean De Bie er ikke sprinter og kan maksimalt håbe på en plads i udkanten af top 10, og derfor må bjergtrøjen være det store fokus. Da der næppe bliver etableret et tidligt udbrud, skal belgieren gamble og forblive i feltet. Herefter kan Lotto Soudal meget vel tænkes at forsøge at holde det samlet til bjergspurten på 10. omgang, der kommer mellem de to indlagte spurter. Her skulle han let kunne sikre sig bjergtrøjen, idet Porte næppe gider at forsøge at gøre ham rangen stridig - og i øvrigt ikke har en chance mod sin belgiske rival på en stigning, der for Valby Bakke til at ligne Mont Ventoux. Glipper det her, har De Gendt en chance igen på 15. omgang, hvor han enten kan forsøge at gå i udbrud eller bruge sit hold til at holde det samlet.

Efter kampen om klassementet kan vi vente, at Orica-Scott tager kontrol for at sikre en massespurt. De løber ingen stor risiko ved at bringe bonussekunderne i spil, og de vil naturligvis forsøge at vinde med Ewan. Også Bora-hansgrohe vil have en massespurt, og det samme vil Sky. Dermed er der ingen tvivl om, at det hele bliver samlet i finalen.

Det er naturligvis vanskeligt at komme uden om, at Caleb Ewan er etapens helt store favorit. Australieren har vist sig som den i særklasse hurtigste rytter, og det er helt klart, at han er umuligt at slå, hvis han kan starte sin spurt fra en god position. Et kort, fladt gadeløb som dette passer ham storartet og bedre end mange af konkurrenterne, der foretrækker vanskeligere og mere kuperede ruter. Samtidig havde han for første gang en relativt nem dag på 5. etape, hvor han ikke skulle arbejde meget for holdet.

Det store spørgsmål er naturligvis, om han bliver bedt bruge kræfter i de indlagte spurter, men som sagt tror vi, at han får lov at spare sig. Selv hvis han skal blande sig undervejs, synes han at være så suveræn, at det ikke bør have den store effekt på hans spurtstyrke. Det kan imidlertid koste lidt på hans lead-out, men Orica-Scott bør stadig være stærke nok til at bringe ham i position. På de seneste etaper har Roger Kluge ikke været i stand til at hjælpe i finalen, men tyskeren kommer virkelig til sin ret på en let etape som denne. Duoen viste - med god hjælp fra Impey - deres klasse i People’s Choice Classic, og de bør gøre det samme igen i morgen. Hvis blot han er i en nogenlunde position, bør Ewan med lethed vinde etapen.

Hans værste rivaler vil igen være Bora-hansgrohe. Igen er det et åbent spørgsmål, om de satser på Peter Sagan eller Sam Bennett. På 3. og 4. etape kørte holdet for Sagan, men på en let, flad etape som denne, bør det være ireren, der har de bedste chancer. Således er Bennett den eneste, der har vist spurtstyrke til at udfordre Ewan. Det skete i People’s Choice Classic, der netop også var et fladt gadeløb i Adelaide. Med Sagan som sin lead-out man kan Bennett ikke ønske sig bedre støtte, og den store udfordring bliver at holde verdensmesterens hjul. Lykkes det, er der gode muligheder for, at han kan blive afleveret helt i front, og i så fald har Bennett farten til at vinde.

På de seneste to sprinteretaper har Sky haft det stærkeste lead-out, og det bør give Danny Van Poppel selvtillid. Ian Stannard, Geraint Thomas og Luke Rowe har gjort et perfekt arbejde i finalen, men Van Poppel har manglet den sidste timing. Det bliver ikke nemt at dominere i samme omfang i morgen, hvor den fladere rute vil gøre Orica-Scott og Bora-hansgrohe mere konkurrencedygtige. Det er imidlertid ikke umuligt, at Sky igen kan dominere, og hvis han endelig timer det rigtigt, kan Van Poppel redde løbet for Sky ved at vinde etapen.

Som sagt tror vi, at Bora-hansgrohe kører for Bennett, men det kan naturligvis ikke udelukkes, at Peter Sagan får chancen. Verdensmesteren er således blevet nummer 2 i de seneste to spurter og har tydeligvis en opadgående formkurve. Sammenlignet med konkurrenterne har han en fordel af, at trætheden er begyndt at sætte ind, og det giver ham en reel chance. På papiret er etapen for let og finalen for flad, men Sagan har med sin gode positioneringsevne før slået hurtigere rivaler.

Niccolo Bonifazio har været en af de meste stabile og hurtigste sprintere i løbet. Kun én gang har han fejlet. Desværre skete det på 4. etape, hvis hårde finale ellers passede ham fint. Derfor er han opsat på revanche, og han er en af de få, der har farten til at vinde. Han er uden megen holdstøtte, og derfor bruger han mange kræfter på at holde sig i position. Det gør han imidlertid upåklageligt, og kan han igen starte sin spurt helt fremme, er det ikke umuligt, at han kan vinde.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Trek-Segafredo har igen og igen vist, at de med Mads Pedersen og specielt Koen De Kort har et fremragende tog. De har imidlertid manglet lidt helt. På 3. etape skubbede Sky toget og holdets sprinter Edward Theuns ud af position med en overraskende manøvre, og på 4. etape måtte Theuns bremse, netop som han var klar til at spurte. Belgieren fortæller imidlertid, at han har masser af power og er optimistisk. Normalt er han ikke hurtig nok til at vinde et let løb som dette, men med så stærkt et hold kan det ikke udelukkes, at et godt lead-out kan gøre det ud for den manglende fart.

Marko Kump viste på 1. etape, at hans fart er god nok til at matche de bedste. Derfor må han være opsat til at vise det igen på sidste etape. UAE Abu Dhabi kørte for Ben Swift på 3. og 4. etape, men i en flad finale som denne må Kump være manden. Holdet er stadig ved at etablere deres tog, og det har ikke fungeret helt upåklageligt. Øvelse gør imidlertid mester, og kan Vegard Laengen, Marco Marcato og Swift bringe Kump langt frem, viser præstationen på 4. etape, at podiet er inden for rækkevidde.

Team Sunweb har gjort det fremragende i finalerne, men Nikias Arndt har desværre manglet den sidste fart til at matche de bedste. Desværre er sidste etape alt for nem for tyskeren, og det er derfor ikke sandsynligt, at han vinder. Omvendt bør han drage fordel af, at trætheden er begyndt at kunne mærkes. Kan Phil Bauhaus igen give ham et godt lead-out, er det således ikke umuligt, at han kan slutte på podiet.

Afslutningsvis vil vi pege på Mark Renshaw. Australieren har ikke haft meget held i løbet, og nu har han kun ét skud i bøssen. Han blev imidlertid nummer 2 i 2016, og generelt er denne flade, lette etape den, der passer ham bedst. Det er klart, at Renshaw ikke er den hurtigste sprinter i løbet, men han er en af de bedste til at positionere sig. Det gav ham andenpladsen i 2016, og det kan igen bringe ham langt i 2017.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Danny Van Poppel

Outsidere: Peter Sagan, Niccolo Bonifazio, Edward Theuns

Jokers: Marko Kump, Nikias Arndt, Mark Renshaw