Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: QCF/Paumer

Cav og Kristoff delte i Qatar

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

12.02.2016 kl. 14:48 af David Bruno.

Alexander Kristoff vandt sidste etape af Tour of Qatar, mens Mark Cavendish vandt samlet foran nordmanden. Søren Kragh Andersen imponerede og holdt fast i sin samlede placering og vandt ungdomstrøjen.

Tour of Qatar sluttede i dag med den, for løbet, klassiske etape fra Sealine Beach Resort til strandpromenaden på Doha Corniche. Den 114 kilometer lange etape er løbets faste afslutning, der altid ender i en spurt, sidste år med Sam Bennett (Bora-Argon 18) som vinder.

 

I år gik sejren til Alexander Kristoff (Katusha) efter en uhyggelig tæt duel med den samlede vinder af løbet, Mark Cavendish (Dimension Data).

 

Lige fra starten af etapen kom tre mand fri i et udbrud, Jesse Sergent (Ag2r), Tim Declercq (Topsport Vlaanderen) og Steven Tronet (Fortuneo-Vital Concept). I den kraftige modvind på første del af etapen var ingen rigtig interesseret i at jagte, og de tre havde derfor fire minutters forspring efter 40 kilometer.

 

Det var her Katusha, som forventet, satte sig frem, da de skulle prøve at bringe Alexander Kristoff frem til etapesejr og mulig samlet sejr. Lidt senere stødte også Bora-Argon 18 til, mens den førende Mark Cavendishs Dimension Data holdt sig væk fra fronten.

 

De var naturligvis interesserede i at udbryderne tog bonussekunderne, både i de indlagte spurter, men i sidste ende også på målstregen, da det ville sikre britens samlede sejr, hvis han bare kunne sidde med feltet.

 

I udbruddet stod Jesse Sergent for det meste af arbejdet, men det var en ulige kamp mod feltet. Han formåede dog at sørge for, at de tre tog sig af bonusspurterne, inden de blev hentet med ? kilometer til mål.

 

Det betød, Mark Cavendish bare skulle køre i top tre i spurten for at tage den samlede sejr, mens Kristoff skulle vinde og håbe på, at Cavendish ikke kunne klare netop det.

 

Den sidste udbryder blev hentet med godt ti kilometer igen af Dimension Data, der havde taget fronten.

 

Holdene kæmpede herefter om fronten indtil leadout-mændene skulle aflevere deres sprintere, og i sidste ende endte det i en duel mellem Cavendish og Kristoff, der var så tæt, at selv målfotoet skulle ses igennem flere gange, før nordmanden kunne kåres som etapevinder.

 

Det betød, Cavendish tog den samlede sejr foran Kristoff og Greg van Avermaet (BMC). Søren Kragh Andersen (Team Giant - Alpecin) bevarede sin samlede sjetteplads og vandt ungdomstrøjen, et meget flot resultat af danskeren i sit første løb for sit nye hold.

 

 

SENESTE

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk