Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Unge Toon Aerts (Telenet-Fidea) tog en flot sejr i dagens crossløb i Leuven, hvor profiler som Wout Van Aert (Crelan-Vastgoedservice), Mathieu van der Poel (BKCP-Corendon), Kevin Pauwels (Marlux-Napoleon Games) og Lars van der Haar (Giant-Alpecin) ikke var til stede.
Annonce
Efter et par lovende præstationer tidligere på sæsonen tog Toon Aerts i dag sin første professionelle sejr, da han vandt crossløbet i Leuven. Den 22-årige belgier har ellers stået i skyggen af profiler som Wout Van Aert og Mathieu van der Poel, men da ingen af dem var med i dagens løb, fik han for alvor vist talentet frem.
Allerede på første omgang stak Telenet-Fidea-rytteren af, og derefter var der ingen, der kunne stille noget op imod ham. Angrebet foregik sammen med tre andre ryttere, heriblandt Sven Vanthourenhout (Crelan-AA Drink), som fik en afgørende betydning for løbets udvikling. På omgangens hårdeste strækning kunne han nemlig ikke holde Aerts hjul, og derfra sejlede den unge belgier bare væk.
Forhåndsfavoritterne Sven Nys (Crelan-AA Drink), Klaas Vantornout (Marlux-Napoleon Games) og Tom Meeusen (Telenet-Fidea) blev del af en forfølgergruppe på ni mand, som i længere tid jagtede Aerts oppe foran. Meeusen og to andre Telenet-Fidea-ryttere satte gang i det taktiske spil, da de ikke ville føre for at hente deres holdkammerat ind, og derfor kunne løbets fører øge sit forspring.
Halvvejs gennem løbet kom den første udfordring så for Aerts: Nede bagved angreb Sven Nys nemlig. Den belgiske legende så længe ud til at kunne hente sin unge landsmand, men i sidste ende fik Meeusen og co. kørt ham ind først. Det mislykkede angreb gjorde, at Nys ikke viste sig i fronten på noget tidspunkt under resten af løbet.
Som han viste med sit arbejde for at lukke Nys angreb, havde Meeusen en rigtig god dag i Leuven. Det beviste han igen kort efter, da han som den første formåede for alvor at slippe væk fra forfølgergruppen. Han holdte uden problemer en ny, reduceret forfølgergruppe bag sig, men formåede til gengæld ikke at hente sin holdkammerat oppe foran.
Trods et styrt på sidste omgang kunne Toon Aerts altså række armene i vejret og fejre sin første sejr som professionel foran sin holdkammerat, Tom Meeusen. På tredjepladsen kom Vincent Baestaens, som vandt spurten i en lille forfølgergruppe.
Resultat
1. Toon Aerts
2. Tom Meeusen 0.14
3. Vincent Baestaens 1.17
4. Julien Taramarcaz s.t
5. Eli Iserbyt
6. Sven Nys 1.45
7. Radomir Simunek 1.52
8. Klaas Vantornout 1.57
9. Jim Aernouts 2.27
10. Jan Denuwelaere 3.02
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce