Analyse: Hvem havde set det komme?

Hvem havde set det komme? Netop som Touren så ud til at være afgjort, Sky havde lagt løbet i et jerngreb og gjort alt klart til, at Chris Froome skulle lukke løbet med en dominerende opvisning på stigningen op til Peyragudes, skete det, ingen vil havde forudset. 

For første gang i sin regeringstid lykkedes det rivalerne at køre for briten på en stigning i løbets første halvdel, og for første gang måtte han endda afgive trøjen ufrivilligt. Efter at han havde lignet en mand i total kontrol i Jura-bjergene, havde alle rivalerne indrømmet, at det ville blive meget svært at vælte Tourens konge, men i dag viste han helt uventede svaghedstegn.

At det ikke bare kom bare på iagttagere, var tydeligt på den måde, etapen udviklede sig. Havde man fornemmet svaghedstegn hos Froome, er der ingen tvivl om, at Romain Bardet og Fabio Aru havde forsøgt sig allerede på Col du Peyresourde. Deres passivitet var imidlertid en klar indikation af, at også de anså Froome og det ellers så suveræne Sky-mandskab som usårlige, og man kunne tydeligt på Aru se, at han ikke havde drømt om at fuldende sin samling af grand tour-førertrøjer allerede i dag.

Nedturen kom også helt uventet for Froome. I vores optakt havde vi ventet, at et udbrud ville køre hjem, men Sky viste allerede med det samme, at de havde planer om at vinde etapen med deres kaptajn. Det vidner om, at også Froome var overbevist om, at også han var løbets stærkeste rytter, og derfor må resultatet være kommet som et mindre chok.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Nederlaget er yderst bekymrende for Froome, der ikke kan afskrive det med, at afslutningen ikke passede ham. Han er normalt ganske god på korte, stejle ramper, og faktisk har han i Vueltaen altid opnået sine bedste resultat i netop denne type finaler. Snarere er det Bardet og Aru, der normalt ville have det sværere i en afslutning som denne. Heller ikke den øvrige del af etapen burde være til ugunst for Froome, der kun kan forklare nederlaget med, at han var oppe imod stærkere ryttere.

Det er imidlertid stadig farligt at drage forhastede konklusioner. Naturligvis er det bekymrende for Froome at få sig en lussing i dag, specielt fordi det kommer i en sæson, hvor han i forvejen har vist adskillige svaghedstegn, men der er samtidig visse indikationer, der kunne pege i retning af, at han vil være i stand til at rejse sig. I de foregående år i Vueltaen har han altid været relativt ustabil og vekslet mellem gode og dårlige dage, og også i årets Dauphiné har det været tilfældet. Her var han eksempelvis sammen med Porte løbets stærkeste rytter på både 6. og 8. etape, mens han faldt igennem på 7. etape. Der er derfor ganske god grund til at tro, at han vil være betydeligt stærkere måske allerede i morgen.

Samtidig er det værd at huske, at Froome reelt stadig er at betragte som løbets førende rytter. Ganske vist kører han ikke i den gule trøje, men han har enkeltstarten i baghånden. I teorien tager han mindst et minut på Aru, Bardet og Uran på 20. etape, og derfor har han stadig en solid buffer. Hans rivaler skal stadig angribe ham, hvis de vil gøre sig håb om at vinde løbet.

Resultat ændrer imidlertid løbets dynamik totalt. Nu er det pludselig Astana, der skal kontrollere løbet, og det har de på ingen måder holdet til. Jakob Fuglsang er et såret dyr, der slet ikke kan yde sit bedste, og holdet har allerede mistet Dario Cataldo. I dag gjorde Andrey Zeits og Bakhtiyar Kozhatayev det fint, men de var begge væk, da der sad 30 mand i feltet. Det er med nogen bekymring, det kasakhiske hold kan konstatere, at deres to nærmeste rivaler kører for feltets to klart stærkeste mandskaber. I virkeligheden kunne han ikke overtage trøjen på et værre tidspunkt, da netop 13. etape indbyder til angreb fra distancen og til, at man forsøger at isolere italieneren.

Det er imidlertid ikke helt let for Sky at ramme den rette taktik. Konventionel logik vil tilsige, at man går i offensiven med Mikel Landa og Mikel Nieve, der begge ligger til i klassementet. Specielt Landa virker skræmmende stærk - måske var han endda dagens stærkeste mand - og dermed har man et par våben at spille. Det er imidlertid ikke helt så enkelt. Froome er stadig deres bedste bud på en samlet vinder, og det er usikkert, om Sky for alvor tror på baskeren. På 8. etape havde man også Landa i udbrud, men her valgte man alligevel at holde gruppen i snor. Hidtil har strategien været, at det var 100% for Froome, og det har næppe ændret sig.

På den anden side er situationen nu også dramatisk forandret. Klassementet er helt anderledes, og antallet af vinderkandidater er kraftigt reduceret.  Hvis Landa eksempelvis kommer med i en stor gruppe tidligt på 13. etape, er han med 100% sikkerhed den bedst placerede. I den situation vil Sky naturligvis med sindsro kunne læne sig tilbage og lade Astana forsøge at hente den baskiske klatrer, hvilket de slet ikke vil være stærke nok til.

I den sammenhæng skal også Ag2r beslutte sig for, hvad de vil. Der er ingen tvivl om, at Bardet nu for alvor lugter den samlede sejr, og han har et langt stærkere hold end Aru. Det kan bruges offensivt til at destabilisere løbet, men han kan også ende som en allieret for Aru i et forsøg på at kontrollere Skys pludselig meget offensive klatrere. Det bliver en meget lang nat for de tre førende holds sportsdirektører, når de skal finde ud af, hvordan der skal reageres på en etape, der ikke kan blive andet end yderst dramatisk, ikke mindst fordi både Aru og Bardet naturligvis vil udnytte Froomes aktuelle svaghed til at forsøge at vinde mere tid, inden han evt. måtte blive stærkere igen senere i løbet.

Etapen understregede også, at Rigoberto Uran skal tages seriøst i kampen om den samlede sejr. Det er klart, at mest opmærksomhed samler sig om Aru, Bardet og Froome, men hidtil har colombianeren været på niveau med de tre bedste. På Mont du Chat var han faktisk bedre end både Aru og Bardet, og i dag sluttede han også meget stærkt af og kom forbi Aru i finalen. Han har samtidig et ganske solidt hold med flere gode klatrere. Hans store problem er, at han i de forløbne to år har været dårligere på enkeltstarterne end alle sine rivaler - trods sin tidligere status som specialist. Til gengæld nyder han godt af sin status som underdog, og hvis Froome, Aru og Bardet viser sig at være nogenlunde på samme niveau, vil Uran ikke være sen til at gribe sin chance. I givet fald kan han blive svært at slå - hvis han vel at mærke kan undgå de udsving, der typisk har præget ham i sine grand tours. Og så må han ærgre sig over, at han i dag fik en tidsstraf på 20 sekunder, angiveligt for at have modtaget en ulovlig flaske (selvom det i skrivende stund ikke er bekræftet).

Man må også tage hatten af for Dan Martin. Ireren er tydeligvis voldsomt hæmmet af sit styrt, men han viste endnu en gang, at han er en gudsbenådet fighter. Han kan lide som få andre, og selvom han lignede en mand, der hele vejen op af Peyresourde kunne eksplodere hvert øjeblik, fandt han endda kræfter til slut til også at køre med om etapesejren. Det er en grum skæbne, der har kostet ireren muligheden for at køre med om podiepladserne og nu muligvis endda to etapesejre. Han havde utvivlsomt vundet spurten i søndags, og havde han været på 100%, ville han have været meget svær at slå i dagens Fleche Wallonne-finale.

Også Louis Meintjes er helt som ventet på vej frem. Sydafrikaneren har ganske vist været skuffende i løbets indledende del, men nu er dieselmotoren for alvor kommet i omdrejninger. Hans styrke har altid været, at han bliver bedre og bedre, og det er særdeles lovende, at han kunne slutte så godt af i en eksplosiv finale, der slet ikke passede ham. Han er stadig langt efter Simon Yates i kampen om den hvide trøje, men briten får kam til sit hår i Alperne, hvor de lange stigninger passer Meintjes langt bedre.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Endnu en gang må vi også fremhæve George Bennett. Lige siden sidste års Vuelta har newzealænderen overgået sig selv gang på gang. Det startede med den overraskende top 10 i det spanske etapeløb, hvor han helt uventet pludselig endte med at køre klassement efter Steven Kruijswijks exit, og det fortsatte i foråret, hvor han klatrede på et helt niveau, kulminerende med den samlede sejr i Tour of California. Nu er han så pludselig helt uventet endt i rollen som klassementsrytter i Touren, hvor han stillede til start med intentionen om at jagte etapesejre og derfor smed tid i den første uge, og i dag viste han tydeligt, at han er en af løbets stærkeste. I teorien burde stigningerne i Alperne endda passe ham bedre, og sidste år blev han bestemt ikke dårligere i Vueltaens tredje uge. Det tegner lovende for en mand, der for bare et halvt år siden så ud til at få ødelagt sin sæson af kyssesyge!

Drømmen om, at Alberto Contador og Nairo Quintana ville kunne rejse sig og komme tilbage i klassementet, ser også ud til at være brast. Contador viste sig egentlig at være langt stærkere, end man kunne frygte, men han er stadig så hæmmet af sine skader, at der ingen smutvej er tilbage til kampen om podiepladserne. Der er dog næppe tvivl om, at han vil angribe som besat i storstilede offensiver fra distancen fra nu af. For ham handler alt nu om at vinke farvel til Touren ved at sikre sig en stor etapesejr.

Mere nedslående er det for Quintana. Han kan ikke forklare de svare præstationer med styrt. For ham er der kun én årsag: at det storstilede Giro-Tour-projekt er kikset med et brag. Vi har altid tvivlet meget på hans optimistiske teori om, at han ville kunne nå et højere niveau i sin anden grand tour, og den lektie har han nu også selv måttet gøre. Han skal have ros for forsøget, men det er næppe noget, han forsøger igen foreløbig. Også for ham gælder det nu om at forsøge at redde sin deltagelse ved at tage en stor etapesejr i Alperne, hvor etaperne passer ham bedre. Desværre tyder det for ham på, at formen går den forkerte vej.

Læs hele optakten til 13. etape, hvor Feltet.dk forventer et sandt festfyrværkeri nu. Husk at sætte picks på den spændende etape inde på www.fanpicks.dk.