25304
registrede brugere
« Forrige|Næste »05.02.2012 kl. 19:33 af Simon Knudstrup. Foto: Reinhardt/DK
Alex Rasmussen forventer en hård handicapjagt, som han mener kan komme til at føles lige så lang - eller måske endda længere, end 100 kilometer jagten.
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv forsvarede ikke den føring, som de havde da dagens program begyndte. ”Dagen var ikke speciel nem, men vi prøvede at spare de kræfter vi kunne,” lyder det fra Alex Rasmussen til Feltet.dk.
Igen i dag var par nummer 7 i en taktisk krig med Iljo Keisse og Marc Hester. ”Det er en fed kamp, men selvfølgelig skal vi passe på de andre. Men jeg er også opmærksom på de andre, så det er mest når vi er kommet foran dem, så sidder vi selvfølgelig kun og holder øje med nierne, men ellers har vi også øje på alle de andre.”
Søndagen er på papiret den dag med det letteste program under 6-dagesløbet, men dagen var ikke nem for par nummer 7. ”Den var faktisk ikke særlig rolig, netop fordi at når jagterne er så korte, så tror folk at de lige kan tage en hurtig omgang, så det endte jo med at være en super hurtig jagt, og man så til sidst at vi var spredt ud over hele banen. Så det var faktisk ret hårdt.”
Norman Hansen har overtaget tronen
De foregående år har man nogle gange set Alex Rasmussen dominere disciplinen omgang på tid. Den store dansker har dog ikke vundet nogle af dagene i år – i stedet har Lasse Norman Hansen stjålet opmærksomheden, da han har vundet disciplinen tre dage i træk.
”Han har overtaget tronen. Han er den hurtigste i det her felt. Det synes jeg er fedt, det var ligesom da jeg var ung, der synes jeg det fedeste var omgang på tid. Jeg satsede alt på det med opvarmning, og jeg havde stort gear på, og det er jo det samme Lasse gør nu. Så det er fedt at de unge kører stærkt,” lyder det fra Garmin-Barracuda rytteren.
Handicapjagt i morgen
Mandag gælder det den efterhånden berømte handicapjagt, der hvert eneste år spiller en afgørende rolle i 6-dagesløbet. Nogle år har man set nogle par gå fuldstændig ned, og selvom det i år ikke er den længste jagt, grundet åbningsjagten, så skal den bestemt ikke undervurderes.
”Jeg forventer det bliver hårdt. 100 kilometer jagten frygtede folk, men nu har man fire dage i benene, så 75 kilometer kan føles ligeså langt eller længere end 100 kilometer jagten. Så der er nok nogle der skal komme til at lide i morgen.”
Alex Rasmussen vil dog ikke blæse til angreb for at få sat streg under hvem der er de stærkeste i årets 6-dagesløb.
”Vi vil gerne i front, men det skal være hvis momentet er der. Ellers stoler vi på at vi kan få en masse point og være med på det i finalen, men det bedste ville selvfølgelig være at være en omgang foran og være sikker,” siger Alex Rasmussen.
| Carnitin energibar abrikos 15 stk x 40g 180.00kr. | World Cycling Game - Version 2.0 (2 spil) |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk