Boganmeldelse: Sidste omgang

En Århushistorie af de gode … anmeldt af en københavner.
 

Forfatter og cykelentusiast Peter Kjeldsen har på Forlaget Ådalen og med støtte fra Velux Fonden udgivet bogen: "SIDSTE OMGANG", der som undertitlen siger, det er en nostalgisk beretning om aarhusianske cykelryttere i hundrede år. Allerede inden man har læst de første sider, kan man ikke undlade at blive imponeret og på sportens vegne glad over, at det har kunnet lade sig gøre at skabe baggrund for at sende en bog om et sådant absolut interessant, men dog relativt snævert emne på gaden.

Men det har Peter Kjeldsen formået, med den smittende entusiasme, der stråler ud af bogen fra side 1, og som klart overstråler den kendsgerning, er han ikke er en insider i cykelsportens verden. Det er tæt på, at det kan være en fordel. Og så er han absolut en god fortæller.

Bogens første del om de første klubdannelser i Århus-området og vejen fra de første turistagtige cykelridt til de rigtige landevejsløb og de første forsøg på at etablere egentlige cykelbaner, kan måske for nogen virke lidt tør, men for den, der gerne vil vide lidt om, hvordan vor sport blev til, er det simpelt hen guf. Og at det er århusiansk cykelsports historie, der er skildret, giver netop bogen dens unikke præg.

Det er tydeligt, at forfatteren er århusianer, og han lader bevidst sin lokalpatriotisme skinne igennem, men det gør bestemt ikke noget. Den lokale vinkel kommer stærkt til udtryk i de mange skildringer om fighterne mellem Århus og København, ikke mindst på cykelbanerne i Århus og Ordrup i perioden 1950 - 1980. Men sådan var det dengang, det kan man skrive under på, når man selv har oplevet at være en del af den periode.

Nogen vil måske mene, at landevejen er en smule under-prioriteret i bogen, men det er forfatterens holdning, at i den periode, han primært skildrer, var banen og dens profiler det markanteste i århusiansk cykelsport. Men der er dog også blevet plads til fyldig og god omtale af navne som bl.a. verdensmesteren Ole Højlund og den nordiske mester Knud Enemark, hvor sagen om den måske/måske ikke-dopede Enemark er yderst sobert behandlet - og det er man jo ikke forvænt med, når det er cykelsport, det handler om….
 

Historien om ”Tunis Rundt 1964” har bestemt også en betydelig underholdningsværdi. Bogens største helt er uden sammenligning Niels Fredborg, og det er naturligvis mere end berettiget. Her er det også en styrke, at forfatteren har kunnet trække på hovedpersonen selv, da Niels jo heldigvis stadig går yderst lyslevende rundt i blandt os.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Skal man kritisere lidt, kan man nok påpege at afsnittet om 6-dagesløbene på den 114 meter korte miniaturebane i Århushallen mellem 1954 og 1961 har fået lovlig megen volumen. Sportsligt kan de slet ikke bære det, men man kan naturligvis anføre, at de fyldte ret så meget i samtiden og nok også i en periode var en propaganda for cykelsporten, der blandt andet trak navne som Niels Fredborg og Gunnar Asmussen med flere til sporten.

Forfatteren lægger ikke fingrene imellem i sin skildring af de århusianske 6-dagesløb, og det er for så vidt også helt i orden, al den stund at de var på grænsen - og af og til givet også over grænsen - for hvad man med god samvittighed kan beskrive som sport. Man må blot ikke tage standarden på 6-dagesløbene i Århus som et udtryk for standarden på 6-dagesløb generelt, hverken dengang eller i dag, herhjemme eller i udlandet.

Bogens titel ”Sidste Omgang” kan virke lidt vemodig, og sådan er den vel også ment af forfatteren, der stortset vælger at slutte sin beretning med slutningen på ”Fredborg-epoken”.
 

Man kunne måske nok have ønsket sig beretningen ført op til dato, om end det her og nu godt nok kan se ud som om den bedste tid har været, i hvert fald for banens vedkommende. Men hvorfor ikke bevare optimismen, men ved aldrig hvad fremtiden bringer.

Henrik Elmgreen

P.S. Det er overordentligt svært at skrive et sådant værk på 270 sider uden, at der sniger sig en ”smutter” ind her og der. Et par enkelte misforståelser har jeg fundet det nødvendigt at berigtige:

- Den 6-dobbelte verdensmester Thorvald Ellegaard vandt ikke 24 danske mesterskaber i sprint som anført på side 45. Han vandt blot fire, først og fremmest fordi han i det meste af sin karriere boede i Paris og slet ikke deltog i DM. Han blev heller ikke i 1996 kåret som århundredets største danske sportsnavn, den ære tilfaldt sejleren Paul Elvstrøm, men Ellegaard var blandt de fem nominerede.

- Det er ikke korrekt, når det på side 36 anføres, at den første bane i Ordrup i 1888 blev opført med støtte fra Gentofte Kommune. Banen blev alene opført for private midler, skaffet til veje af DBC selv. Og det var ret enestående for sportsanlæg i Danmark, også i den tid.

SIDSTE OMGANG - en nostalgisk beretning om aarhusianske cykelryttere i hundrede år

Af Peter Kjeldsen 
Forlaget Ådalen, august 2013

270 sider (A5-format)

Pris kr. 250