Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Danske Magnus Cort har en forrygende start på sæsonen med flere topplaceringer for sin nye arbejdsgiver Astana. Han håber, at den gode form snart vil munde ud i en sejr og peger selv på det kommende Paris-Nice som det oplagte sted.
Annonce
Magnus Cort skiftede inden denne sæson fra Orica-Scott til det kasakhiske Astana-mandskab drevet af den tidligere toprytter Alexandre Vinokourov. Alligevel er der er en klar dansk profil på holdet, som også tæller Jakob Fuglsang, Jesper Hansen, Michael Valgren og sportsdirektør Lars Michaelsen.
Den unge bornholmer er glad for den danske stamme på holdet.
”Jeg har en dansk træner nu, så det betyder rigtig meget, og vi kan køre en masse lokale ruter hjemme i Danmark. Min kontaktsportsdirektør er også dansker, så vi har en god gruppe af danskere her på Astana, hvilket er virkelig rart,” udtaler den formstærke dansker til Cyclingnews.com i forbindelse med Tour of Oman.
Han har overrasket alt og alle ved at være flyvende fra sit første løb i år, da han kun med nød og næppe måtte tage til takke med andenpladsen i Dubai Tour. Den overraskende form kommer efter, at danskeren brækkede et kraveben så sent som i december.
”Det var selvfølgelig ikke optimalt, men det er trods alt bedre at brække det i december end i januar eller februar. Men når du står midt i det, er det selvfølgelig ikke lige det, du havde ønsket dig. Vi har dog holdt fast i vores program, og det har hele tiden været meningen, at jeg skulle starte i Dubai. Jeg forventede dog ikke, at jeg ville være i så god form, men min træning er bare gået virkelig godt, især efter at vi havde en to ugers træningslejr i januar”.
Cort brækkede også sit kraveben i sidste sæson, da han styrtede i Tour de Yorkshire. Danskeren har dog en humoristisk tilgang til sagen.
”Det var det andet kraveben end sidste gang. Man kan vel sige, at jeg er mere i balance nu, da jeg har den samme plade i hvert kraveben,” joker han overfor Cyclingnews.com.
Sejren venter lige om hjørnet
Det danske stjernefrø har på trods af virkelig gode præstationer stadig sin første sejr i Astana-trøjen til gode. Han håber dog, at den kommer indenfor alt for længe. Efter turen til Mellemøsten skal der køres vigtige løb i Europa, hvor Paris-Nice og klassikersæsonen ligger og venter lige om hjørnet.
”Jeg skal køre Paris-Nice, hvor der er nogle etaper, som passer rigtig godt til mig. Derefter vil jeg køre brostensklassikerne. Jeg har ingen forventninger om at vinde dem, men det vil være min første formtop i sæsonen, så jeg håber da, at jeg kan være med i finalerne i ny og næ,” udtaler den stærke bornholmer, der tidligere har vist sig flot frem i de sværeste brostensløb. Blandt andet da han med et langt udbrud i Paris-Roubaix i 2016 spillede en væsentlig rolle i holdkammeraten Matthew Haymans uventede sejr i ”Helvede i Nord”.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce