Cavendish styrketræner: Udviklingen er imod mig

Da en meget ung, lille, tæt bygget og meget følelsesbetonet Mark Cavendish dukkede op på spurtscenen for ikke så mange år siden, var han ikke bare en sensation, men noget nær en revolution. Dels vandt han spektakulært mange løb, dels var han nærmest usårlig, når han først åbnede spurten, hvad han som regel gjorde takket være dygtigt forarbejde.

Og dels var hans position på cyklen ganske anderledes, end man ellers så det. Overkroppen meget tættere på cyklen, mere foroverbøjet og aerodynamisk. Det lå bare til ham at sprinte sådan - andre kunne ikke lige efterligne det; i en massespurt er der ikke tid til at eksperimentere med positionen.

Men noget forandrede sig: Han vinder ikke nær så mange løb. 17 sejre i 2008, hele 23 i jubelåret 2009, men kun 11, 13 og 15 de følgende år. Inden det i 2013 dog igen gik den rigtige vej med imponerende 19 sejre (otte af disse dog hentet i Tour of Qatar og Tour of Britain). I år er det så hidtil blot blevet til to.

Fremskridt - for nogle
Bevares, nye navne er kommet til, de har den vildskab og det gåpåmod, Cavendish måske har sluppet en smule. Sådan vil det altid være. Men der er mere i det end det, og den britiske supersprinters egen forklaring er, at det i en vis udstrækning har med den teknologiske udvikling at gøre. Den store fokus på - og det store held med - at skabe mere aerodynamisk udstyr, har formindsket noget af det forspring, britens specielle position på cyklen gav ham.

”Med de aerodynamiske fremskridt på cyklerne og hjelmene kan de store, stærke drenge, som Greipel og Kittel, opnå større fordele på cyklen, end jeg kan, når man udregner det i procent i forhold til kropsvægt,” udtaler Cavendish ifølge Daily Mail.

Derfor er han nu begyndt at træne mere end tidligere i fitnesscentret - det er både lår- og core-muskulaturen, som skal styrkes, mener han.

”Jeg følte, at jeg var nødt til at blive en smule stærkere, nu hvor mine aerodynamiske evner ikke hjælper mig på samme måde som tidligere,” forklarer han ud fra en logik om, at hans naturlige fordele kan og skal udvikles mere, når rivalerne vinder på andre fronter.

Noget om snakken
Tvivl er der næppe om, at de mange aerodynamiske optimeringer giver visse fordele, ikke mindst for de helt rene sprintere, som i sig selv ikke er synderligt aerodynamiske i en spurt og kan omsætte mere power, når de bliver det. Ryttere såsom André Greipel og Marcel Kittel. Hvor meget det reelt giver dem, er naturligvis svært at svare på, men det er sandsynligvis de mange bække små, og der er ikke blot tale om cyklerne og hjelmene.

Også cykeltøjet er blevet udviklet, så målinger viser, at der vindes (eller rettere spares) watt, det samme er handsker, sko - og på cyklerne både hjul, styr og vanddunke. For nu at nævne noget af det.

Men at Cavendish har haft sværere ved at vinde eksempelvis etaper i Tour de France, sidste blev det eksempelvis til ’blot’ to styk, har dog, udefra set, også andre forklaringer. Giant-Shimano, Lotto-Belisol og også andre teams har haft mere velfungerende tog. Samtidig var Cavendish på i hvert fald Team Sky låst af store klassementsambitioner, ligesom han var været mere syg og skadet i de seneste år end i starten af karrieren.

Og så manglede han en leadout man, med hvem han for alvor fik det til at spille. Det er der ændret på med Mark Renshaws tilbagevenden til holdet samt tilknytningen af Alessandro Petacchi.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet