Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Tim De Waele

Contador hævnede sig i Portugal

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

21.02.2016 kl. 17:40 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Efter et ellers anonymt løb fik Alberto Contador (Tinkoff) i dag vist farverne frem på sidste etape af Volta ao Algarve. Geraint Thomas (Sky) vandt samlet.

Der ventede stort set ikke én eneste flad meter på dagens etape i Volta ao Algarve, da rytterne efter fire spændende dage skulle afgøre etapen og klassementet. Det kuperede terræn var Alberto Contador bedst til at drage fordel af, da han i overlegen stil vandt etapen foran Fabio Aru (Astana) og Thibaut Pinot (FDJ). Knap på godt passede det Tony Martin (Etixx-QuickStep), der mistede førertrøjen til Geraint Thomas.

 

Simon Pellaud (IAM), Anton Vorobyev (Katusha), Dylan Groenewegen (LottoNL-Jumbo), Yaroslav Popovych (Trek-Segafredo), Jan Barta (Bora-Argon 18), Luis Mas (Caja Rural-Seguros RGA), Alexandr Kolobnev (Gazprom-RusVelo), Filipe Cardoso (Efapel), Carlos Jiménez (Rádio Popular-Boavista) var de første ryttere, der for alvor fik et forspring til feltet, og det forspring havde de held med at forøge i de kommende kilometer. De ni ryttere havde på et tidspunkt næsten seks minutter til feltet, men det sørgede Movistar og Tinkoff hurtigt for at lave om på.

 

De to storhold arbejdede nemlig hårdt nede i feltet, og det resulterede efter godt 100 kilometers kørsel i store problemer for manden i førertrøjen, Tony Martin. Tyskeren kæmpede for at være med, men efter 140 kilometer var han næsten to minutter bag de øvrige favoritter.

 

Dermed var Geraint Thomas lige pludselig rigtig godt stillet. Waliseren var inden dagens etape tre sekunder efter Martin men hele 17 sekunder foran manden på tredjepladsen, Ion Izagirre (Movistar), og derfor var det nu Sky-rytterens opgave at hænge på så længe som muligt og dermed sikre sig den samlede sejr. Det klarede han til perfektion, da han kørte i mål som femtebedste på etapen, foran sine nærmeste konkurrenter.

 

Kampen om etapesejren var han dog ikke i nærheden af at køre med om, og det samme kan siges om alle andre i feltet på nær én: Alberto Contador. Spanieren var ganske overlegen på finalestigningen, og med et angreb i de sidste fem kilometer fik han hurtigt distanceret ryttere som Fabio Aru og Thibaut Pinot, som sluttede på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Begge var dog 20 sekunder efter Tinkoff-rytteren, og derfor havde han god tid til at nyde endnu en etapesejr på Alto do Malhão, hvor han senest vandt i 2014.

 

Grundet svaghedstegn tidligere i løbet kunne den forsvarende Giro-vinder dog ikke true Thomas samlet, men blev i stedet manden på podiets nederste trin, syv sekunder efter Ion Izagirre og 26 sekunder efter Geraint Thomas. 

 

MANDAG

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk