Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

EKSKLUSIVT

Foto: Feltet.dk

Broge-brødrene: Vi skal ud og vise os frem

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

05.08.2014 kl. 08:00 af Niels Nedergaard.

Nils Lau Nyborg Broge og Rolf Nyborg Broge blev for nyligt udtaget til Post Danmark Rundt, hvor brødreparret skal køre for landsholdet. Broge-brødrene skal blandt andet køre på hold med Casper Folsach og Nicolai Brøchner.

Måske er Nils Nyborg Broge og Rolf Nyborg Broge ikke de mest kendte navne i dansk cykelsport, men ikke desto mindre er begge blevet udtaget til det danske landshold, som hvert år under Post Danmark Rundt kører med otte ryttere på samme hold. De to brødre er ikke i tvivl om, at de skal ud og vise sig frem.

 

”Vi har ikke de helt store forventninger til løbet. Det handler om at komme gennem løbet, og så må vi se. Vi skal nok ud og vise os frem på en eller anden måde, men vi har ingen forventninger om at kunne lave noget stort,” fortalte 22-årige Nils Lau Nyborg Broge til Feltet.dk i Hadsten.

 

”Man er nødt til at give alt, hvad man kan, ligegyldigt hvilket løb man stiller op i. Vi vil gerne ud og prøve os af i nogle udbrud. Selvom det er Post Danmark Rundt, så gælder det om at gøre sig bemærket. Derfor skal vi ud og forsøge at gøre os synlige i løbet,” tilføjer 25-årige Rolf Nyborg Broge.


Forskellige karrierevalg i 2015

Post Danmark Rundt kan blive et vigtigt løb for de to brødre, der måske i fremtiden kan have udsigt til noget større end deres nuværende omgivelser. Nils Nyborg Broge kører for Randers Cykleklub, mens Rolf Nyborg Broge har kørt for kontinentalteamet, Team Designa Køkken-Knudsgaard, siden sidste år. Fremtiden tegner dog forskellige for de to ryttere.

 

”Jeg ved ikke helt, om jeg efter Post Danmark Rundt kan komme til at køre på et større hold. Lige nu håber jeg faktisk på, Randers Cykleklub vælger at satse endnu mere på sporten og gøre holdet større, men man kan selvfølgelig ikke afskrive andre muligheder,” afsluttede Nils Lau Nyborg Broge med et stort smil på læberne.

 

”Jeg slutter min sæson efter Post Danmark Rundt i Danmark, og så tager jeg ellers til USA og læser på mit nye studie. Jeg tager min cykel med derover. Det kunne da være fedt at komme til at køre nogle kontinentalløb derovre. Der er gode pengepræmier, og der er sikkert også nogle fede løb at komme til at køre,” afsluttede Rolf Nyborg Broge til Feltet.dk.

 

Rolf og Niels Nyborg Broge tager hul på Post Danmark Rundt i morgen, hvor de allerede får muligheden for at vise sig frem, når det går løs med en kuperet etape i Nordjylland, hvor rytterne stort set er på hjemmebane.

 

 

SENESTE

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk