Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Contador indikerer Vuelta-deltagelse

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

09.01.2016 kl. 19:54 af Tobias Munck Sørensen.

I dag blev ruten til Vuelta a España offentliggjort, og Alberto Contador kan godt lide ruten. Han vil dog endnu ikke bekræfte sin deltagelse i løbet, men vil gerne være med for at tjene sit holds bedste.

Det har længe været kendt, at Alberto Contadors primære mål i denne sæson, som måske bliver hans sidste, er Tour de France og OL. Vuelta a España er fortsat et spørgsmålstegn, men i forbindelse med offentliggørelsen af ruten antyder han, at han muligvis stiller til start i den store spanske rundtur.

 

”Det er det sidste år for Tinkoff-holdet, og jeg vil gerne afslutte det på den bedst mulige måde. Jeg mangler stadig at snakke med Oleg Tinkov og holdet om at fastlægge mit løbsprogram, men jeg vil ikke afvise at køre Vueltaen. Vi må finde ud af, hvad der er det bedste for holdet,” siger Contador ifølge Biciciclismo.com og understreger, at han ønsker at hjælpe til med at bringe Tinkoff så højt op på WorldTour-ranglisten som muligt.

 

Han understreger dog, at det i år bliver mere end almindeligt svært at komme i topform til Vueltaen på grund af de Olympiske Lege i Rio de Janeiro.

 

”I 2016 bliver det meget sværere at ankomme i topform til Vueltaen, end det har været de senere år. Efter Touren bliver det meget svært at slappe af på grund af OL.”

 

Stor fan af Vueltaen - selvom den ikke passer til ham

Contador har hidtil i karrieren vundet sit hjemlands Grand Tour tre gange. Dermed har han en hitrate på 100 procent, da han heller ikke har deltaget mere end tre gange. Det er en imponerende statistik - især når man tager i betragtning, at det egentlig ikke er et løb, der passer El Pistolero perfekt.

 

”Vueltaen vil altid være et meget specielt løb for mig. Den har mange eksplosive finaler, som ikke passer mig særlig godt - især ikke på grund af bonussekunderne. Det til trods vil jeg, hvis jeg stiller til start, selvfølgelig være nødt til at se positivt på det hele,” lyder det.

 

På trods af tendensen med mange små bakkeafslutninger er han dog fint tilfreds med den rute, som blev præsenteret i dag, da der som altid også er en god portion større bjergetaper.

 

”Det er en typisk Vuelta-rute i forhold til de senere år. Man skal være klar til at tage ansvar fra start som klassementsaspirant. Der er nogle store bjergetaper med - særligt den til Col d’Aubisque ser spændende ud og passer godt til min ryttertype."

 

"Jeg er sikker på, at dette års løb vil være spændende til sidste øjeblik,” vurderer han og efterlader læseren med en kraftig indikation på, at Spaniens vel nok største klassementsrytter gennem tiden vil være at finde på startstregen i Ourense til sin muligvis sidste Grand Tour.

 

Spanieren påbegynder sin sæson i februar, hvor han skal forsøge at gentage sine sejre fra 2009 og 2010 i Volta ao Algarve.

 

SENESTE

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk