Analyse: Hatten af for Jakob Fuglsang!

Feltet.dks cykelekspert Emil Axelgaard analyserer hver dag på etaperne, og der er store roser til Jakob Fuglsang. Analyserne er en fast del af alle optakterne til de store etapeløb, men i anledningen af Fuglsangs store bedrifter bringer vi analysen i en selvstændig artikel også. 

Mange var imponerede over Jakob Fuglsang i går - og med god grund. De færreste havde vel troet, at det kunne lade sig gøre at overgå den præstation, men det gjorde han ikke desto mindre på de sidste kilometer af cykelsportens mest ikoniske stigning. Da Richie Porte igen spillede med musklerne og igen, igen viste, at han i øjeblikket er verdens i særklasse bedste klatrer, var der kun én, der kunne følge med: Fuglsang!

Præstationen markerer et helt nyt niveau for danskeren, der aldrig har været blot i nærheden af en lignende præstation. Dauphiné er kendt som et af cykelsportens suverænt hårdeste løb, fordi alle er tæt på topformen, og alle er ivrige efter at overbevise deres hold om, at netop de fortjener at køre Tour de France. I år er feltet måske endda stærkere end nogensinde - og i dag var Fuglsang næstbedste mand!

Set i bakspejlet var det ikke helt uventet. Fuglsang havde allerede imponeret i går på en stigning, der egentlig var for stejl til at passe ham. Dagens mere moderate stigningsprocenter var langt bedre for ham, og her var han i stand til at køre fra Fabio Aru og Chris Froome, der i går var et niveau over ham. Det lover godt, da stigninger som Mont du Chat er sjældne i Frankrig, men det udestår stadig for Fuglsang at bekræfte styrken på en ”rigtig” bjergetape med mange stigninger. Det får han muligheden for søndag, hvor evnen til at restituere bliver en nøglefaktor. Umiddelbart burde det passe fint til den danske dieselmotor, men han havde utvivlsomt foretrukket en længere etape og måske en knap så stejl målstigning. Søndag bliver den store test for danskeren.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Det gør det også for Porte, men der er nu ingen grund til at være bekymret for australieren. Ikke blot understregede han i dag sin status som løbets klart stærkeste rytter - hans BMC-mandskab leverede også en fremragende præstation. Specielt Ben Hermans imponerede stort ved at føre i den hårde modvind stort set hele vejen op ad Col du Sarenne, og forinden havde Amael Moinard og Brent Bookwalter gjort et stort stykke arbejde. På et tidspunkt, hvor de fleste hold var decimerede, sad BMC stadig med seks mand, og dn eneste malurt i bægeret var, at Nicolas Roche ikke kunne følge op på de ellers lovende takter.

Den store skuffelse var naturligvis Chris Froome, der fik sig en kolossal dukkert. Indikationen har været der helt siden Romandiet Rundt, og efter den katastrofale enkeltstart var der for alvor grund til at stille spørgsmålstegn ved Tour-kongens form. I går så det opløftende ud, men i dag var briten igen i store vanskeligheder. Nu kan det ikke længere afskrives som tilfældigheder: trods de lovende takter i Catalonien i marts er Froome i 2017 ikke på sit højeste niveau.

Det betyder naturligvis i første omgang, at det ser næsten umuligt ud at forsvare titlen i Dauphiné, men det er naturligvis langt mere bekymrende, at der ikke er megen tid til at finde Tour-formen. Havde dette været næsten ethvert andet år, kunne han stadig være fortrøstningsfuld, men med den form, Porte har vist, er det nedslående. Interessant er det imidlertid, at han har været stærk på meget svære stigninger både i Catalonien og her, mens det har knebet i de lettere finaler i Romandiet og i dag. Hvis den tendens holder, burde han igen være god i morgen. Det halmstrå kan han foreløbig klynge sig til.

Opløftende var det at se Fabio Aru bekræfte den fine form, selvom han ikke helt kunne holde niveauet fra i går. Det var måske, hvad der kunne forventes efter så lang en løbspause, men det er i hvert fald nu klart, at han bliver klar til Touren. Som vi skrev i går, er det skidt for Fuglsang, da Aru som udgangspunkt er forrest i hierarkiet, men det er klart, at dagens indsats naturligvis øger chancen for, at danskeren kan starte løbet på lige for mod den italienske stjerne.

Det var også en fornøjelse at se den altid offensive Romain Bardet igen animere en etape, der ellers blev slået lidt ihjel af den hårde modvind på Col de Sarenne. Franskmanden er aldrig bange for at angribe fra distancen, og det blev igen belønnet i dag - som det gjorde i Dauphiné i 2015 og 2016 og i Touren sidste år. Der er ingen tvivl om, at han har øjnene rettet mod podiet, og vi kan vente endnu en stor offensiv fra den franske helt i morgen.

Alejandro Valverde fik sig endnu en lille dukkert - efterhånden en sjældenhed - og det er klart, at han ikke er på sit topniveau. Det er imidlertid ikke usædvanligt for en mand, der siden sit comeback aldrig har været 100% i dette løb, og der er ingen grund til at være bekymret. Det er der heller ikke for Alberto Contador, der trods sin afslappede tilgang kører fint. Det er tydeligt, at han vitterligt har den mentalitet i dette løb, som han havde i 2009 og 2010, hvor det alene handler om at forberede sig til Touren, og set i det lys må han være yderst begejstret for at køre fra Chris Froome.

Også Dan Martin viser igen, at hans evner i de høje bjerge er kraftigt forbedret, ligesom Emanuel Buchmann bliver ved med at imponere og for alvor giver løfter for tysk cykelsport, de har manglet en klassementsrytter. Mest imponerende er dog Tiesj Benoot. Der var næppe mange, der havde troet, at den belgiske klassikerstjerne ville køre klassement i et bjergløb, men i dag smed han altså kun 11 sekunder til Froome bare tre uger fra Tour-starten. Det er temmelig bemærkelsesværdigt - for nu at sige det mildt!

Simon Yates fik sig en ordentlig dukkert igen. Briten er normalt ret stabil, og det kan derfor kun betragtes som overraskende, at han har mistimet formen så meget. Det er bekymrende for Orica-Scott, der satser på at bruge ham som en sikkerhedsgaranti, hvis Esteban Chaves - der ellers viser overraskende gode takter - ikke når at finde formen.

Endelig fortjener Peter Kennaugh og Ben Swift en kommentar. For anden gang i karrieren sikrede Kennaugh sig en etapesejr i dette løb og bekræftede dermed igen, at han altid er fremragende på denne tid af året. Dermed anbefalede han også sig selv til Tour-holdet, men hans problem er, at han er et totalt wildcard. Således er han kendt som en af feltets mest ustabile ryttere, og han er før eksploderet i Touren. Derfor kan hans gode form nu vise sig at være helt væk om en måneds tid - også selvom han skulle følge op på dagens sejr ved at tage sin tredje britiske mesterskabstitel på hjemøen Isle of Man et par uger.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Endnu mere imponerende var dog Ben Swift. Det har længe været kendt, at briten er den af sprinterne, der klatrer bedst, og han har imponeret gang på gang i sin hjælperytterfunktion for Froome. At han kan blive nummer 2 på en bjergetape til Alpe d’Huez ved at køre fra sin kaptajn Diego Ulissi, er dog intet mindre end sensationelt og vidner om hans kolossale potentiale. Det er synd, at han er blevet puttet i sprinterkassen, for han bliver aldrig hurtig nok til at vinde mange massespurter. I stedet skulle han bruge sin alsidighed langt mere.

Læs hele Feltet.dks store optakt til morgendagens kongeetape af Criterium du Dauphiné.