Året, der cyklede - del 2: Verdensrangliste er vist et stort ord

Med udgangspunkt i den sluttelige stilling på WorldTour-ranglisten vil jeg slå ned på de tilfældige ryttere, hold og nationer, der stikker ud på den ene eller anden måde. Man bør jo holde sig for øje, at WorldTour-ranglisten absolut ikke er en verdensrangliste, hvilket er tydeligt, så snart man kaster et blik ned over både den endelige liste og selve pointgivningen, der resulterer heri.

Det smukkeste eksempel herpå er for mig franske Sylvain Chavanel. Franskmanden har i år vist, at han hører til blandt verdens ti bedste cykelryttere i de fleste terræner, men en sølle placering som nummer 24 kunne det blive til i år på trods af fremragende kørsel hele foråret og i sommerens Tour de France.

I sidstnævnte løb viste han alle sine imponerende evner frem og ville sandsynligvis være sluttet i top 20, hvis ikke han havde ladet sig falde igennem på bjergetaperne i den tredje uge og brugt kræfterne på kamikazeudbrud og som lead out-mand for Cavendish. Jeg elsker alsidighed, og han er umulig ikke at holde af som ryttertype, da han både stråler i brostensklassikerne, på enkeltstarter, på bakker, i spurter og også er habil i bjergene.

Og så giver han aldrig op.

Slovakisk enmandshær

På samme måde som med Chavanel holder jeg heller aldrig op med at være imponeret af den slovakiske wonderkid, Peter Sagan. Hans kørsel vidner sjældent om taktisk brillans, men det er også kun undtagelsesvist nødvendigt med de evner, han slæber rundt på.

Han blev fanget af det i Sanremo, da Ciolek udnyttede hans lidt præmature og alt for tidligt igangsatte spurt til at køre forbi ham på de sidste 50 meter. I Gent-Wevelgem og Brabantse Pijl holdt han dog hovedet koldt, selvom alle kiggede på ham.

I førstnævnte var han så heldig at have Flecha, der kører endnu mere hovedløst end Sagan selv, til at lukke huller, inden han simpelthen bare trådte væk fra gruppen, mens han i sidstnævnte blot stille og roligt lukkede hullet til van Avermaet, da resten af gruppen sad og kiggede på ham, hvorefter han med en umenneskelig magtdemonstration satte dem alle på plads.

En fjerdeplads på den individuelle rangliste er nok til at give Slovakiet deres 11. plads på nationsranglisten, selvom Velits' 10 point er det eneste yderligere nationale bidrag.

Bredde og kvalitet

Irland og Tjekkiet slutter lige under Slovakiet på listen. Disse to landes point kommer ligeledes fra kun to forskellige ryttere, mens store nationer som Schweiz og Tyskland ligger efter med de maksimale fem ryttere, der bidrager med point. Et interessant aspekt, der viser, at en nations styrke vurderet ud fra en rangliste ikke er afgjort af bredden, men nærmere kvaliteten af ganske få ryttere.

Man skal dog have begge dele, hvis man vil vinde ranglisten for nationer, og det er i den grad tydeligt, at Spanien efterhånden uden nogen sammenligning kan erklæres for den stærkeste cykelnation på landevejen. Med undtagelse af 2011, hvor kun fratagelsen af Contadors point gav sejren til Italien, har de vundet WorldTour-/ProTour-ranglisten for nationer siden 2006.

Den individuelle rangliste er desuden blevet vundet af spaniere fem ud af syv gange siden 2006, og Joaquim Rodriquez har nu sat sig tungt på tronen ved at vinde for tredje gang på fire sæsoner.

Selvom briterne forsøger at få det til at se ud, som om det er dem og kun dem, der har domineret cykelsporten de sidste to sæsoner (hvilket Sky dog også i høj grad har ved at være blandt de to bedste hold for andet år i træk), vidner fire spaniere i top 15 altså om en bredde med så høj kvalitet, at en sammenligning ikke er værdig: Spanien er for tiden verdens bedste til at køre på racercykler - med 75 % flere point end nummer to på listen.

De bjergstærke sydamerikanere

Colombia fortjener naturligvis også en enkelt sidebemærkning. De bjergstærke folk fra Sydamerika har fået roser hele året, og det er ikke mærkværdigt. På trods af kun otte ryttere på WorldTouren - hvoraf de fire, der scorede point, alle sluttede blandt de 26 bedste - formår de at køre på vinterpause med en tredjeplads på nationsranglisten.

Og så er Duarte og Atapuma fra Colombia-holdet altså ikke talt med, selvom begge strålede i den sidste uge af Giro d'Italia.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det kan være svært at give et prædikat, der hedder "verdens bedste cykelrytter", fordi rytterne kan så mange forskellige ting. Det er nærmest umuligt at udforme en decideret verdensrangliste, men hvis man kaster et blik på toppen af den individuelle WorldTour-rangliste, kan man få et udmærket indblik i, hvilke ryttere der reelt set er verdens bedste: Rodriquez, Froome, Valverde, Sagan, Nibali, Cancellara, Quintana, Martin, Porte og Kreuziger udgør top 10.

Hvis jeg skulle lave min egen personlige top 10, ville de første syv alle være inkluderet, mens Chavanel også ville være inde i varmen, men resten ... puha, den er svær. Gilbert, Kwiatkowski, van Avermaet? Men hvad med Cavendish eller Kittel, hører de til i toppen?

Hvis vi i stedet vender blikket mod Feltet.dk's verdensrangliste, har både Mollema, Cavendish og Greipel sneget sig ind i top 10, mens Sagan har taget føringen, og Rodriquez er helt nede på femtepladsen. Det er en umulig afgørelse.

Faktum er, at Rodriquez, Movistar og Spanien er verdens bedste i år. Og det er i hvert fald ikke helt galt.