Analyse: Er Hammer Series et forfriskende pust?

Der manglede ikke store armbevægelser, da en gruppe af de største WorldTour-hold for efterhånden snart to år siden gik sammen om at etablere den nye Velon-organisation. I en cykelverden, hvor magtkampene mellem UCI og løbsarrangørerne med ASO i spidsen, har stjålet den politiske agenda totalt, er hold og ryttere ofte blevet overset og har følt sig som magtesløse tilskuere, og det har i mange år ansporet nogle af de mest magtfulde managere at plædere for øget sammenhold mellem de største mandskaber. Resultatet blev skabelsen af Velon, der siden har givet holdene en mere magtfuld forhandlingsposition over for løbsarrangører og ført til skabelsen af flere nye initiativer, der primært har haft som mål at øge involveringen af fans.

Den langsigtede målsætning for Velon er at styrke det meget skrøbelige fundament under holdene, der i dag lever en meget usikker tilværelse på nåde hos en håndfuld pengestærke sponsorer. Helst vil man gerne have snablen ned i kassen med tv-penge hos organisationerne bag de store løb, men ikke overraskende er ASO meget lidt villige til at åbne for hanerne. I stedet har man selv forsøgt at udnytte, at man med ”ejerskabet” til sportens stjerner selv sidder på en vis magtposition, som kan benyttes til selv at gå ind i arrangørbranchen. Ved at garantere tilstedeværelse af flere sportens topnavne har man muligheder som andre idemænd bag nye løb ikke har.

Resultatet er tilblivelsen af den nye Hammer Series, der ikke blot er et nyt løb, men et forsøg på at nytænke den ellers meget konservative landevejssport. Første udgave blev afviklet i Limburg i weekenden, hvor det nye banebrydende løbskoncept blev testet for første gang, og planen er, at serien på sigt skal omfatte flere årlige afdelinger. Næste udgave er allerede planlagt til at finde sted i forbindelse med det norske Tour des Fjords næste forår, og håbet er, at man kan skabe en succes, der i kraft af øget faninvolvering og solide tv-indtægter kan sikre en ekstra kilde til kapital for de nødlidende hold, hvis skrøbelighed blev sat under lup så sent som i denne uge, hvor det i forvejen økonomisk svagt funderede Cannondale-mandskab offentliggjorde, at de er på jagt efter ny kapital.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Skabelsen af Hammer Series har været mødt med nogen skepsis, ikke mindst fra nostalgikere, der har svært ved at se, hvorfor man skal nytænke en sport, der på mange måder fungerer. Sandt er det da også, at det nye koncept har så mange ligheder med banecykling, at det næppe nogensinde vil kunne konkurrere med sportens med populære disciplin. Der er således en grund til, at det er landevejssporten, der har tiltrukket den største fanbase, og man skal være varsom med at ændre på det, der har etableret cykelsporten som en yderst populær idræt i stadigt større dele af verden.

Tanken er imidlertid, at Hammer Series skal været et supplement, der finder sted ganske få gange om året, ikke en revolution af sporten, og set i det lys var første afdeling på mange måder en succes. Specielt rytterne tog godt imod initiativet og syntes at være begejstrede for lidt afveksling i en sport, der for udøverne nok kan virke en smule monoton og ensformig. Også sportsdirektørerne fandt ny inspiration i at skulle gentænke deres ideer, og der var gik mange overvejelser forud for de enkelte løb i et forsøg på at være den, der knækkede koden til de nye regler bedst.

Forud for løbet var usikkerheden om den taktiske tilgang stor, og det må konkluderes, at den første afdeling ikke gav noget entydigt svar på, hvordan man bedst håndterer de nye discipliner. I det hele taget var der vel næppe mange, der blev meget klogere på det taktiske element, og det afspejler måske meget godt, at der er behov for visse ændringer, hvis konceptet skal vise sig bæredygtigt på sigt.

Den grundlæggende ide med at skabe et løb, hvor det er holdet, der hyldes, og hvor man testes inden for tre at sportens grunddiscipliner, klatring, sprint og tidskørsel, er god, men der er nok i høj grad behov for en forenkling af regelsættet. Pointgivningen er kompliceret - hvordan man er kommet frem til den håbløse pointskala er et mysterium - og det gør det vanskeligt for seerne at følge med. En af banesportens svagheder har netop været, at discipliner som point- og parløb har været svære at forstå for folk, der ikke dagligt følger sporten, og Hammer Series risikerer at lide samme skæbne, hvis ikke reglerne forenkles. Derudover skal man måske nytænke måden, hvorpå point omregnes til tidsforskelle i det afsluttende forfølgelsesløb - der til gengæld var underholdende og dramatisk - idet selv mange kommentatorer i både Danmark og udlandet slet ikke havde forstået de ikke helt enkle regler.

Det skal imidlertid ikke skorte på opbakning til initiativet herfra. Nytænkning skader sjældent, og som enkeltstående begivenheder, der afvikles et par gange om året, er Hammer Series et frisk initiativ, der kan skabe lidt afveksling i løbet af en lang sæson. Modtagelsen fra rytterne indikerer, at mange af dem har det på samme måde, og de greb løbet an med en entusiasme og et gåpåmod som en nyprofessionel, der vidner om, at løbet har sin berettigelse. Næste skridt er at lave de justeringer, der kan gøre løbene mere overskuelige og lette at følge. Det er ikke nødvendigvis nogen let sag, men der er på baggrund af debuten i hvert fald ingen grund til at skrinlægge projektet.

Dette er et uddrag af denne uges ugenanalyse.