Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
ALEX RASMUSSEN OG MICHAEL MØRKØV TILBAGE PÅ TRONEN

ALEX RASMUSSEN OG MICHAEL MØRKØV TILBAGE PÅ TRONEN

04. februar 2015 00:03Foto: Feltet.dk

Trods en fantastisk angrebsiver, så kunne Jesper Mørkøv og Christian Grasmann ikke slå par nummer 7, der til sidst tog en soloomgang og afgjorde løbet fuldstændig. De er dermed tilbage på tronen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv i par nummer 7 er for første gang siden 2011 vindere af det københavnske 6-dagesløb. Foran en fuldstændig fyldt Ballerup Super Arena lykkedes det dem at besejre konkurrenterne, i særdeleshed Jesper Mørkøv og Christian Grasmann.

Jesper Mørkøv og Christian Grasmann angreb igen, igen og igen gennem hele timejagten, og flere gange så det ud til, at de kunne vinde løbet, men det afgørende moment kom med 15 omgange tilbage.

Her havde Jesper Mørkøv lanceret det der skulle være det vindende angreb, men storebror Michael fløj op til ham og gik forbi ham, hvorefter han aldrig så sig tilbage. Tanken var tom for Jesper, og Michael Mørkøv og Alex Rasmussen vandt en soloomgang og afgjorde løbet.

Jesper Mørkøv og Christian Grasmann blev toer efter en fantastisk indsats og en fantastisk offensiv i finalejagten, mens Leif Lampater og Marcel Kalz blev treer.

Referat
Timejagten skulle afgøre det københavnske 6-dagesløb 2015. Inden jagten førte Alex Rasmussen og Michael Mørkøv (par nummer 7) løbet, mens Jesper Mørkøv og Christian Grasmann (par nummer 14) var på omgangshøjde, men med langt færre point. Sidstnævnte par skulle således tage en omgang på par nummer 7 for at vinde løbet. Jasper de Buyst/Marc Hester (par nummer 9) og Leif Lampater/Marcel Kalz (par nummer 6) skulle tage to omgange for at vinde løbet. Disse fire par var de fire, der kæmpede om podiet.

Efter fire minutter angreb Leif Lampater som den første, og han fik Marc Hester med sig. Mens de var på vej rundt, kom Alex Rasmussen med det første angreb fra par nummer 7, men Jesper Mørkøv var med det samme med. Det var også Andreas Müller. Så var finalejagten i den grad i gang, og 56 spændende minutter ventede forude.

Kort efter alle fem par var kommet rundt, angreb Hester/de Buyst og Lampater/Kalz igen. Inden de kom op og fik kontakt med feltet, angreb amerikanerne Holloway/Duehring, og de fik 7'erne samt Grasmann/Mørkøv i par nummer 14 med sig. Top fire parrene kom rundt igen, og dermed var der status quo efter et kvarters kørsel.

For Mørkøv/Grasmann handlede det om at finde et moment, hvor de kunne komme af sted uden 7'erne, og efter 17 minutter fandt de det moment, da 7'erne var fanget langt nede i feltet. Jesper Mørkøv kom af sted, men så kørte storebror frem i feltet og neutraliserede angrebet igen. Første ud af flere slag mellem de to par og de to brødre.

Jesper Mørkøv angreb nemlig med det samme igen og snød Alex Rasmussen, der igen var fanget bagerst i feltet. Michael Mørkøv kørte igen udenom feltet og angreb. To brødre i direkte duel. Partneren til den store af brødrene, Alex Rasmussen, kørte dog Jesper Mørkøv ind. Leif Lampater satte samtidig høj fart i feltet, så det endte med, at der igen blev samling.

Få sekunder efter lancerede Kalz så en offensiv, og Mac Hester fløj forbi feltet og ville også lege med. Kort inden de to par nåede rundt og vandt en omgang angreb Alex Rasmussen, og Christian Grasmann var hurtigt med på hjul. Kalz ville dog mere endnu, for han angreb igen mens 7'erne og 14'erne var på vej rundt. Hester kørte også med igen.

Topparrene kom alle rundt og vandt en omgang, men tyskerne og Hester/de Buyst havde altså taget en omgang på 7'erne og 14'erne. I klassementet betød det at tre par nu var på omgangshøjde: Rasmussen/Mørkøv, Mørkøv/Grasmann og Lampater/Kalz, mens Hester/de Buyst var en omgang efter. Det betød også, at Lampater/Kalz skubbede Mørkøv/Grasmann ned på tredjepladsen. 30 minutter resterede af finalen.

Jesper Mørkøv kom med endnu et angreb, hvor Leif Lampater gik med. 7'erne kom ikke med. Da Mørkøv og Lampater havde en halv omgang, angreb de Buyst og Alex Rasmussen dog sammen. Her kom et gyldent moment, da Jesper Mørkøv kørte udenom feltet da han havde taget omgangen og angreb igen. En dobbeltomgang.

Mørkøv/Grasmann nåede at få næsten en halv omgang inden 7'erne kom rundt, og de var nødt til at svare igen. Michael Mørkøv fløj udenom feltet og forsøgte også en dobbeltomgang. Alex Rasmussen indhentede næsten Jesper Mørkøv, og da han skiftede Michael ind blev de to samlet og kom sammen rundt. Fantastisk krig mellem de to par, der nu havde distanceret Lampater/Kalz og de Buyst/Hester igen.

Lampater/Kalz reagerede dog på det, og Hester/de Buyst gik med. Sammen v andt de omgangen tilbage, så de nu igen var med i kampen om sejren. De ville begge stryge til tops, såfremt de vandt en omgang yderligere på Mørkøv/Rasmussen og Mørkøv/Grasmann. Jesper Mørkøv angreb igen med det samme og fik et hul, men Alex Rasmussen svarede kort efter igen, og de to par blev samlet og vandt igen en omgang.
 

Samme scenarie udspillede sig dog igen, for igen angreb Lampater/Kalz og Hester/de Buyst. De kom rundt og bragte sig igen ind i spillet om sejren. Fuldstændig forrygende jagt med en vild krig mellem de fire toppar, og specielt Mørkøv-brødrene. 17 minutter resterede på dette tidspunkt af jagten.

Samme status var det, da der blev skiftet til omgange og der resterede 50 af dem. Der skulle køres om 10 point i fem spurter, men det betød ikke så meget. For at vinde skulle en af de tre konkurrerende par vinde en omgang på 7'erne. Og det forsøgte Jasper de Buyst på med 45 omgange tilbage, da han angreb. Lampater/Kalz kørte dem dog ind igen.

Jesper Mørkøv kørte med 35 omgange tilbage solo uden 7'erne. Han og Grasmann havde en halv omgang, da Alex Rasmussen reagerede og kom med en meget kraftig forcering fra feltet. 10 omgange senere var de efter et heftigt forfølgelsesløb igen samlet og de vandt sammen en omgang. 7'erne førte dermed foran 14'erne, der nu var de eneste to med i kampen om sejren.

Jesper Mørkøv forsøgte igen, men storebror var i hjulet med det samme, og han droppede forsøget. 20 omgange igen. To omgange senere angreb Jesper Mørkøv igen, og Alex Rasmussen kom ikke med. Da han skiftede Michael Mørkøv ind, skete der dog noget. Han satte efter Jesper Mørkøv og Grasmann.

Han nåede hurtigt op til dem, og ikke nok med det, så kørte Michael Mørkøv direkte udenom sine værste konkurrenter og fortsatte et soloangreb. Jesper Mørkøv slog i styret flere gange, rystede på hovedet og var tydeligvis både ekstremt frustreret og ked af det - uden tvivl fordi han var velvidende om, at dette var afgørelsen på løbet. Tanken var tømt for ham og Grasmann.

Hele Ballerup Super Arena stod op, et fantastisk syn, og hjalp par nummer 7 rundt. Alex Rasmussen spurtede det sidste stykke op og noterede sig en vunden omgang med under 10 omgange tilbage. Michael Mørkøv hævede armene og jublede på langsiden foran alle tilskuerne. Og lige foran sin lillebror Jesper, der rystede på hovedet.

Det var et fantastisk billede på årets 6-dagesløb: Jesper Mørkøv mod Michael Mørkøv. To fantastisk kørende ryttere - hvor storebror vandt. Det var afgjort nu. De sidste fem omgange blev ren jubel for par nummer 7 og ren hyldest fra tilskuerne til par nummer 7. Michael Mørkøv spurtede sig først over stregen i sidse spurt og leverede en stor jubelscene og jubelbrøl til alle tilskuerne.

Det samme gjorde Alex Rasmussen, der har vundet det københavnske 6-dagesløb for første gang siden 2011, hvor han sidst stod øverst på podiet. En genfødsel af det, der tidligere var kendt som verdens bedste parløbsduo. Det er ikke siden 2011 - måske endda før - at Michael Mørkøv og Alex Rasmussen har været så stærke sammen.

Hjemmebaneheltene løb med sejren efter seks fantastiske dage i Ballerup. Et fantastisk 6-dagesløb er overstået. Jesper Mørkøv og Christian Grasmann snuppede andenpladsen, enorm fortjent efter førstnævntes bedste løb nogensinde. Leif Lampater og Marcel Kalz tog tredjepladsen.
 

Samlet slutstilling
1 Alex Rasmussen - Michael Mørkøv 382
 

1 omgang efter
2 Jesper Mørkøv - Christian Grasmann 252
 

2 omgange efter
3 Leif Lampater - Marcel Kalz 284
 

3 omgange efter
4 Jasper de Buyst - Marc Hester 379
 

9 omgange efter
5 Andreas Müller - Andreas Graf
 

27 omgange efter
6 Nick Stöpler - Mathias Krigbaum 103
 

32 omgange efter
7 Martin Blaha - Vojtech Hacecky 59
 

33 omgange efter
8 Jake Duehring - Daniel Holloway 124
 

36 omgange efter
9 Denis Rugovac - Martin Hacecky 115
10 Melvin Van Zijl - Didier Caspers 79
 

39 omgange efter
11 Sebastian Wotschke - Hans Pirius 118
 

41 omgange efter
12 Jiri Hochmann - Achim Burkart 55
 

43 omgange efter
13 Nikola Aistrup - Jonas Aaen 111
 

44 omgange efter
14 Simon Bigum - Elias Helleskov Busk 135
 

48 omgange efter
15 Manuel Cazzaro - Filippo Fortin 129

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
DEL
INFO
Ballerup 6-dagesløb
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?