Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Boganmeldelse: Debutantens dagbog

Boganmeldelse: Debutantens dagbog

28. november 2009 22:17Foto: A.S.O.

Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter har sammen skrevet en bog om førstnævntes debut i Tour de France. Den er letlæselig, uhøjtidelig og underholdende - og mest af alt hyggelig.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hyggelig er bogen, fordi vi åbenhjertigt og med den unge cykelrytters egne, lune ord og vendinger – som man genkender fra interviews og hans blog på TV2 – bringes helt ind på livet af det cykelløb, som fascinerer os allermest. Hyggelig er den også, fordi bogen undgår at bevæge sig ind i de efterhånden mange gråzoner, som følger med cykelsporten i disse år. Og hyggelig er ”Debutantens dagbog”, fordi Chris Anker Sørensen simpelthen forekommer at være en fyr, man bare gerne ville cykle en god, lang tur sammen med, alt imens han time efter time belejligt kunne fortælle om både holdkammerater, konkurrenter og alt muligt andet stort og småt set inde fra.

En knægt fra Hammel 
For dybest set er det, hvad bogen primært består og drives af: Chris Anker Sørensen, med fødderne godt plantet på jorden, lader os komme meget tættere på såvel ham selv som på kammeraterne fra Team Saxo Bank og alt det andet, som følger med, når man tror, man kan forberede sig mentalt (og fysisk) på at være med i verdens største og hårdeste cykelløb.

Men som, viser det sig, man alligevel ikke helt kan forberede sig på. Knægten fra Hammel finder sig med andre ord kastet ind i et cirkus, som er ligeså hektisk, udmattende og krævende, som det er fascinerende, intenst og sjovt. Og den dobbelthed lykkedes det ham at formidle i den diktafon, som Dennis Ritter har udstyret ham med. De indtalte ord er efterfølgende blevet renskrevet – og omskrevet til en mere dramatisk nutidsform.

Blikket for det morsomme og skæve
Og det fungerer. Faktisk så godt, at bogen nær bliver spændende og dramatisk som en roman – ikke mindst fordi Chris Anker Sørensen altså fortæller med humor, selvindsigt og charme, og fordi han har en veludviklet evne til at sætte ord på både de nøgterne, pudsige og sommetider skæve iagttagelser. Han betror os, at han og de to andre danske deltagere af årets Tour de France, den nære ven samt hold- og værelseskammerat, Nicki Sørensen, og Brian Vandborg, har en fælles passion for tv-udsendelserne ”Casper og mandrilaftalen” og ”Klovn”, og det fornemmer man i Chris Anker Sørensens måde at se verden på.

Overraskende morsomt bliver det fx, når han udleverer sig selv og sine holdkammeraternes tilbagevendende sære samtaler og diskussionsemner ved både morgen og middagsbordet, og når Fabian Cancellara udstilles som et værre brokkehoved. Aldrig er han tilfreds med maden. Enten for meget af det ene eller for lidt af det andet. Eller når der gives eksempler på Andy Schlecks distræthed: Det er altid hans ting, der efterlades glemt i holdbussen. Og når B.S.’ soldaterfraser om, at ”de er på mission” spiddes. Mere skævt og nærmest poetisk bliver det til gengæld, når Chris Anker Sørensen møder ”omelet-muren” eller får medlidenhed med etapen før den længe ventede næstsidste etape med mål på Mont Ventoux. Tænkt hvis den nu havde følelser, funderer han: ”Jeg ville også føle mig overset, hvis jeg var den”.

Bogens tre sideløbende spor
”Debutantens dagbog” er bygget op i tre sideløbende spor. Det første er det, som på alle måder fylder mest, nemlig Chris Anker Sørensens dagbog. Det vil sige hans daglige indtalinger om alt fra cykelløb og dagsform, svingende selvtillid, lyst til at komme i udbrud samt den tiltagende sprogforvirring – efterhånden som trætheden sætter ind og behovet for søvn tager til – og til Bjarne Riis’ taktikmøder, refleksioner over feltets mest upopulære ryttere, almene tanker om livet som cykelrytter og om rollen som hjælperytter i særdeleshed samt karakteristikker af holdkammeraterne. Og meget, meget mere. Det er alt sammen, som nævnt, underholdende. Og hyggeligt.

De andre to spor har begge Dennis Ritter som forfatter og primært til formål at kommentere og understøtte dagbogsfortællingen. I det ene fortælles Chris Ankers Sørensens biografi. Der er selvsagt ikke meget at fortælle, når personen blot er 24 år, og der kredses hovedsageligt om det længerevarende sygdomsforløb, der så ud til at blive enden på den unge, lovende cykelrytters karriere. Det giver dog en glimrende forståelse af personen, og det er et rigtig godt træk ikke at bruge mere plads i bogen, end de trods alt få kapitler, det bliver til.

I det tredje spor er fokus snarere på cykelløbet og institutionen Tour de France og ikke på Chris Anker Sørensen. Kapitlerne kommer som de biografiske til at skabe en ramme om dagbogen. De er velskrevne, og Dennis Ritter balancerer behændigt mellem de personlige analyser, det berettende og den mere symbolladede form, man forbinder med kollegaen Jørgen Leth. Selvom enkelte af kapitlerne i mine øjne bliver lidt for meget af det gode, fx når Dennis Ritter føler trang til (med patos) at sætte egne ord på, hvor hårdt det var for ham selv at køre op af Mont Ventoux, klarer Dennis Ritter glimrende denne balancegang. Særligt når han fortæller om samarbejdet med Leth og Rolf Sørensen, og når han sætter Astana-holdets interne skærmydsler under lup. Grundlæggende er kapitlerne således med til at give bogen yderligere dybde og giver en god modvægt til dagbogen, som netop fokuserer på det nære og næppe ville kunne bære en hel bog i sig selv.

Tredje generations cykelbiografi
Man kan måske hævde, at vi er nået til en form for tredje generation af biografier om cykelryttere. I den første generation var det primært stjernerne, som blev bragt i fokus og skrevet om. Deres resultater berettigede til det. Og med store sejre og sejrherrer følger jo som regel også gode historier. Anden generationen var præget af ryttere, som så tilbage på deres karriere og forklarede og bekendte, hvordan det hele var foregået – inklusiv deres dopingmisbrug. Og nu er vi altså nået til en tredje generation, som mest af alt er karakteriseret ved, at hovedpersonen enten er tidligt i sin karriere eller godt i gang med den, og som cykelrytter hverken har udfoldet sig fuldt ud eller nødvendigvis domineret sporten. Og naturligvis heller ikke har noget at bekende. Det giver lidt sig selv.

”Debutantens dagbog” er en sådan bog af tredje generation (ganske som ”Boyracer" af Mark Cavendish var det). Det gør den på ingen måde mindre relevant end, hvis den havde været af de tidligere generationer. Tværtimod, kan man hævde, slipper man for de sommetider trættende forklaringer på, hvorfor dette og hint netop fik så stor betydning for karrieren, eller bortforklaringer, som nok er nødvendige for at forstå tilvalg og fravalg i en kultur, som ikke er for sarte sjæle, men som samtidig kan virke hykleriske, fordi de kommer alt, alt for sent.

Et vindue ind i cykelsportens lyse rum
”Debutantens dagbog” henter dermed sin drivkraft i sin umiddelbarhed, sin ligefremme og ærlige tone samt – og ikke mindst – i sin evne til at lade os komme tæt på en person, vi har lige foran os, og som nu og i fremtiden vil give os masser af flere gode oplevelser. Forhåbentlig. Og som samtidig er vores vindue ind i den verden, vi længes efter at blive fascineres af og lære bedre at kende – sådan som den ser ud lige nu.

Men samtidig kan man altså også kritisere bogen for at være meget pæn og ufarlig – og for at beskæftige sig med en person, der endnu dårligt er et kapitel værd i cykelsportens historiebøger. En person, der rent faktisk kunne blive ligeså hurtigt glemt, som han dukkede op. Men samtidig må det anerkendes, at bogen holder, hvad den lover – og netop bliver et fortrinligt vindue ind i det rum af cykelsporten, vi gerne vil hygge os med. Det lyse rum. Og i den egenskab er det langt vigtigere, at fortælleren er kvik, sympatisk og velformuleret, end at han har vundet mange og store cykelløb. Vil man derimod ind i de mere mørke og uglamourøse rum af cykelsporten, hvor fascinationskraften står for fald, skal man altså læse en anden bog. Og det er jo helt op til den enkelte at gøre dette. Vælger man ”Debutantens dagbog”, og tager den for, hvad den er, vil man næppe blive skuffet.

Så mon ikke denne bog kommer til at ligge under mange juletræer om lidt under en måned? Med en bred målgruppe vil det være fuldt forståeligt. Men den bliver forhåbentlig ikke liggende for længe, for den er som skabt til at skabe hygge i de mørke vintermåneder, hvor man drømmer sig tilbage til de hede julidage – eller ser frem mod dem, som kommer.

”Debutantens dagbog. Fortællinger fra verdens største cykelløb”
Af Chris Anker Sørensen & Dennis Ritter
PeoplesPress 2009
250 sider

Bogen kan købes i boghandlen og her på FELTET.dk.

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
DEL
INFO
Anmeldelser
Nyheder
Chris Anker Sørensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Arkiv: Bøger, magasiner og film
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?