Boganmeldelse: Cykelsport-aldersrelateret træning 10-18

Her på Feltet.dk kan og ved vi mange ting. Men at være eksperter i træning af børne-/ungdomsryttere er vi ikke. Om det også er nødvendigt for at læse og bedømme Dansk Cykel Unions udgivelse, Cykelsport – aldersrelateret træning 10–18 år, kan naturligvis diskuteres, men for også at kunne se kritisk på bogens mere tekniske indhold har vi til denne boganmeldelse hentet alliance udefra.

Rune Larsen fra træningsvirksomheden AimHigh har prøvet det hele: At blive trænet som ungdomsryttere, at være talentfuld og ambitiøs nok til landholdsudtagelse og semiprofessionel karriere – og siden at være træner på både klub- og landsholdsniveau for landevejsryttere såvel som for MTB-ryttere.

I dag træner og coacher han ryttere på alle niveauer. Denne tunge ballast var vi på Feltet.dk ikke sene til at trække på ved at opfordre Rune Larsen til at læse bogen og efterfølgende dele sine tanker med os. Men først lidt generel information om udgivelsen.

De unges udviklingstrin
Bogen er målrettet trænere af ungdomsryttere og er disponeret efter de udviklingstrin, både drenge og piger går igennem i ungdomsårene. De enkelte kapitler om træning før, under og efter puberteten indeholder en indføring i de fysiske, sociale og psykologiske vilkår, som gør sig gældende for de unge i netop disse perioder. Samtidig anviser bogen trænere til, hvordan de dels skal forholde sig til de unge – som træner – og dels hvordan de unge bedst trænes, så deres talent udfoldes og udvikles.

Indledningsvis indeholder bogen et kapitel, som diskuterer netop talentbegrebet. Og idet bogen overordnet handler om talentudvikling og de ”unges sportslige potentiale til absolut internationalt topniveau”, er det et oplagt og relevant sted at starte. Efter de tre nævnte hovedafsnit følger kapitler om supplerende fysisk træning, sportspsykologi og ernæring.

En case introducerer og afrunder bogens temaer, og denne bibringer det ellers noget konkrete og tekniske indhold lidt prosa – om end casen ikke just er opmuntrende læsning og fortæller historien om en talentfuld rytter, som ender med at opgive sin karriere, før den rigtig er begyndt. Et måske lidt pudsigt valg, som imidlertid og delvis opvejes af Chris Anker Sørensens korte, men opmuntrende bidrag til bogen.

Bred målgruppe
Gennemgående er Cykelsport – aldersrelateret træning 10–18 år letlæselige, og har man interesse i cykeltræning – uanset motiv for at ville kende til træning af børne-/ungdomsryttere – også spændende læsning.

Disse sidste betragtninger er Rune Larsen enig i, idet han overordnet mener, at forfatterne er sluppet rigtig godt af sted med bogen. Den vil, ifølge ham, være et meget brugbart redskab for ungdomstrænere, men kan i ligeså høj grad læses af både de unge selv og af deres forældre. Bogen er med andre ord velegnet og vigtig læsning for flere målgrupper.

Lidt paradoksalt burde den måske først og fremmest blive læst af erfarne, garvede ungdomstrænere, mener Rune Larsen: De har nemlig ofte brug for at få justeret eller udfordret deres syn på træningsmetoder. Nye i ungdomstrænerbranchen vil derimod mere naturligt opsøge denne form for litteratur, uddyber han. For begge parter er bogen i hans øjne dog tiltrængt og kan bruges som både en indføring, et opslagsværk og oplæg til debat.

Talentbegrebet til diskussion
Et af de emner, som naturligt lægger op til debat, er den indledende afklaring af talentbegrebet. Dette bliver dermed også en gennemgående rød tråd i bogen.

Og det er et vigtigt emne, men samtidig en svær balancegang, vurderer Rune Larsen. For bogens ærinde er at give værktøjer til først og fremmest at skabe ryttere på højt og gerne internationalt niveau, men samtidig vil bogen ikke ekskludere nogen. Derfor defineres talentbegrebet meget – og måske for – bredt, synes han.

”De kommer fint omkring begrebet, men der er måske lidt for meget breddeperspektiv over den måde, de behandler det på”. ”Ikke på noget tidspunkt skriver de; at alle kan ikke blive gode. Og det er jo et faktum. De går til det fra den modsatte vinkel og siger, at alle kan blive rigtig gode, og at man kan træne sig til rigtig meget. Det er rigtigt, at man kan træne sig til meget, men alle kan bare ikke blive gode.”

Talent-faktorer
Dog erkender Rune Larsen, at begrebet er dynamisk,  og at der kan ske meget i løbet af et barns udvikling. Men han fastholder sin anke mod den grundlæggende forklaring af talent, som findes i bogen. At der udover struktureret træning skal nogle særlige genetiske forudsætninger til for at skabe ’gode’ cykelryttere, fremstår således ikke klart.

Som eksempel nævner han, at bogen opererer med særligt fem faktorer til samlet at beskrive et idrætstalent: Fysiologi, motorik, psyke, sociologi og kognition. Men han savner en mere direkte rangering af disse faktorer. Her placerer Rune Larsen selv de fysiologiske og psykiske egenskaber, som de absolut vigtigste: ”Helt på bundlinjen, hvis ikke du har fysiologien i orden, så har du bare et stort handicap i cykelsport”, understreger han.

Samtidig er der massevis af eksempler på topryttere uden god motorik, hvilket altså nok får dem til at styrte hyppigere end andre, men ikke forhindrer dem i at nå langt. Tænk blot på Tyler Hamilton og Frank Schleck, selvom sidstnædnte er sluppet uskadt gennem første uge af årets Tour.

Sociale kompetencer
På samme måde tager Rune Larsen også fat på de tendenser bogen har til at understrege og ville fremme de sociale kompetencer – vigtigheden af at kunne indgå i fællesskaber. Det må erkendes, at ryttere der vil og kan nå langt, ikke altid er de socialt bedst begavede, hvilket man jo må lære at tackle på en konstruktiv måde.

”Ofte er de allerbedste er jo nogle lidt mærkelige folk. De er bare anderledes, og hvis man skal være verdens bedste, er det ikke sikkert man skal være en god kammerat. Jeg opfatter tit de store talenter som nogle, der stikker ud på nogle områder. Men man vil gerne presse dem ned dér, hvor man også er en god kammerat”, siger Rune Larsen og problematiserer altså det generelt lidt skeptiske syn på evnen til at være egoistisk i elitesport. Også blandt de unge talenter.

”Kasserer man dem, som mangler nogle sociale kompetencer, eller som ikke passer ind i en grundopfattelse, så risikerer man at kassere nogle af dem, som kan blive de allerstørste talenter. Det er ikke en forudsætning, at man afviger socialt, men det er kendetegnende ved mange af de dygtigste.”

Det skal være sjovt
Rune Larsen har yderligere nogle anker – elementer i bogen med plads til afklaringer og forbedringer. Først og fremmest undrer det ham, at det i bogen anbefales, at børn ikke kører mere end to konkurrencer om måneden. Den anbefaling forstår han af to årsager ikke: Det anføres i bogen, at børn restituerer hurtigere end voksne, hvorfor der fysisk ikke burde være nogen restriktioner.

Men vigtigere er, at børn – ud fra Rune Larsens egen erfaring, men også fremhævet i bogen – skal børn og unge have det sjovt med at cykle. Her kan man berettiget antage, at de fleste børn kører på cykel, fordi de kan lide konkurrencen, synes den er sjov. Så hvorfor anbefale trænerne at begrænse de unge udøveres mulighed for at stille op i konkurrencer, spørger han. Det synes ikke rigtig at hænge sammen.

Pigerne
På to andre områder mener Rune Larsen, at bogen er upræcis og skaber unødig forvirring. Igennem bogen er der ikke helt overensstemmelse mellem, i hvilke udviklingstrin pigerne bliver placeret. Nogle gange placeres de med drenge i en højere klasse og dermed på ældre alderstrin, hvilket er meningsfuldt set i lyset af, af pigernes fysiologiske og mentale udvikling går forud for drengenes. Andre steder i bogen placeres pigernes imidlertid med yngre eller jævnaldrende drenge.

Det, mener Rune Larsen, er med til visse steder ”at understøtte den misforståede opfattelse der er, at pigerne skal passes lidt på. Ikke for hårdt, først senere og ikke for meget – med mindre man gerne vil have dem til at blive den der bløde mellemvare”. ”Og det er bare ikke rigtigt. Piger, der skal blive gode, de skal træne lige så meget som drengene”.

Også med hensyn til kost gør den opfattelse sig gældende. I bogen hedder det, bl.a. at ”denne naturlige fedtdeponering må naturligvis ikke tolkes som udtryk for dårlig ernæringsmæssig disciplin”. Det resulterer dog ofte i, oplever Rune Larsen, at mange talentfulde piger senere skal kæmpe med at smide overflødige kilo.

Han vil ikke gøre sig til fortaler for, at pigerne skal sultes i ungdomsårene, snarere at trænerne skal ’opdrages’ til at hjælpe pigerne med en smule styring ligesom man bør hjælpe drengene. Måske vi her har at gøre med en rodfæstet kultur, som gør pigerne en bjørnetjeneste – om end det selvfølgelig er et kontroversielt emne.

Forvirring omkring syregrænsen
På et mere teknisk område forstyrrer det Rune Larsen, at forfatterne af Cykelsport – aldersrelateret træning 10–18 år holder sig til en traditionel opfattelse og redegørelse af ’syregrænse’ i træningsbrug. I bogen præsenteres ’syregrænsen’ eller AT som et resultat en bestemt mælkesyrekoncentration (laktat-niveau på 4 mmol), hvilket bygger på en forældet opfattelsen af kroppens begrænsninger.

Ifølge nyere viden om ’funktionel arbejdstærskel’, et begreb som defineres ud fra et funktionsniveau – en arbejdsintensitet, som kan opretholdes i et bestemt tidsrum – søger man med flere faktorer) at bestemme den intensitet, træningen skal relatere sig til. Funktionel arbejdstærskel er derfor et alternativt redskab, der vinder frem i cykeltræning. Det gør det, bl.a. fordi det er dynamisk og følger rytterens aktuelle fysiske og mentale styrke frem for eksempelvis hans/hendes puls, som ikke i samme grad flytter sig i takt med rytterens formkurve.

Man er med andre ord blevet klogere, og en forklaring – som den i bogen – af arbejdstærskel angivet i procent af VO2 max (som man går helt galt i byen med) eller med udgangspunkt i en laktatværdi (mælkesyrekoncentration i blodet på 4 mmol/liter) forekommer således anvendt for nemheds skyld mere, end for at opdatere trænere og andre på nyere viden, siger Rune Larsen. Og det er ikke godt nok i en bog som denne.

Han erkender, at det nemt kan blive en teknisk diskussion. Men da bogen netop omhandler træning og vil give anvisninger til korrekt træning, er det også en relevant og nødvendig diskussion, som burde tages.

Gode, men korte introduktioner
De tre afsluttende kapitler om fysisk træning, sportspsykologi og ernæring er mest af alt introduktioner til emner, der findes ganske meget andet tilgængelig viden om. Alligevel er det godt at have med i bogen og giver elementær grundindsigt i nogle væsentlige emner. Rune Larsen fremhæver bl.a. de afsnit i kapitlet om psykologi, som handler om identitet, og de udfordringer identifikationen som ’cykelrytter’ kan give. Og de sportspsykologiske øvelser, som kapitlet indeholder, opfordrer han derfor trænere til at anvende.

Om end det ikke ligefrem er et savn, så havde det i den sammenhæng også været et fint supplement at medtage noget tekst, som går i dialog med trænerne om deres rolle i relationen til de unge udøvere og de valg, de skal træffe i nogle vigtige år i deres tilværelse. Det er Rune Larsens egen erfaring, at man som træner kan få en vigtig plads i de unges liv, og her er det ikke uvæsentligt, at man også tør og kan vejlede dem i forhold til fx uddannelse. Her kunne bogen med fordel havet givet sit bidrag.

Noget andet, som han til gengæld savner i bogen, er et kapitel om skader – om typer af skader og hvordan afhjælpes og i mange tilfælde kan forebygges. Men i lige så høj grad om, hvordan man som træner holder det skadede talent til ilden.

Og til ilden – og i særlige perioder også fra den – skal de unge talentfulde udøvere holdes, hvis målsætningen om flere ryttere på internationalt topniveau skal lykkes. Hertil skal bruges indsigtsfulde, indlevende og motiverende trænere. Cykelsport – aldersrelateret træning 10–18 år tager et skridt i retning af at klæde disse trænere på, og kan give både disse og andre centrale målgrupper vigtige input til talentarbejdet.

Det mener altså Rune Larsen, som alt i alt hilser bogen velkommen i forsøget på at øge klubtræningen - selvom bogen også har basis for et par forbedringer.
  
Cykelsport – aldersrelateret træning 10 - 18 år

Af Bo Berg Overgaard (red.) m.fl.

Danmarks Cykle Union, 2011

200 sider
Pris: 199 kroner
 

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege