Optakt: 1. etape af Volta a Catalunya

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL VOLTA A CATALUNYA

Ruten

For syvende år i træk starter løbet i Middelhavsbyen Calella, der igen er rammen om både start og mål på åbningsetapen. De syv etaper har alle haft forskellige ruter, men finalen har altid været den samme, og derfor ved rytterne, hvad de skal forvente på en etape, der traditionelt har været god for sprintere med gode klatreben. Også i år benyttes samme afslutning, og historien viser derfor, at vi kan se frem til, at en massespurt vil bestemme, hvem der skal have løbets første førertrøje

Med sine bare 152,3 km er etapen en yderst kort sag, der som i tidligere år både har start og mål i kystbyen Calella. Fra starten går det mod nordøst langs kystvejen, der gradvist bliver mere småkuperet og betydeligt mere teknisk. Efter 46 km kommer dagens første spurt, der efterfølges af de anden og sidste bare 6,4 km senere i byen Platja D’Aro.

Det markerer et skifte på etapen, da man herefter drejer mod vest og nordvest for at køre ind i landet. Det betyder, at man skal op ad en ikke-kategoriseret stigning, der over 4,4 km stiger med 4,5%. Herefter venter en ganske lille nedkørsel, inden terrænet flader ud. Kort før forplejningszonen drejer man mod sydvest, og denne retning holdes i det næste lange stykke tid, mens man fortsætter først igennem ganske let faldende og siden ganske let stigende terræn.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Med ca. 20 km igen drejer man mod sydøst for at køre ud mod kysten, og det betyder, at man som i de seneste seks udgaver af åbningsetapen skal op over kategori 3-stigningen Port de Collsacreu (3 km, 4,7%, max. 6%) i finalen. Den har top med bare 18,3 km igen og efterfølges af en ikke specielt vanskelig nedkørsel, der leder tilbage mod kysten. Man når vandet med 8 km igen, hvorefter man følger kystvejen mod nordøst ind til centrum af Calella. Der er en lille bakke med 5,3 km til mål, men derefter falder det let stort helt frem til de sidste 200 m, der er svagt stigende. Rytterne drejer til venstre med 2300 m til mål og passerer gennem rundkørsler med henholdsvis 1,9 og 1,3 km igen, men derefter er det en lang, lige vej frem til målstregen.

Etapen byder på i alt 2445 højdemeter.

I forhold til sidste år er den kuperede zone midtvejs gjort betydeligt lettere. I 2017 var der adskillige stigninger på programmet undervejs, men denne gang er det stort set helt fladt indtil afslutningen. Selve finalen med Alt de Collsacreu og den efterfølgende nedkørsel er den samme, som er blevet benyttet hvert år siden 2012.

I 2012 hentede man ikke udbruddet, og Michael Albasini lagde med en etapesejr grunden til sin senere samlede sejr. I 2013 var der lagt op til massespurt, men Sky splittede feltet på nedkørslen, hvor 13 ryttere - herunder Bradley Wiggins, Alejandro Valverde, Joaquim Rodriguez, Daniel Martin og Michele Scarponi - kom fri og spurtede om sejren 28 sekunder foran feltet. Gianni Meersman vandt let den første af sine to etapesejre det år. I 2014 endte det i en massespurt, som blev vundet af Luka Mezgec, mens Maciej Paterski slog Bart De Clercqog Pierre Rolland i 2015, hvor det lykkedes trioen at snyde sprinterne. I 2016 blev det igen afgjort i en spurt, der blev vundet af Nacer Bouhanni, men da det sidste år atter endte i en spurt, blev franskmanden overraskende slået af Davide Cimolai.

Vejret

Volta a Catalunya har ikke altid været begunstiget af det allerbedste vejr, men i år er der ikke noget at klage over fra start. Ganske vist kommer der regn og blæst til regionen, men det ventes først at tage fat efter etapens afslutning. I stedet vil etapen blive afviklet under en næsten skyfri himmel med en temperatur i Calella på maksimalt 14 grader. Efter en start med bare en let vind fra sydvest vil det dog blæse voldsomt op, og det meste af etapen vil blive afviklet i en frisk til hård vind fra sydvest. Det giver medvind på det første stykke langs kysten, inden et kort sidevindsstykke leder væk fra vandet. Derefter vil der være modvind det meste af dagen, indtil man i bunden af Collsacreu drejer ind i sidevind. Til slut vil der være medvind på det sidste flade stykke langs kysten.

VIND KONTAKTER - SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VOLTA A CATALUNYA
 

Favoritterne

I de senere år har Volta a Catalunya været lidt af et paradis for ryttere som Luka Mezgec og Gianni Meersman, der klatrer godt nok til at overleve det kuperede terræn i Catalonien og samtidig er svære at slå i en reduceret massespurt. I år betyder den hårde rute imidlertid, at der ikke er meget at komme efter for de hurtige folk. Hvis de kommer så langt, burde 6. etape være en sikker chance for en massespurt, men derudover er det kun mandagens 1. etape, som de tre store sprintere, Sam Bennett, Nacer Bouhanni og Niccolo Bonifazio, med nogenlunde sikkerhed kan gå efter. Det afspejles da også i den meget sprinterfattige startliste, der tydeligt viser, at de hurtige folk er blevet skræmt af de mange bjerge.

Som sagt er en af deres bedste chancer mandagens åbningsetape, der igen holdes omkring byen Calella. Trods stigningern viser historien, at etapen oftest er endt i en massespurt, og når det er mislykkedes, er det ikke, fordi det har været for hårdt for sprinterne. Tværtimod har de to kiksere alene skyldtes, at sprinterholdene har været bekymrede for den vanskelige finale, og derfor har overladt det til klassementsrytterne at køre det tidlige udbrud ind.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Første etape kan altid være vanskelig i et stort etapeløb, hvis den er af typen, hvor der ikke er en oplagt favorit. Der kan nemlig være nemlig være usikkerhed om, hvem der skal tage ansvar for jagten, da der ikke er etableret et klassement, og det var netop det, der gik galt i både 2012 og 2015, hvor henholdsvis Michael Albasini og Maciej Paterski løb med udbrudssejre, der skulle vise sig at få helt afgørende indflydelse på kampen om den samlede sejr. Aflysningen af kongeetapen betød, at Albasini løb med det hele, og længe så det ud til, at man i 2015 ikke kunne få has på Pierre Rolland og Bart De Clercq.

I år er etapen imidlertid gjort betydeligt lettere end tidligere, og da Bouhanni flere gange har vist, at han problemfrit kan overleve stigningen, er der næppe tvivl om, at Cofidis vil gå 100% efter en spurt. Hvis det skal have mening for Bennett at være til start, må også Bora tage ansvar, og da Bahrain ikke har en oplagt klassementsfavorit, bør de også køre for Bonifazio. Sunweb med Walscheid og Quick-Step med Hodeg kan også tænkes at give en hånd med, og derfor bør vi ikke se en gentagelse af de tidligere udbrudssejre.

Etapens historik betyder, at der kan blive tale om en ganske aggressiv start, men mon ikke udbruddet etableres uden de helt store sværdslag. De vil få et forspring, inden Cofidis, Bora og Bahrain kan ventes at tage kontrol. Den store joker er den meget kraftige vind, der mod slutningen af etapen vil være ganske voldsom. Sidevind har ofte spillet en rolle i Catalonien, og det kan meget vel ske igen denne gang, når forholdene er så voldsomme, som det er tilfældet. Første farlige punkt kommer efter den indledende kyststrækning, men da man efterfølgende vil have knaldhård modvind det meste af dagen, vil det næppe gøre en forskel så tidligt i løbet. I modvinden vil farten nemlig gå ned, og det vil sandsynligvis blive en meget langsom og begivenhedsfattig dag indtil finalen.

Frem mod bunden af Collsacreu vil der også komme sidevind, og det vil betyde, at det vil blive vanvittigt hektisk. Positionskampen vil være kolossal, og der kan meget vel opstå splittelser både før og ikke mindst på stigningen og nedkørslen, ikke så meget på grund af stigningsprocenterne, men på grund af vinden. Det vil gøre det til en ganske hård etape, hvor man skal have ganske gode klatreben for at holde sig så langt fremme, at man ikke risikerer at ryge af undervejs. Også klassementsrytterne skal holde sig til og kan risikere at tabe det hele allerede på 1. etape. Specielt frem mod toppen af stigningen vil der være vild positionskamp, da feltet splittede på nedkørslen i 2013. Det kan i lyset af den kraftige vind ske igen, og derfor vil tempoet blive ganske højt.

Det høje tempo vil også gøre det svært at stikke af, også på den lille bakke langs kysten, der før er blevet brugt til angreb. Derfor burde det ende i en spurt i den flade, ikke-tekniske finale, men selvom etapen er nemmere end tidligere, kan vinden have givet større udskilning end i tidligere udgaver.

Som sagt er der ikke mange sprintere i feltet, og da intet navn skiller sig markant ud i så hårdt terræn, er der tale om en ganske åben affære på en liste, der dog indeholder ganske få mulige vinderbud. Med nogen usikkerhed peger vi på Niccolo Bonifazio som vores favorit. I 2016 viste italieneren sit kolossale potentiale ved blandt andet at besejre navne som Ewan og Gaviria i det stærkt besatte Tour de Pologne, ligesom han var tæt på i Romandiet også at få ram på Marcel Kittel. 2017 endte imidlertid som en nedtur for den lille italiener, der aldrig fandt sine bedste ben, hverken på stigningerne eller i spurterne. Derfor er det usikkert, om han kan indfri sit potentiale i år.

Starten har imidlertid ikke været helt dum. Han viste lovende takter i San Juan, hvor han uden megen større blev nr. 2 og nr. 5 to gange. I det stærkt besatte Abu Dhabi Tour gjorde han det også fint på egen hånd i et løb, der ikke passede ham. Dette er imidlertid skræddersyet til ham, da hans speciale netop er at spurte efter et par bakker, hvilket hans tidligere sejr i GP Lugano og Coppa Agostoni, 5. pladsen i Sanremo og 3. pladsen i Cadel Evans Great Ocean Road Race vidner om. På papiret er han en af de mest holdbare i dette felt, og hans tog med Matej Mohoric, Giovanni Vsiconti, Enrico Gasparotto og Grega Bole er det stærkeste u hele løbet. De bør både kunne holde ham ude af problemer i sidevinden og aflevere ham perfekt. Hans form er lidt usikker efter en pause, men på kongeetapen i Abu Dhabi leverede han en fremragende præstation i et langt udbrud. Alt tyder derfor på, at han er velforberedt. Med en perfekt rute, mere holdbarhed end mange af rivalerne og et fremragende hold tror vi på, at Bonifazio rider videre på Sanremo-bølgen for Bahrain ved at vinde etapen.

Sam Bennett er på papiret måske feltets hurtigste mand, hvilket han ikke mindst viste i sidste års Giro, hvor han flere gange kørte lige op med Caleb Ewan og Fernando Gaviria. Senest viste han klassen i efterårets Münsterland Giro, hvor han slog nærmest hele eliten anført af Kittel, Greipel og Groenewegen, ligesom han var totalt dominerende i Tour of Turkey.

Bennett er imidlertid meget ustabil, og specielt helbreddet spiller ham ofte et puds. Han rammes nærmest konstant af sygdom, senest i Paris-Nice, hvor han måtte udgå tidligt. Derfor er hans form også temmelig usikker, ikke mindst fordi han ikke imponerede i Kuurne heller. Hans holdbarhed har også været meget svingende. Når han er i topform, klatrer den relativt klejne irer glimrende - faktisk fik han sit gennembrud ved at vinde en knaldhård etape i Tour of Britain - og han har endda forbedret sin holdbarhed på det seneste. Når han ikke er i form, falder han imidlertid hurtigt fra, og man kan derfor være usikker på, hvordan han vil klare en hård finale med sidevind og en lille stigning.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Hans hold er imidlertid fremragende, og han burde kunne starte stigningen helt fremme, ligesom han i Jay McCarthy og Aleksejs Saramotins har et af de bedre tog, hvilket er vigtigt i et løb uden mange lead-outs. Han er ikke selv god i positionskampen, men det svage sprinterfelt betyder, at han burde komme frem med god hjælp fra holdet. Det helt store spørgsmål er, om formen rækker til at sidde med. Er han der til slut, er han det bedste vinderbud, men han kan også ryge af forinden, og i lyset af hans form frygter vi desværre det sidste, eller at han mangler kræfterne til at køre en spurt på sit vanlige niveau. Falder han fra, vil McCarthy forsøge sig, men selvom han er hurtig, kan han næppe slå de mere rene sprintertyper.

Nacer Bouhanni er feltets etablerede topnavn, men hans situation er temmelig uklar. Sygdom tvang ham ud af Paris-Nice, og selvom han selv følte sig klar til at køre, valgte manager Cedric Vasseur, som han mildt sagt har et anstrengt forhold til, at holde ham hjemme fra sæsonens største mål, Milano-Sanremo. Hvor meget motivation, han har haft til træningen den seneste tid er derfor usikkert, og han er helt sikkert ikke i topform efter sygdom og to styrt i de arabiske løb. Samtidig afspejles hans nedtur af det forhold, at Cofidis ikke har sendt én eneste lead-out-type til løbet, og han er omgivet af et hold af klatrere, hvor kun Dorian Godon måske kan hjælpe lidt til slut. Bouhanni er derfor helt på egen hånd både i sidevinden og til slut, og det er en stor ulempe

Man må imidlertid aldrig afskrive Bouhanni, hvis form ikke kan være helt væk. Han har trods alt forberedt sig med henblik på at komme til Sanremo på 100%, og han viste med et par gode spurter i Dubai og Oman, at han stadig kan blande sig med de allerbedste. Normalt klatrer han glimrende og har med en 1. og en 2. plads på denne etape vist sine evner til at overleve Collsacreau. Hans evner i positionskampen er fabelagtige, og derfor er han typen, der faktisk kan klare sig på egen hånd. I teorien er det vel kun Bennett og Max Walscheid, der kan matche hans topfart, og derfor kan det sagtens være, at han for tredje år i træk tager årets første WorldTour-sejr i Catalonien.

Det bliver meget spændende at følge nyprofessionelle Alvaro Hodeg i dette løb. Den unge colombianer kommer direkte til løbet efter den meget imponerende sejr i meget stærkt selskab i Handzame Classic, hvor han lidt overraskende fik muligheden for at spurte. Han har dog længe været et sprintertalent, der sidste år vandt en massespurt i Tour de l’Avenir, og potentialet er derfor stort. Hidtil har han mest arbejdet for holdet, men her er han den beskyttede sprinter. Han er dog ikke den mest holdbare type, og der er en betydelig risiko for, at han kan falde fra på stigningen med den kraftige sidevind. Kommer både han og Michael Mørkøv med over, har holdet dog et stærkt tog med Bob Jungels, Maximilian Schachmann og danskeren, og Hodeg har i Handzame vist, at han har farten til at vinde.

Det er lidt et mysterium, hvorfor Sunweb har sendt Max Walscheid til løbet. Den tunge tysker er en helt ren sprinter uden mange klatreevner, og han kan som regel ikke overleve mange motorvejsbroer. Alligevel er han til start i et meget bjergrigt løb, hvor 6. etape kan ende med at blive hans eneste mulighed. Han skal grave meget dybt for at overleve stigningen og risikerer at ryge så langt tilbage, at han falder fra i sidevinden. Logikken tilsiger derfor, at han ikke kommer med hjem, men sidder han der alligevel, er han livsfarlig. Han er betydeligt hæmmet af, at holdet består af to veteranklatrere og fire unge klatretalenter, og at han derfor er overladt til sig selv i spurten. Heldigvis er han god til at positionere sig, men det er klart, at alle odds er imod ham. Sidder han der til sidst, er han dog livsfarlig, da han med sine høje topfart kan slå alle i dette felt.

Roberto Ferrari er nu om dage mest lead-out man, men i dette løb får han sin chance. Han er meget svingende i sin holdbarhed, og selvom han ikke umiddelbart er den mest robuste, klatrer han på sine gode dage fint. Han har ikke kørt i snart en måned, men han plejer at finde formen på denne tid af året. UAE består af klatrere, så han vil være temmelig alene i finalen, men han er kendt for sin gode positioneringsevne. Sidste år viste 2. og 4. pladser i Giroen, at netop den evne ofte bringer ham langt, og selvom der på papiret er hurtigere folk til start, er han en af de få, der med lidt held kan vinde.

Efter i dette løb ofte at have arbejdet for Simon Gerrans er det andet år i træk, at Daryl Impey er Mitchelton-Scotts beskyttede sprinter her. Sidste år gav det pote, da han sejrede på 6. etape, men den var dog betydeligt hårdere og mere selektive end denne rute. I de rene massespurter kom han til kort, og det vil formentlig også være tilfældet denne gang, specielt fordi han modsat sidste år er helt på egen hånd til sidst på et hold, der satser på klassementet. Impey har dog i de australske løb med sejren i Tour Down Under og 3. pladsen i Cadel Evans Great Ocean Road Race været stærkere end nogensinde tidligere, og selvom han ikke er helt på samme niveau nu, sad han med i finalen og var afgørende for Caleb Ewan i Sanremo. Bliver løbet meget hårdt og sidevinden stærk, vil det være en fordel for Impey, der så måske kan vise sig som stærkeste mand.

Nu om dage blander Jose Joaquin Rojas sig sjældent i spurterne, men i dette løb plejer han at forsøge sig. For at sikre en god placering i kortegen for Movistar vil han sikkert være med fremme igen denne gang, hvor han som den måske mest klatrestærke sprinter i løbet (sammen med Impey) kun har fordel af vinden og stigningen. Han skal dog arbejde for holdet undervejs og vil næppe være helt frisk til sidst, ligesom han vil skulle manøvrere alene i finalen. Det er han vanligvis god til, men kun hvis løbet bliver knaldhårdt for de rene sprintere, har han farten til at vinde.

Hans holdkammerat Alejandro Valverde spurter sjældent med, men for et par år siden vandt han faktisk en rigtig massespurt i dette løb foran holdkammeraten Rojas. Hvis løbet har været hårdt, og er gruppen reduceret, kan man ikke udelukke, at han vil gå efter bonussekunder. Sejren for to år siden viser, at han med et godt lead-out fra Rojas godt kan vinde spurter i dette løb, i hvert fald hvis de rene sprintere er blevet sat af i sidevinden forinden.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Nelson Soto betragtes sammen med Hodeg som den næste spændende colombianske sprinter og har efter en lidt rusten start vist potentiale. Han blev nr. 4 på sidste etape i Valencia og nr. 3 på den flade etape i Ruta del Sol og har generelt vist både god topfart og overraskende god positioneringsevne. Desværre har han også vist, at klatring ikke er hans store styrke, og man kan derfor frygte, at denne finale med en stigning og sidevind vil sætte ham af. Vi tror ikke, at Soto sidder med til slut, men gør han, har han potentialet til at blande sig helt fremme.

BMC har veteranen Danilo Wyss, der nu om dage mest er hjælperytter. Af hensyn til BMCs placering i kortegen vil han dog sikkert blande sig i spurten, og han kan endda tænkes at få lidt hjælp af det ganske stærke BMC-hold. Han er yderst holdbar, specielt i sidevind, men har ikke umiddelbart farten til at vinde. Hvis løbet har været hårdt, burde han dog kunne sigte efter podiet.

Endelig vil vi pege på Enrique Sanz . Spanieren er ikke verdens hurtigste, men er normalt en holdbar sprintertype, der kan overleve stigninger og herefter gøre sig gældende i en spurt. Formen var imidlertid katastrofal i februar, hvor han blev sat på selv de mindste stigninger. Heldigvis har han nu haft en lang træningsperiode frem mod de store mål i Catalonien og Baskerlandet, og han burde derfor være på toppen. Han har Eduard Prades til at køre lead-out, og selvom han ikke er hurtig nok til at vinde, kan han gøre det godt. Falder han fra, vil Prades forsøge sig, men heller ikke han har den nødvendige topfart.

Derudover vil Mads Würtz, Jordi Simon, Zakkari Dempster, Jetse Bol, Alex Howes, Jonathan Restrepo, Jarlinson Pantano, Arthur VIchot og Pello Bilbao måske forsøge sig, men de burde ikke være hurtige nok til at vinde.

OPDATERING: Soto er i sidste øjeblik slettet fra startlisten. Caja Rural har derfor ingen sprinter.

Feltet.dks vinderbud: Niccolo Bonifazio

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Nacer Bouhanni

Outsidere: Alvaro Hodeg, Max Walscheid, Roberto Ferrari, Daryl Impey

Jokers: Jose Joaquin Rojas, Jay McCarthy, Nelson Soto, Alejandro Valverde, Danilo Wyss, Enrique Sanz

VIND KONTAKTER - SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VOLTA A CATALUNYA
 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Davide Cimolais sejr fra 2017, Nacer Bouhannis sejr fra 2016, Maciej Paterskis sejr fra 2015, Luka Mezgecs sejr fra 2014, Gianni Meersmans sejr fra 2013 og Michael Albasinis sejr fra 2012.