Optakt: 4. etape af Tour of Guangxi

Ruten

I de første to år blev det hedengangne Tour og Beijing voldsomt kritiseret for manglen på stigninger, og ikke mindst det faktum, at man ikke havde en bjergafslutning var ildeset. Det rettede man op på i de to sidste udgaver, og den erfaring har arrangørerne i Guangxi lært af. Således byder man allerede i debutudgaven op til dans med en etapeafslutning på en stigning, som er henlagt til løbets fjerde dag, og som med meget stor sandsynlighed vil være altafgørende i kampen om den samlede sejr. Der er dog tale om en kort, ikke specielt stejl sag, der kommer efter en let dag i fladt terræn, og etapen og dermed løbet som helhed er dermed i højere grad skabt til eksplosive puncheurs end til rene klatrere.

I alt skal der tilbagelægges 151 km mellem Nanning og Nongla og klatres 2056 højdemeter, men al spændingen er gemt til sidst på en etape, der ellers ikke byder på mangel udfordringer. Efter en lille sløjfe rundt i storbyen Nanning bevæger man sig mod nord op over dagens kategori 3-stigning (3,1 km, 2,8%), der har top efter 19,9 km. Herefter fortsætter man igennem fladlandet forbi den første spurt efter 44 km, inden man slår et lille smut mod nordøst for til slut at kører mod nordvest forbi de to sidste spurter efter 96,7 km og 126,6 km.

Med ca. 15 km til mål når man etapens nordligste punkt, og herfra drejer man mod sydøst for ad en lang, lige, let stigende vej at køre frem til bunden af dagens sidste stigning, den første i kategori 1. Med 3,3 km igen drejer man skarpt til venstre ind på bakken, og herefter stiger det i gennemsnit med 6,2%. Der er ikke mange informationer om stigningen i løbsbogen, men den ser ud til at være relativt regulær, dog med de stejleste passager i bunden. I starten er der flere hårnålesving, men på de sidste 2 km bugter vejen sig kun let. Bjergspurten er allerede placeret 1400 m fra toppen, hvorefter det flader ud i ca. 400 m. Den sidste kilometer stiger med 6,1%.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Nongla har aldrig tidligere været vært for et stort cykelløb.

Vejret

Det ser ud til, at feltet måske alligevel slipper for det varslede regnvejr. Der meldes nu om smukt solskinsvejr og en temperatur på 26 grader søndag, og dermed vil rytterne formentlig have perfekte betingelser. Der vil være en jævn vind fra nord, hvilket giver en lang dag i mod- og sidemodvind, indtil man i finalen drejer ind i sidemedvind. Det vil vare ved, indtil man igen rammer modvind på målstigningen.

Analyse af 3. etape

I går åbnede vi for muligheden for, at Fernando Gaviria måske lidt overraskende kan ende som samlet vinder af Tour of Guangxi. Efter i dag på fornem vis at have fuldendt sit hattrick bliver det et mere og mere og realistisk scenarium. Colombianeren har efter tre dage, der ikke ventedes at spille den store rolle i kampen om den samlede sejr pludselig opbygget sig et forspring på 30 sekunder til langt hovedparten af forhåndsfavoritterne, og det kan endda blive til meget mere. De sidste to etaper passer nemlig den formstærke colombianer, der er en af feltets mest holdbare sprintere, endnu bedre, og sandsynligheden for, at han ender med hele fem etapesejre og dermed 50 bonussekunder er ganske stor.

Igen i dag var det en fornem holdindsats, fremragende positioneringsevne og det sædvanlige ”Gaviria-kick”, der sikrede ham sejren. Helt som forudsagt endte det som en yderst hektisk og meget aggressiv dag, hvor stort set alle klassementsryttere var på jagt efter de livsvigtige bonussekunder, men i det flade terræn var det alligevel et frisk felt, der kom til mål for at spurte om sejren på den usædvanligt lange opløbsstrækning. Det betød igen kaos og brutal positionskamp, hvor det var meget vanskeligt at organisere et lead-out.

Alligevel lykkedes det relativt problemfrit Gaviria at holde sig fremme og finde en åbning, så han kunne starte sin spurt fra en god position. Naturligvis hjælper det at være i god form, når de rigtige beslutninger skal tages, men det bliver efterhånden mere og mere klart, at Gaviria har en særlig næse for at finde den rette vej gennem kaos. I den forstand minder han om ryttere som Peter Sagan, Nacer Bouhanni og Mark Cavendish, der netop altid har haft positioneringsevnen som deres måske største force, og det er væsentlig forudsætning for, at en sprinter kan være den garanti for succes, der er så værdifuld. Helt modsat forholder det sig med Marcel Kittel og André Greipel, der netop er afhængige af stor holdstøtte for at kunne drage maksimal fordel af deres høje topfart. Gaviria har hele sprinterpakken, og da han samtidig har en ganske solid holdbarhed, er der nærmest ikke grænser for, hvor mange sejre det kan blive til i løbet af en lang karriere.

Igen i dag blev han imidlertid presset ganske hårdt af Max Walscheid, der vel i Kina er på vej mod et mindre gennembrud. Lige siden han for godt et år siden kun akkurat blev besejret af André Greipel i kampen om det tyske mesterskab, har det været klart, at der her var et ganske særlig sprintertalent. Dominansen i sidste års Tour of Hainan understregede, at potentialet var stort, men han manglede fortsat at bevise det på den helt store scene. Et skadesplaget forår var til glemmebogen, men i efteråret har han langsomt været i stand til at vise, hvad han kan. Sejren i Aarhus for en måneds tid siden sendte et signal efter flotte præstationer på WorldTour-niveau i Polen Rundt, og i denne uge har han så for alvor vist, at han kan blande sig med topsprinterne i de helt rene massespurter. Mest interessant er det, at han ikke blot har topfarten - det har vi vist længe - men at han også er god til at positionere sig. Ellers ender man ikke stabilt i top 4 tre gange i træk i det kaos, der kendetegner spurterne i Kina.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

At der er kaos, afspejles også i, at det igen gik helt galt for Dylan Groenewegen. Det hollandske sprinterfænomen og hans LottoNL-tog blev ganske enkelt lukket inde, og dermed kunne Groenewegen aldrig åbne sin spurt. I går var det et svaj, der ødelagde hans chancer, og i dag var det altså dårlig positionering - et aspekt, han ellers plejer at mestre glimrende. Den tidligere hollandske mester skal nu håbe på, at stigningerne de sidste dage ikke er så svære, som han frygter, og at han alligevel kan drage fordel af den gode form og endelig få brudt den sejrstørke, der har præget efteråret.

Dagens store overraskelse var, at Orica-Scott igen gav Magnus Cort chancen. Forud for løbet lagde man ellers ikke skjul på, at det var alle mand for Caleb Ewan, og de første tre etaper var også som skræddersyet til det australske missil. At han smed håndklædet i ringen i den relativt hårde finale i går, var måske ikke helt uventet, men at han også i dag gav op på en etape, der passede ham helt perfekt, vidner om, at han må været meget langt fra sin bedste form. Det skulle åbne gode muligheder for Cort, idet der dermed ikke er megen tvivl om, at stigningerne de sidste dage så bliver for svære for Ewan, mens Cort bekendt er en klatrestærk type. Han kan nu drømme om at slutte tiden på Orica-Scott af med endnu en sejr efter en længere tørke - hvis det altså ikke lige havde været for det lille problem, Gaviria udgør!

En anden rytter, der kan være yderst tilfreds med udkommet, er Niccolo Bonifazio. Sonny Colbrelli følte undervejs, at han ikke havde benene til at blande sig i spurten, og det gav en chance til den lille italiener, der ellers på det seneste er blevet skubbet noget ned i det interne sprinterhierarki på Bahrain-Merida. En fjerdeplads er naturligvis ikke en sejr, men det er et af de bedste resultater i en yderst svær sæson for Bonifazio, der ellers sidste år havde nået så højt et niveau, at han endda gik ind til Vueltaen som den formodet bedste sprinter. I år er intet lykkedes for den talentfulde sprinter, men forhåbentlig kan dagens lille selvtillidsboost hjælpe ham med at genfinde fordums styrke.

Sprinterne må imidlertid nu vige for klassementsrytterne, der igen i dag var involveret i en hård kamp om bonussekunder. Det gav pote for forhåndsfavoritten Julian Alaphilippe, der for første gang rørte på sig og med sejr i den sidste indlagte spurt, viste, at han er kommet til Kina for at vinde. Også Jack Haig fik med deltagelse i det tidligere udbrud igen sat sekunder ind på kontoen, og dermed blev det en dag, hvor to af kandidaterne fik rykket sig nærmere et topresultat i et løb, der ser ud til at blive afgjort med ganske små marginer.

Favoritterne

De har ventet og ventet, men efter tre dage, hvor de har ladet sprinterne stjæle rampelyset, og hvor de ihærdigt har kæmpet for bonussekunder, er det nu endelig tid for klassementsrytterne at vise deres værd. Søndag er dagen, hvor det store slag skal slås, inden bonussekunder på de sidste etaper vil finpudse det endelige klassement i årets sidste WorldTour-løb.

I de seneste dage har vi set en voldsom aktivitet fra start, hvor de store navne selv har været i angreb i håb om at kunne sikre sig sekunder undervejs. I morgen vil det naturligvis forholde sig anderledes. Her handler det om at holde sig i ro og spare på kræfterne til finalen, og derfor vil vi formentlig se en knap så aggressiv start. Det betyder ikke, at det vil blive en rolig indledning, men denne gang vil interessen for at komme i udbrud være mindre, og relativt hurtigt vil vi formentlig få etableret den gruppe, der vil dominere det meste af dagen.

Quick-Step har i Gaviria og Alaphilippe de to store favoritter til den samlede sejr, og derfor er det kun naturligt, at det vil være op til belgierne at kontrollere etapen. Det er ikke helt klart, hvem der skal give dem en hånd med, da de øvrige klassementsryttere formentlig er temmelig forsigtige på en etape, hvor alle er lidt usikre på, hvad man skal forvente af den sidste stigning. Lotto Soudal, BMC, Sky og måske Trek og Sunweb bør imidlertid alle kunne se en interesse i, at det er favoritterne, der skal slås om både etapesejren og den samlede triumf, og dermed er udbruddet reelt dødsdømt. Vi må derfor formode, at det er et samlet felt, der efter en brutal positionskamp vil ramme bakken.

Stigningen er hverken lang eller stejl og slet ikke skabt til klatrerne. Tværtimod er det en sag for puncheurs, og det vil være de eksplosive klatretyper, der skal slås om sejren på både etapen og i klassementet. Det bliver kun mere udtalt som følge af den relativt hårde modvind. Det bliver meget svært at gøre en forskel tidligt på stigningen, specielt fordi det flader ud efter bjergspurten, og det kan meget vel ende med, at et ret stort felt reelt skal spurte om sejren på den sidste kilometer. Det er fremragende nyt for Gaviria, der har fantastisk gode chancer for måske ikke at forsvare trøjen, men i hvert fald at begrænse tidstabet så meget, at han kan tage den tilbage på de første to etaper. Som det ser ud nu, er Gaviria favorit til at sejre samlet, også selvom han ikke kører med om sejren søndag.

Alligevel bør det ende med endnu en Quick-Step-sejr. Rutens beskaffenhed betyder, at der står Julian Alaphilippe skrevet med store fede bogstaver ud over hele løbet, og franskmanden er ubetinget manden, der skal slås. Ikke blot er han en af verdens absolut bedste på en kort, eksplosiv stigning, han er også løbets måske mest formstærke rytter. Efter en skadesplaget sæson fandt han nemlig benene under Vueltaen, og det satte ham op til en fremragende sæsonfinale. Ingen kan være i tvivl om, at han var stærkeste mand ved VM, hvor han var meget tæt på at snyde sprinterne, og han fulgte de fornemme takter op med en fornem andenplads i Il Lombardia på en rute, der egentlig burde have været for svær for ham. Modvinden er ikke nødvendigvis en ulempe for Alaphilippe, der har et fantastisk kick, hvis det hele skal afgøres på den sidste kilometer. Med andre ord er det meget svært at se, hvem der skal besejre Alaphilippe i et relativt let løb som dette, og det vil være en stor overraskelse, hvis ikke franskmanden ender øverst på podiet.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det er sværere at se, hvem der ender som hans værste rival, men Tim Wellens fremstår som manden, der har den bedste chance for at skabe overraskelsen. Blandt favoritterne i dette løb er han formentlig den næstmest eksplosive, og derfor burde finalen ikke være dårlig for den talentfulde belgier. Dertil skal lægges, at Wellens har været fremragende kørende i dette efterår. Kun Dumoulin kunne akkurat følge en helt suveræn Wellens på kongeetapen i BinckBank Tour, og det var udelukkende det taktiske spil, der forhindrede ham i at vinde i Montreal, hvor han lignede stærkeste mand. I Tour de Wallonie leverede han en Merckx-agtig magtdemonstration, og ved VM holdt han næsten ene mand et stærkt udbrud fri over 50-60 km i finalen. Han skuffede måske en anelse i Lombardiet, men det løb var også en anelse for svært for ham. Han er kendt som en ustabil humørrytter, hvis form kan svinge drastisk fra dag til dag, og det kan derfor blive til lidt af hvert. Da jeg talte med ham under VM, nævnte han imidlertid løbet her som et mål, og han er som regel god på denne tid af året. I Quebec viste han senest sit gode punch på korte stigninger, og han vil derfor forsøge at gøre Alaphilippe rangen stridig.

BMC stiller med et fremragende mandskab med to af de største favoritter, og de er ovenikøbet begge i form, meget ens og stort set på samme niveau. Blandt de to er Nicolas Roche, der atter har vist, at han har en fabelagtig evne til at ramme topformen mod slutningen af året. Det er ikke uden grund, at han altid har haft sine bedste resultater i Vueltaen, hvor han også i år var blandt de stærkeste, og siden har han fastholdt de gode ben. Han kørte fremragende i Giro dell’Emilia, hvor han var en af de få, der kunne følge Vincenzo Nibali længe på San Luca-stigningen, og han var også med fremme i Il Lombardia, der dog ikke uventet var for hårdt for ham. Sidste år var han med helt fremme i Abu Dhabi Tour, hvilket viser hans evne til at bevare motivationen helt frem til anden halvdel af oktober, og at BMC i sidste øjeblik valgte at udnytte hans form og tilføje ham til startlisten, vidner om, at niveauet må være højt. Korte, eksplosive stigninger passer Roche fremragende, og da han er en god afslutter, er modvinden ikke noget problem.

BMCs andet formstærke kort er Ben Hermans. Det har ellers været et skidt efterår for belgieren, der missede Vueltaen efter et dumt styrt i Polen. Overraskende hurtigt har han imidlertid genfundet benene, og efter den lange pause bliver han modsat rivalerne bare bedre og bedre. Allerede i Emilia viste han med en overraskende 10. plads, at formen var god, og han gjorde det nærmest chokerende god i Lombardiet, hvor han trods manglen på løbskilometer blev nummer 14. Der er ingen tvivl om, at han er topmotiveret efter så afbrudt et efterår, og han drømmer om at slutte tiden hos BMC godt af, inden han skal til Israel Cycling Academy. Korte, eksplosive stigninger er gode for en Ardennertype som Hermans, der specielt viste, hvor højt hans topniveau er, da han knuste konkurrenterne i Tour of Oman. Nærmer han sig samme niveau her, vil han være en af Alaphilippes største udfordrere, ikke mindst fordi han har en fornuftig spurt på en stigning som denne.

Wout Poels har gjort det til lidt af en tradition at slutte sæsonen godt af. Han har før kørt stærkt i Tour of Britain, og for to år siden var det kun et styrt i sidste sving, der forhindrede ham i at sejre i Abu Dhabi Tour. I år kom han fremragende ud af Vueltaen, men skuffede siden stort ved VM og i Il Lombardia. I Milano-Torino var han imidlertid ganske stærk, og det viser, at formen ikke er helt væk. Spørgsmålet er, hvor meget motivation han har haft efter de italienske løb. Poels har et godt punch og burde ikke være dårlig, men desværre er ruten nok lidt for let til, at han for alvor kan udfordre Alaphilippe. Modvinden er bestemt heller ikke til hans fordel, og det ender nok med, at det hele bliver lidt for eksplosivt for den stærke hollænder.

En joker er Bauke Mollema . Hollænderen har haft en hård sæson med to grand tours, men han er som regel motiveret til at vise sig frem sidst på sæsonen også, hvor Lombardiet ofte er et mål. Tit har han været stærk i Canada for så at løbe tør for kræfter i Lombardiet, og i år blev han desværre syg i de italienske løb. Han var dog blandt de stærkeste på den anden side af Atlanten, og blev trods helbredet nummer 19 i Lombardiet, så formen er bestemt ikke helt væk. Også han har før kørt løb i oktober og plejer at have god motivation. Desværre er ruten nok også lidt for let for ham, specielt fordi hans gode punch fra de unge dage ikke længere er helt så stærkt.

Ruten passer ganske fint til Wilco Kelderman , der jo som bekendt havde en helt fantastisk Vuelta. Han bar den gode form med sig til VM, men efterfølgende så det du til, at gassen gik af ballonen i de italienske løb. Derfor er det lidt et åbent spørgsmål, hvor vi har det hollandske talent, der derudover nok også havde ønsket sig en hårdere rute. Han er dog ganske god på korte eksplosive stigninger og viste god motivation ved at sikre sig bonussekunder på 2. etape. Også for ham er ruten for let, men han bør være med blandt de bedste.

Havde dette været juni 2016, havde Jesus Herrada været en af topfavoritterne. Det er svært at glemme, hvordan han med en knusende spurt i en lignende afslutning satte flere af verdens førende specialister - herunder en vis Alaphilippe - til vægs på en etape i Dauphiné. Desværre er det også det sidste, vi har set til den bedste Herrada, der ikke siden har kunnet finde de samme ben. Hans andenplads i Montreal var en antydning af, at han endelig havde fundet benene, men det håb døde i de italienske løb. Meget handler dog om motivation sidst på sæsonen, og formen kan trods alt ikke være helt væk. Har han kunnet bevare motivationen, er det en finale, der er skræddersyet til hans gode spurt. Modvinden bør kunne hjælpe ham, hvis formen ikke er i top.

UAE stiller med en meget spændende kandidat i Valerio Conti . Italieneren er generelt undervurderet, specielt fordi han er så ustabil, men på sine gode dage er han fremragende. Mange vil sikkert huske, hvordan han kørte et udbrud sønder og sammen i Vueltaen for et par år siden, og hans præstation i de italienske løb indikerer, at han som så ofte før har fundet fornuftige ben til sæsonafslutningen. Hans speciale er netop at udnytte sin gode afslutning på relativt korte stigninger, og her burde han endelig få lov at køre sin egen chance.

Endelig er der stortalentet Jack Haig. Australieren har haft et fantastisk efterår med en stor Vuelta og etapesejr i Polen, og han var endda fremme i de italienske løb også. Der blev det imidlertid også klart, at trætheden trods alt er sat ind, og han lignede en mand, der trængte til ferie. Alligevel har han gjort stop i Kina på vej hjem mod Australien, og Orica-Scott har udråbt ham til kaptajn. Hans ekstremt aggressive kørsel i de seneste dage har overrasket os positivt, og noget tyder på, at han vil være med fremme blandt de bedste. Desværre er finalen dog nok for let for ham.

Skal man pege på et par ryttere, der normalt ikke vil kunne køre med blandt de bedste, men som kan udnytte deres gode efterårsform til at overraske, vil vi fremhæve Matej Mohoric og Mekseb Debesay, der begge virker til at være enormt velkørende og har et fremragende punch på en kort, eksplosiv stigning.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Tim Wellens, Nicolas Roche

Outsidere: Ben Hermans, Wout Poels, Bauke Mollema, Wilco Kelderman

Jokers: Jesus Herrada, Valerio Conti, Jack Haig, Matej Mohoric, Mekseb Debesay