Seneste billedgalleri

Trofeo Laigueglia 2012

1

2

3

4

Klik for at søge på feltet.dk

« Forrige|Næste »11.11.2011 kl. 16:06 af Henriette Brandt. Foto: MBaek.dk

Blue Water Cycling henter ny sportsdirektør

Del på Twitter
Del på Facebook

Blue Water Cycling får ny sportsdirektør i den kommende sæson. Brian Henriksen, kommer til, og sammen med den øvrige ledelse skal han i weekenden mødes med rytterne.

 

Rytterne og ledelsen bag Blue Water Cycling samles i denne weekend på heden i Herning, hvor dagsordenen vil være at danne rammerne omkring sammenhold mellem og ryttere ledelse samt bevægelse og sjove tiltag og udfordringer.

 

”Det er lykkedes os, at få samlet en rigtig bred og talentfuld trup af ryttere på holdet, hvilket vi er rigtig stolte over. Jeg er ikke i tvivl om at holdet har en rigtig god sammensætning – både talentmæssigt på det sportslige plan men også socialt, hvilket er en yderst vigtig faktor især når vi snakker cykelsport,” udtaler team manager Morten Brinch Jensen

 

Blue Water Cycling har fra næste år tilknyttet Brian Henriksen som ny sportsdirektør. Brian Henriksen kommer fra Team Concordia Forsikring, og Morten Brinch Jensen ser frem til samararbejdet.

 

”Foruden rytterne, er der samlet en ledelse bag holdet, der allerede arbejder rigtig godt sammen og er meget opsat på, at dette projekt skal være nyskabende og til gavn for rytterne,” lyder det.

 

”Vi får i Brian Henriksen en kæmpe forstærkning på sportsdirektør siden,” supplerer sportsdirektør René Jacobsen. ”Han er meget engageret, motiveret og derudover kommer han med en masse vigtig rutine. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med Brian og er helt sikker på, at vi med Brian på holdet kommer til at stå endnu stærkere i 2012.”

 

Brian Henriksen selv glæder sig også til de nye udfordringer.

 

”Jeg sætter meget stor pris på stadig at være med på allerhøjeste niveau i Danmark. Som en del af mit engagement i cykelsporten har jeg derfor nu valgt at satse på et stærkt samarbejde med Blue Water Cycling. Udfordringer og udviklende projekter har altid haft min helt store interesse, og når der så er tale om en god kombination her på Blue Water Cycling, så skulle jeg egentlig bare selv tage beslutningen om at være med,” forklarer han og tilføjer, at han har høje ambitioner.

 

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg vil arbejde på at hæve ambitionsniveauet for mine ryttere - og derved kunne rykke nogle lidt tættere mod drømmene.”

 

”Med Blue Water Cycling forventer jeg helt ubetinget at få tildelt en plads blandt de deltagende hold i Post Danmark Rundt - Det er ikke et mål i sig selv, det bliver aldrig her et mål bare at deltage, men måske mere for at melde en klar status ud til det niveau vi ønsker," slutter Brian Henriksen

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SEKTION: LIGE NU - VUELTA ANDALUCIA

Vis valgte

SEKTION: LIGE NU - TOUR OF OMAN

Vis valgte

SEKTION: NYT OM TEAM SAXO BANK

Vis valgte

SEKTION: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte

SEKTION: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte

SEKTION: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte

SEKTION: GIRO D'ITALIA

Vis valgte

SEKTION: TOUR DE FRANCE

Vis valgte

12345678 Større

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk