Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: RCS Sport - ANSA / PERI - ZENNARO

Avermaet snød Sagan igen

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

14.03.2016 kl. 15:51 af Jesper Johannesen.

Det lignede på papiret en noget mere udramatisk affære, end det blev til, da rytterne skulle ud på 6. etape af Tirreno-Adriatico. I sidste ende var Greg Van Avermaet dagens hurtigste foran verdensmester Peter Sagan.

Den sidste linjeløbsetape i Tirreno-Adriatico stod på menuen i dag forud for morgendagens altafgørende enkeltstart. 6. etape var en flad en af slagsen med en tricky rundstrækning i finalen.

 

Da dagens obligatoriske morgenudbrud blev hentet, arbejdede Tinkoff hårdt for Peter Sagan til dagens sidste indlagte pointspurt, og det skabte samtidig et hul med holdkammeraterne Daniele Bennati og Oscar Gatto, Greg Van Avermaet, Michal Kwiatkowski og Etixx-QuickStep-trioen Zdenek Stybar, Fernando Gaviria og Matteo Trentin.

 

Hjælperne sled sig op for deres kaptajner i udbruddet, og til sidst skulle Kwiatkowski, Stybar, Sagan og Van Avermaet spurte om sejren. Her viste Van Avermaet sig som den stærkeste foran Sagan og Kwiatkowski, og belgieren overtog samtidig også førertrøjen fra Stybar. Han fører med syv sekunder til tjekken og otte sekunder til Sagan inden løbets sidste etape i morgen.

 

Etapereferat

Efter den uventede hviledag i går skulle rytterne i dag ud på en de nemmeste etaper i årets Tirreno-Adriatico. Etapen var mestendels flad med nogle bump på rundstrækningen til sidst.

 

Der var stor aktivitet fra start, og mange forsøgte at komme væk. Mirko Selvaggi (Androni), Valerio Agnoli (Astana), Stefano Pirazzi (Bardiani), Ricardo Vilela (Caja Rural), Nikolay Mihaylov (CCC) og Federico Zurlo (Lampre-Merida) var de heldige til at forme dagens udbrud, og de opbyggede undervejs næsten seks minutters forspring.

 

ORICA-GreenEDGE stod for det meste af føringsarbejdet i feltet, og de holdt hele tiden udbruddet i passende snor. Med 40 kilometer igen var forspringet nede på et minut, og så tog Tinkoff over for at gøre løbet hårdt for Peter Sagan.

 

Pointspurt og nyt udbrud

Foran begyndte udbryderne at angribe hinanden, og det betød ikke overraskende enden på deres tid i front. Tinkoff øgede farten og samlede det hele forud for dagens sidste indlagte spurt, hvor der var tre, bonussekunder at hente. Sagan tog tre foran Greg Van Avermaet (BMC), som fik to sekunder.

 

Spurten skabte lidt udskilning, så Sagan sammen med holdkammeraterne Daniele Bennati og Oscar Gatto, Van Avermaet, Michal Kwiatkowski og Etixx-QuickStep-trioen Zdenek Stybar, Fernando Gaviria og Matteo Trentin kom væk fra feltet. De fik hurtigt et halvt minuts forspring.

 

Vincenzo Nibali (Astana) og Jan Bakelants (AG2R La Mondiale) angreb bagved for at komme op til frontgruppen, men BMC holdt ham i snor. En ny gruppe med Alejandro Valverde (Movistar) og Jakob Fuglsang (Astana) angreb nu, men de fik heller ikke hul. Movistar og Fabian Cancellara (Trek-Segafredo) satte sig frem og arbejdede hårdt for at hente frontgruppen, som havde 20 sekunder med seks kilometer igen.

 

Sagan knokler - og betaler

Et styrt i feltet hjalp ikke på at hente udbruddet, og efterhånden var kræfterne begyndt at være brugt op, så flere ryttere angreb uden held. Flere blev sat fra udbruddet, der med to kilometer kun bestod af Sagan, Gatto, Stybar, Kwiatkowski og Van Avermaet. Sagan tog en hård føring, inden han overlod arbejdet til Gatto under kilometerporten.

 

Kwiatkowski åbnede en meget lang spurt og knækkede rytteren i førertrøjen, Stybar, på det. I stedet bragede Van Avermaet, der havde siddet meget over, forbi og slog Sagan i spurten om etapesejren. Bagved slog Caleb Ewan (ORICA-GreenEDGE) Valverde i feltets spurt om femtepladsen.

 

Van Avermaet overtog med de ti bonussekunder på stregen også løbets førertrøje fra Stybar, som oven i købet tabte fire sekunder på opløbet. Belgieren fører med syv sekunder til tjekken og otte til Sagan. Løbet slutter i morgen med en ti kilometer lang enkeltstart.

 

SENESTE

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk