Optaktsjulekalender: Hvad kan vi forvente af Sunweb i 2018?

Nedenfor giver vi en analyse af Sunweb.

Ryttere, der bliver på holdet

Søren Kragh Andersen, Nikias Arndt, Phil Bauhaus, Roy Curvers, Laurens ten Dam, Tom Dumoulin, Johannes Fröhlinger, Simon Geschke, Chad Haga, Chris Hamilton, Lennard Hofstede, Wilco Kelderman, Lennard Kämna, Michael Matthews, Sam Oomen, Tom Stamsnijder, Mike Teunissen, Max Walscheid

Nye ryttere

Edward Theuns (Trek-Segafredo), Michael Storer (Mitchelton Scott), Louis Vervaeke (Lotto Soudal), Martijn Tusveld (Roompot), Jai Hindley (Mitchelton Scott)

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Ryttere, der forlader holdet

Warren Barguil (Fortuneo-Oscaro), Ramon Sinkeldam (FDJ), Zico Waeytens (Verandas Willems), Bert De Backer (Vital Concept), George Preidler (FDJ), Sindre Skjøstad Lunke (Fortuneo-Oscaro)

Hvordan gik transfersæsonen?

Sunweb adskiller sig på mange måder markant fra mange andre hold på WorldTouren. De fleste satser primært på at hente etablerede navne, der allerede har et solidt CV, men den strategi har aldrig tiltalt det tyske mandskab. Der er vel næppe noget hold på højeste niveau, der har haft så stor succes med talentudvikling, og ser man på den nuværende, ekstremt succesrige trup, har mange af de største navne trådt deres professionelle barnesko netop i Sunweb-trøjen. Ikke overraskende har det undervejs været umuligt for holdet at holde på alle de stjerner, de har opfostret, og flere har i dag forladt holdet, men det er ganske imponerende, at man i løbet af bare ganske få år har udviklet Marcel Kittel, John Degenkolb, Warren Barguil og Tom Dumoulin fra store talenter til nogle af sportens af allerstørste stjerner.

Det ligger derfor i holdets DNA, at man i løbet af transfersæsonen primært henter unge ryttere, der kan drage fordel af holdets fabelagtige talentudvikling, og det er ikke mærkeligt, at det er attraktivt for mange talenter at få kontrakt med tyskerne. Sidste år brød man lidt med den tradition, da man hentede mere etablerede navne som Michael Matthews og Wilco Kelderman til holdet, men det skyldtes for Matthews’ vedkommende, at man med Kittels og Degenkolbs exit havde et gabende hul, der skulle udfyldes, og for Keldermans vedkommende, at Dumoulin havde krævet forstærket støtte i bjergene forud for sin første store grand tour-satsning.

I år følger man igen traditionen, og derfor er der blandt de fem nyerhvervelser hele fire talenter, som man håber på selv at kunne udvikle sig til noget stort. De er samtidig alle fire lovende etapeløbsryttere, og det afspejler på fremragende vis holdets transition fra et klassiker- og sprintermandskab bygget op om Degenkolb og Kittel til nu at være et hold med fokus på etapeløb og med Dumoulin som holdets absolutte stjerne. Derfor er det kun naturligt, at man med tilgangen af fire af sportens mest lysende etapeløbstalenter sikrer sig ryttere, der i fremtiden måske kan udvikle sig til stjerner, og som allerede i de kommende år kan blive vigtig støtte for holdets grand tour-planer.

Mest interessant er det, at holdet har haft held til at sikre sig de to australske stortalenter Michael Storer og Jai Hindley, der begge er at regne som to af de mest lovende etapeløbsryttere på U23-scenen. Specielt Storer kan med sin kombination af klatre- og tempoevner blive meget interessant at følge, selvom hans bedste resultater fortsat ligger langt ude i fremtiden. Hindley er en mere ren klatretype, men også han har et yderst løfterigt potentiale. Det siger meget om Sunwebs tiltrækningskraft, at to af de største australske talenter springer fra Orica-Scotts talenthold til det tyske mandskab i stedet for at skrive kontrakt med Australiens førende hold.

Næsten lige så interessant er tilgangen af Louis Vervaeke, der af mange har været betragtet som den næste belgiske grand tour-stjerne. Desværre har overtræning betydet, at karrieren er gået helt i stå, og han fik på Lotto Soudal kun sporadisk givet prøver på sit potentiale. Hvis der er et hold, der kan bringe ham tilbage til sporet, er Sunweb formentlig det bedste bud, og det skal blive meget interessant at følge det samarbejde. Lykkes det, kan det allerede blive rigtig godt i 2018.

Endelig har man også hentet den lovende hollænder Martijn Tusveld, der i sit år på Roompot har gjort store fremskridt, og han synes i øjeblikket at være en af de meste spændende navne fra det flade Benelux-land med de store klatretraditioner. Hans stjerne er ikke helt så lysende som Hindleys og Storers, men også hans potentiale er stort.

Trods tilgangen af fire af feltets største etapeløbstalenter kan man ikke komme uden om, at holdet er svækket i bjergene. Det skyldes naturligvis tabet af Warren Barguil, der i år endelig fik det store gennembrud, vi alle har ventet på så længe. Det blev imidlertid hurtigt klart, at man ikke kunne forene Dumoulins grand tour-planer med Barguils meget høje personlige ambitioner, og derfor var det et uundgåeligt brud. Og når man nu var tvunget til at vælge, var det naturligvis klogest at satse på Dumoulin, der modsat Barguil har vist sig som potentiel grand tour-vinder.

Mere overraskende er det, at man har skilt sig af med den solide klatrer Georg Preidler. Holdet er fortsat slet ikke udrustet nok til for alvor at kunne støtte Dumoulin i bjergene, og derfor handler det om at holde på alle de klatreressourcer man har. Preidler har i Giroen vist, at hans potentiale fortsat er stort, og derfor må hans afgang betragtes som et tab - også selvom 2017 var et år til glemmebogen. Man har også tabt tålmodigheden med Sindre Skjøstad Lunke, der aldrig rigtigt fik indfriet sit talent.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Det er kun naturligt, at mange af holdets tungere ryttere søger væk, efterhånden som fokus flyttes fra klassikere og spurter til etapeløb. Det afspejles også i årets transfersæson, hvor flere har forladt den klassikerskuden. Det gælder lead-out-manden Ramon Sinkeldam, der ser det som mere værdifuldt at slå pjalterne sammen med Arnaud Demare på FDJ, brostenstalentet Zico Waeytens, der er en af de få, som aldrig fik indfriet potentialet på Sunweb, samt den erfarne lead-out man Bert De Backer, der ikke har spillet samme vigtige rolle som tidligere efter specielt Kittels afgang.

Sunweb er imidlertid opmærksomme på, at man har et hul, hvis man vil være et alsidigt hold, der kan begå sig overalt. I år var man helt usynlige i brostensklassikerne, som man tidligere var en hovedaktør i, og det skal ændres. Man venter stadig på, at Søren Kragh får sit store gennembrud i de helt store løb, og han skal nu sammen med holdets sidste nyerhvervelse, Edward Theuns, føre an i den tidlige del af foråret. Det er klart, at det belgiske talent næppe nogensinde vinder hverken Flandern Rundt eller Paris-Roubaix, men med tanke på, at han i år blev nummer 8 i den franske klassiker til trods for, at han stadig led voldsomt under sit grimme styrt i sidste års Tour, er det klart, at der er tale om en væsentlig og langsigtet forstærkning. Han vil samtidig styrke holdets muligheder i massespurterne, hvor han sammen med Matthews og Nikias Arndt skal deles om ansvaret i de hårdere løb, mens det bliver op til Phil Bauhaus og Max Walscheid at slås med de allerhurtigste i de rene massespurter. I kraft af holdets reducerede fokus på de flade løb og svækkede lead-out-ressourcer er det dog nok primært i klassikerne, at Theuns vil skulle vise sit værd.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden for at finde de år, hvor Sunweb primært var et hold, der satsede på massespurter samt brostensklassikere. Med John Degenkolb vandt man både Milano-Sanremo og Paris-Roubaix, og holdet var en nøglespiller i alle klassikerne mellem de to løb.  De dage er imidlertid ovre, efter at holdet har forandret sig fra at være et mandskab med fokus på de hurtige folk til nu at være et hold, der først og fremmest går efter succes i grand tours.

Det betyder ikke, at ledelsen fuldstændigt negligerer klassikerne, men tyngdepunktet er flyttet en anelse. I tiden med Degenkolb var det primært de nordlige klassikere og brostenene, der stod i centrum, men sådan er det ikke længere. Nu har man hentet Michael Matthews til holdet som holdets bedste bud på en klassikervinder, og australieren har traditionelt haft Milano-Sanremo og Amstel Gold Race som sine vigtigste forårsmål, mens han i alt væsentligt er styret uden om brostenene.

Sådan skal det imidlertid ikke være i al fremtid. Faktisk har Sunweb planer om også at gøre brug af Matthews i de flamske løb, som han fik lidt berøring med i 2017, hvor han dog skippede de to brostensmonumenter. Samtidig overraskede han sig selv ved at blive nr. 4 i Liege-Bastogne-Liege, som han hidtil har anset som værende for hårdt et løb, og det har givet ham smag på mere også i sportens ældste klassiker. Med andre ord står Matthews i en svær situation, hvor han pludselig som en anden Greg Van Avermaet har lyst til at skyde på alt, hvad der rører sig, og af de store endagsløv i foråret er det kun Strade Bianche, Paris-Roubaix og Fleche Wallonne, der ikke umiddelbart er på hans radar.

Matthews har givet udtryk for, at hans tre drømmeløb er Sanremo, Flandern og Liege, men han har samtidig gjort det klart, at det er umuligt for ham at satse på alle tre i samme sæson. Derfor har han besluttet sig for at fokusere på to af de tre løb, men der er i skrivende stund ikke meldt noget officielt ud om hans sæsonprogram. Hidtil har han som sagt skippet Flandern Rundt, og et forsigtigt gæt er, at det igen i år er Ardennerne og Sanremo, der vil være kernen i hans forårsprogram. Dels har han aldrig lagt skjul på, at Sanremo er hans drømmeløb, dels var han så tæt på i Liege i år, at det vil være næsten hovedløst ikke at give sig i kast med La Doyenne igen. Det betyder ikke, at han ikke vil være aktiv på brostenene også, men han vil formentlig koncentrere sig om de tidlige løb frem til og med Gent-Wevelgem, hvorefter han vil drage til Baskerlandet for at arbejde på sin klatring inden ardennerløbene.

En anden årsag til et sådant valg er engagementet af Edward Theuns. Belgierens ankomst betyder nemlig, at man pludselig igen har en etableret brostensrytter, der kan gå efter resultater i de to brostensmonumenter. Samtidig gjorde Søren Kragh så gigantiske fremskridt i løbet af efteråret, at han må have gjort sig fortjent til en beskyttet rolle i de samme løb, ikke mindst fordi han i sidste års Gent-Wevelgem viste, at han allerede dengang kunne spille en rolle i de største løb. Det giver holdet to gode kort at spille i de flamske klassikere, hvor man heller ikke kan udelukke, at Mike Teunissen og måske Nikias Arndt kan spille en rolle.

Matthews er som regel en langsom starter, og han skipper derfor formentlig åbningsweekenden, hvor holdet i stedet kan satse på Theuns, Kragh, Teunissen og Arndt. Kragh og Theuns er de bedste kort i Omloop Het Nieuwsblad, hvor målet må være en top 10-placering, og med Theuns kan man endda gå efter et endnu bedre resultat i Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Derefter gælder det Strade Bianche, som egentlig burde ligge godt til Matthews, men som australieren hidtil har skippet. I stedet er det nærliggende at tro, at Tom Dumoulin efter en særdeles lovende debut i 2017, vil være holdets kaptajn, flankeret af Wilco Kelderman og måske Kragh, der begge har evnerne til at gøre det godt på de italienske grusveje. Matthews vil herefter være manden, der satses på i Sanremo, men denne gang er det formentlig nødvendigt for australieren at nå et niveau, hvor han kan køre med i angrebene på Poggio, hvis han vil gøre sig håb om en sejr. Det er nemlig svært at forestille sig, at han nogensinde vil være i stand til at slå de hurtigste i en massespurt på Via Roma.

I brostensløbene tror vi som sagt, at Matthews, Theuns og Kragh vil slå pjalterne sammen i E3 og Gent-Wevelgem, hvor de som minimum skal opnå en top 10-placering i i hvert fald sidstnævnte løb. Også Dwars door Vlaanderen, som han tidligere har gjort det godt i, må være et mål for Theuns. Sværere bliver det for Theuns og Kragh på den store scene i Flandern Rundt, idet de fortsat begge mangler at vise sig på højeste niveau i så svært et løb. I år vil en top 10-placering derfor være et godkendt resultat. Scheldeprijs kunne være en chance for Phil Bauhaus eller Max Walscheid til at vise sig frem i et brag en massespurt, inden Theuns og Kragh skal runde det hele af med et forsøg på at gentage Theuns’ top 10-placering fra sidste år i Paris-Roubaix.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

I flere år har Michael Matthews nu været bookmakernes favorit til Amstel Gold Race, men hidtil er det ikke lykkedes ham at vinde. Den nye, lettere finale er ikke nødvendigvis til hans fordel, idet den tvinger de bedre klatrere til at angribe tidligt, og samtidig giver det muligheder for hurtigere folk som Bryan Coquard og Sonny Colbrelli at være med, hvis det samles til en spurt. Alligevel vil Matthews atter være blandt topfavoritterne og kan regne med fuld støtte fra holdet. Sværere bliver det i Fleche Wallonne, hvor man vil savne Warren Barguil og ikke har en oplagt vinderkandidat. Bedst chancer har den relativt eksplosive Kelderman, men en vinderkandidat er han ikke. Endelig gælder det finalen i Liege, hvor Matthews som sagt sidste år blev nr. 4. Det er samtidig et perfekt løb for Tom Dumoulin, der vil kunne toppe til den belgiske klassiker, hvis Touren i år er hans hovedmål. Kelderman har også tidligere gjort det godt i kuperede endagsløb, ligesom Sam Oomen i Il Lombardia viste, at også han kan være med helt fremme i monumenterne. Med andre ord har Sunweb et fremragende hold, og man bør derfor spille en nøglerolle i forårets sidste store klassiker.

Matthews har flere gange været tæt på sejren i RideLondon Classic, og han vil formentlig igen forsøge sig i den britiske nyklassiker, der dog er en anelse for nem for ham. I år viste Dumoulin, at han uden forudgående løb kan køre med om sejren i Clasica San Sebastian, som er et løb, der passer ham temmelig godt. Igen vil meget dog afhænge af, om han har kørt Tour eller ej. I EuroEyes Cyclassics kan man forvente, at Nikias Arndt og især Phil Bauhaus vil forsøge sig på deres hjemmebane, og det skal særligt blive interessant at se, om sidstnævnte har oparbejdet holdbarheden til at være med i så langt et løb. Hvis han igen skipper Vueltaen, vil Matthews gå efter sejren i Bretagne Classic og specielt de canadiske endagsløb, som han absolut må vinde på et tidspunkt i karrieren. De to sidstnævnte løb er imidlertid også gode for Dumoulin, der kan vinde specielt i Montreal, hvis Matthews og ikke hollænderen kører Vueltaen. Endelig runder man klassikersæsonen af i Il Lombardia, der må være et mål for Dumoulin, som efter VM ventes at være i god form. Det samme gør Kelderman og Oomen, der ligeledes bør være med fremme i den italienske klassiker.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Et af de hedeste emner i det seneste halve års tid er, om Tom Dumoulin i 2018 vil satse på Giroen eller Touren. Mange medier var alt for hurtige til at drage den konklusion, at hollænderen i den kommende sæson for første gang vil satse på det franske løb, og visse steder har det nærmest været omtalt som en allerede etableret sandhed. Det er imidlertid langt fra tilfældet, og efter at både Tour- og Giro-arrangørerne har præsenteret ruter, der er ganske lette på enkeltstarter, er det bestemt ikke klart, hvor Dumoulin vil have sine bedste chancer for succes.

Dumoulin har givet udtryk for, at han allerede har truffet sin beslutning, men vi må vente til holdpræsentation d. 4. januar med at få den endelige bekræftelse. De sædvanligvis meget velorienterede journaliser på La Gazzetta dello Sport har imidlertid flere gange hævdet, at Dumoulin vil satse på Giroen, og de er endda så sikre i deres sag, at de dagen efter rutepræsentationen sidst i november angav sandsynligheden for Dumoulins deltagelse i Italien til at være 100%. Det vil de næppe gøre, hvis ikke de havde særdeles pålidelige kilder, og vi ser absolut ingen grund til at betvivle informationerne fra Italiens førende sportsavis, der som bekendt er ejet af Giro-arrangørerne fra RCS.

Sandheden er da også, at enkeltstarterne i Giroen begge er relativt flade, mens enkeltstarten i Touren er ganske kuperet. Selvom han faktisk foretrækker kuperede ruter, ved Dumoulin godt, at han i forhold til sine grand tour-konkurrenter har en langt større fordel i fladt terræn. Hans bedste chance for rent faktisk at vinde en grand tour i år er derfor formentlig i Italien, og derfor er det ikke uforståeligt, hvis han vitterligt har besluttet sig for igen i år at satse på Giroen. Det vil samtidig gøre det muligt for ham i år at køre klassement i to grand tours - noget, han for længe siden har ytret en interesse for.

Vi anser det derfor for mest sandsynligt, at Dumoulin igen i år vil fokusere på Giroen, og det vil betyde, at man i Italien vil stille til start med et hold, der er 100% dedikeret til kaptajnen. Selvom det blot er anden gang, han entydigt satser på klassementet i en grand tour, er det klart, at han som forsvarende mester ikke kan tillade sig at sætte barren lavt, og målet må derfor være endnu en sejr - også selvom Chris Froomes tilstedeværelse vil komplicere opgaven betydeligt. Wilco Kelderman, Laurens Ten Dam og Sam Oomen er sandsynlige bud på hans vigtigste bjerghjælpere, og selvom det ikke kan udelukkes, at Phil Bauhaus eller Edward Theuns får en chance for at forsøge sig i spurterne, bliver der ikke plads til meget andet end at støtte kaptajnen 100%.

Hvis Dumoulin vitterligt satser på Giroen, bliver det også muligt for Michael Matthews igen at gå efter den grønne trøje i Touren. Australieren havde ellers luftet muligheden for i stedet at satse på Giroen eller Vueltaen for at gøre plads til Dumoulin, men han har aldrig lagt skjul på, hvilken grand tour han foretrækker. Hvis det denne gang lykkes Peter Sagan at gennemføre løbet, bliver det dog næsten en umulig opgave for Matthews igen at vinde pointkonkurrencen, ligesom målet om en etapesejr kompliceres betydeligt. Heldigvis kan han glæde sig over, at det umiddelbart ser ud til, at ruten giver ham ganske fine muligheder for for tredje år i træk at krydse stregen først. Derudover har Kelderman luftet tanken om igen at forsøge sig som klassementsrytter efter den fine 4. plads i Vueltaen. Oprindeligt havde han blikket rettet mod Giroen, men i lyset af La Gazzettas oplysninger kan det nu blive Touren, der bliver hans chance. Det bliver ikke let, da han med sikkerhed skal hjælpe Dumoulin også, men en top 10-placering er dog et realistisk mål med tanke på de fremskridt, han gjorde i 2017.

Planerne for Vueltaen er lidt mere åbne, og igen afhænger næsten alt af Dumoulin. Hvis han vitterligt går efter to grand tour-sejre i samme sæson, vil holdet igen blive bygget op omkring ham. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at han igen i år har større fokus på VM, hvor ruten i Østrig vil gøre ham til en af favoritterne både på enkeltstarten og i linjeløbet. Det kunne give mulighed for, at Kelderman - hvis han har skippet Touren - eller Sam Oomen kan forsøge sig i klassementet. Samtidig kan man ikke udelukke, at Matthews efter flere års fravær måske vil vende tilbage til den grand tour, der passer ham bedst, da han i år umuligt kan have VM som et stort mål. Hvis ikke er det formentlig den grand tour, Theuns har den bedste mulighed for at vinde en etape i.

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

Sunweb lagde sidste år ud som lyn og torden ved allerede i januar at tage den første WorldTour-sejr med Nikias Arndt i Cadel Evans Great Ocean Road Race. Den alsidige tyske sprinter har allerede givet udtryk for, at han vil forsøge at gentage bedriften, men det bliver ikke let på en rute, der i 2018 vil være hårdere end tidligere. Forinden vil holdet jagte succes i Tour Down Under, hvor Wilco Kelderman i år gjorde det godt, men det er tvivlsomt, om hollænderen er klar til at køre med om sejren, og om han stiller til start, efter at han styrtede i 2017-sæsonens sidste løb, Tour og Guangxi.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Holdet vil formentlig også køre mindst et af de arabiske løb, formentlig Abu Dhabi Tour, hvor Tom Dumoulin i år var tæt på at vinde. Man kunne sagtens forestille sig, at hollænderen igen vil gøre sæsondebut i samme løb, og her vil han naturligt være en af favoritterne. Samtidig er de meget lette ørkenløb oplagte chancer for sprintertalenterne Max Walscheid og Phil Bauhaus til at teste sig selv i det skrappest mulige selskab, og specielt Walscheid er efter den fremragende afslutning i Kina i år skabt til de helt flade ruter i Mellemøsten. Kelderman har også tradition for at starte stærkt og kan måske køre med om podiet i nogle af de første europæiske etapeløb.

Hvordan man fordeler opgaver i de ugelange etapeløb i foråret, afhænger meget af Dumoulins grand tour-planer, men hvis hollænderen som omtalt ovenfor satser på Giroen, vil han formentlig selv have et relativt let program. I år kørte han efter Abu Dhabi Tour blot Tirreno-Adriatico, og den model kunne han meget vel tænkes at gentage. Til gengæld passer det italienske løb ham så godt, at han burde kunne køre med om sejren. Det skaber til gengæld masser af plads til, at Kelderman kan søge sine egne chancer i flere af de øvrige løb, specielt dem, der er relativt enkeltstartstunge. Samtidig burde der være masser af plads til, at specielt Sam Oomen kan få sit store gennembrud med en topplacering i et af de store løb, at Louis Vervaeke kan vise, at han fortsat er et stortalent, at Lennard Kämna kan fortsætte sin udvikling som klassementsrytter, og måske endda til at de unge talenter Jai Hindley, Chris Hamilton og Michael Storer kan teste sig selv. Samtidig vil man gå efter spurtsejre med specielt Theuns og Bauhaus, der har vist, at de kan vinde på WorldTour-niveau.

Matthews har tradition for at starte sin sæson i Paris-Nice, og da der ikke er grund til at ændre en model, der fungerer, vil det formentlig også være tilfældet i år. Derudover vil han, hvis vores analyse af hans klassikerplaner er korrekt, sandsynligvis også gå efter yderligere sejr i Vuelta al Pais Vasco, hvor han altid har gjort det godt. Efter klassikerne plejer han at bruge Tour de Suisse som sidste Tour-forberedelse, og også her kommer han som regel hjem med en etapesejr. I flere af de andre kuperede etapeløb er der chancer for, at Nikias Arndt igen kan få lov at teste sig som sprinter, men desværre synes tyskeren ikke at være helt så hurtigt som tidligere.

I anden halvdel af sæsonen kunne Tom Dumoulin meget vel gå efter sejre i Tour de Pologne eller BinckBank Tour - førstnævnte, hvis han satser på Vueltaen, sidstnævnte, hvis han gentager planerne for i år - og også Kelderman har før gjort det godt i det hollandsk-belgiske etapeløb. Løbet i Polen passer også fremragende til Oomen, mens det kunne være ekstremt interessant at se Kragh køre klassement i BinckBank Tour, der formentlig er det løb på hele kalenderen, der passer ham allerbedst. Begge løb er også gode muligheder for Walscheid, Bauhaus og Theuns, mens de to førstnævnte formentlig skal jagte etapesejr i det nye Deutschland Tour samt sejr i de mange mindre endagsløb, der dominerer den sidste del af året. Endelig er der gode muligheder for, at Kelderman, Oomen eller en af holdets unge ryttere vil holde sæsonen gående hele vejen til sæsonfinalen i Tour of Guangxi, hvor de kan køre med om sejren.

Hvem kan overraske?

Sunweb er som bekendt præget af deres store fokus på talentudvikling og fantastiske evne til selv at opdyrke deres kommende stjerner. Derfor har man også i de forløbne år hentet det ene stortalent efter det andet, og flere af dem har nu haft et par år til at finde benene på højeste niveau. Derfor er listen over ryttere, der står foran deres store gennembrud, også alenlang, og man kan pege på mange yderst lovende ryttere i en af de mest spændende trupper på WorldTouren. Der er dog fem navne, der skiller sig ud: Sam Oomen, Søren Kragh, Lennard Kämna, Phil Bauhaus og Max Walscheid. Størst forventninger har vi til de to førstnævnte.

Oomen skuffede mig egentlig lidt i sit første år, hvor han ganske vist vandt Tour de l’Ain samlet, men han er for alvor kommet efter det i 2017, hvor han har kørt fremragende. Specielt i efteråret tog han et kvantespring. Først blev han nr. 7 i et meget stærkt besat Polen Rundt, og siden kørte han en fabelagtig Vuelta, hvor han trods sin rolle som hjælperytter for Wilco Kelderman lå nr. 13 samlet i sin første grand tour, indtil sygdom tvang ham ud af løbet. Siden kom han dog stærkt tilbage med en VM-sejr i holdløb, en 6. plads i Tre Valli Varesine og ikke mindst en fornem 11. plads i Il Lombardia. Da holdet ikke er videre stærkt besat i bjergene, vil Oomen formentlig blive udset som en nøglehjælper for Dumoulin i den grand tour, han udser sig, men i løbet af året burde der blive plads til personlige ambitioner for hollænderen også. Det gælder ikke mindst i de mange ugelange etapeløb i foråret, hvor han burde kunne få et par kaptajnroller, og i løb som Liege-Bastogne-Liege, Fleche Wallonne og Il Lombardia burde han kunne få en relativt fri rolle ved siden af Michael Matthews, Dumoulin og Kelderman, der afhængig af deres øvrige sæsonplanlægning også må formodes at kunne have visse ambitioner i de løb.

Også Kragh havde en relativt stille første sæson på WorldTouren, men der skete for alvor noget i 2017. Det startede med den nærmest chokerende sejr i skrapt selskab på en knaldhård stigning i Tour of Oman, siden kørte han med i finalen i den store klassiker Gent-Wevelgem, og mod slutningen af året nåede han helt nye højder, da han først kørte en fremragende Vuelta, siden var en af de stærkeste ved VM og til slut var meget tæt på sin første store klassikersejr i Paris-Tours. Kragh skal finde ud af, om han ser sine bedste muligheder på brostenene eller i Ardennerne, men i første omgang vil han formentlig satse mest på førstnævnte, hvor der er mindst rift om kaptajnrollen. Sammen med Edward Theuns burde han nemlig kunne få relativt frie tøjler på et hold, der ikke er videre stærkt besat i disse løb, og Kragh viste specielt ved VM, at han står på tærsklen til det helt store gennembrud i 2018.

For Kämna gælder, at han på sigt kan udvikle sig til en meget spændende etapeløbsrytter, men der mangler fortsat så meget i bjergene, at det er alt for tidligt at gå i den retning i 2018. Det er derimod i hans favoritdisciplin, enkeltstarten, at vi skal regne med store ting i det kommende år. Kämna er formentlig et af de allerstørste tempotalenter i feltet. Ikke blot er han tidligere juniorverdensmester, han havde formentlig også taget U23-titlen i sit første år på det niveau, hvis ikke han i Richmond var blevet ramt af regnvejr. I år gav han med en fin 8. plads i Vueltaen, hvor han ellers led af sygdom, endelig igen lidt prøver på det talent, der ellers har været gemt lidt væk siden den professionelle debut. Næste år må det være tid for Kämna at vise, hvorfor han i fremtiden kan blive en af verdens bedste enkeltstartsryttere.

Endelig er der de to meget lovende tyske sprintere Bauhaus og Walscheid, der i det kommende år burde være holdets to førstemænd i de helt flade løb, og som formentlig vil få chancen i enten Giroen eller Vueltaen. Bauhaus tog virkelig et skridt op efter Giroen, hvorefter han tog en stor gennembrudssejr i fornemt selskab i Dauphiné. I BinckBank Tour bekræftede han, at han kan blande sig med de allerbedste, og der er al mulig grund til at tro, at han kan fortsætte udviklingen næste år. Endnu mere lovende er den yngre Walscheid, der virkelig tog et kvantespring sidst på året, hvor han to gange kun var få millimeter fra at besejre selveste Fernando Gaviria i Tour of Guangxi. Med sine 90 km er han en tung rytter, der aldrig bliver i stand til at overleve mange stigninger, men på de helt flade etaper har han en topfart, der gør, at vi allerede i 2018 måske kan se ham slås med de allerhurtigste.